Ænder er fugle i familien Anatidae. De er nært beslægtet med svaner og gæs, som er i samme familie, men betegnelsen "ænder" omfatter ikke alle arter i familien. Ænder udgør ikke en monofyletisk gruppe; de omtales ofte som et formtakson, fordi fx svaner og gæs teknisk set tilhører samme familie, men normalt ikke kaldes ænder i daglig tale. Den mest synlige forskel er typisk, at ænder har kortere hals og mindre kropsstørrelse end svaner og gæs.

Udseende og tilpasninger

Ænder varierer meget i størrelse, fjerdragt og farvemønstre mellem arter og køn. Mange haner har i yngletiden farvestrålende fjerdragter, hvor hunnerne typisk er mere dæmpede i farverne. De fleste ænder har fladere, brede næb med en kamlignende kant (en pecten), som hjælper med at tilbageholde vand og sortere fødepartikler, samt bruges til at pudse fjer. Nogle arter er specialiserede til overfladeføde (såkaldte "dabbling ducks"), mens andre er dykænder, der dykker dybt for at nå føden.

Føde og fødesøgning

De fleste ænder er altædende og spiser en blanding af vandplanter, frø, insekter, små krebsdyr og andre smådyr. Mange ænder tager føden ved at æde på vandoverfladen, græsse på land eller ved at tippe forover i vandet uden at dykke helt under (hos dabbling-arter). Svømmende og dykkende fugle kan have forskellige fangststrategier: andre svømmende og dykkende fugle, som f.eks. lappedykkere og lappedykkere, er ikke ænder, selvom de til tider ses i samme biotoper.

Adfærd og reproduktion

De fleste andearter yngler én gang om året, men der findes variation: nogle kan få supplerende kuld under gunstige forhold. Hunnen bygger ofte reden tæt ved vandet i vegetation, i hulrum eller på steder, der giver skjul. Kuldstørrelsen varierer fra få til over ti æg afhængigt af arten; inkubationstiden ligger typisk mellem cirka 21–35 dage og udføres fortrinsvis af hunnen. Ællinger er forholdsvis veludviklede (precociale): de er dækket af dun, kan følge hunnen kort efter klækning og finde føde selv, men er afhængige af hunnen for varme og beskyttelse.

Trekk og udbredelse

Mange arter er trækfugle, hvilket betyder, at de tilbringer sommer- og ynglesæsoner et sted og vinteren et andet for at følge fødetilgængelighed og klima. Samtidig har ænder en kosmopolitisk udbredelse og findes over det meste af verden med undtagelse af Antarktis. Nogle arter lever endda i subantarktiske områder som Sydgeorgien og Aucklandsøerne, og flere har etableret bestande på fjerntliggende øer som Kerguelen eller Hawaii.

Tamhus, opdræt og menneskelig brug

Nogle ænder holdes og opdrættes af mennesker for mad — både kød og æg) — og for at udnytte deres fjer til fx puder og dyner. I store dele af verden, især i Asien er der en lang tradition for at holde og spise and.

Ænder holdes også som kæledyr og af hobbyopdrættere. De ses ofte i grupper i offentlige damme på parker, hvor folk synes, de er dekorative og beroligende. Det er almindeligt, at folk fodrer ænderne, men det er vigtigt at undlade at give dem store mængder brød: brød har lavt næringsindhold, kan føre til underernæring og forurening af vandet, og i værste fald kan det være skadeligt eller dødeligt for fuglene. Bedre alternativer er specialfoder til vandfugle, korn, grøntsager og rensede salatblade i moderate mængder.

Pasning af tamme ænder — praktiske råd

  • Indhegning og læ: Sørg for et sikkert og tørt skjulsted, hvor ænder kan søge ly for rovdyr og dårligt vejr.
  • Vand: Ænder har brug for adgang til vand til at bade og pudse fjer; selv simple badekar med rent vand er vigtige for deres fjerpleje og trivsel.
  • Foder: Brug kommercielt foder til vandfugle eller kornbaserede fodermidler suppleret med grønt. Undgå brød som hovedføde.
  • Sundhed: Hold øje med parasitter, skader og sygdomstegn (sløvhed, nedsat appetit, åndedrætsbesvær). Ved tvivl kontakt dyrlæge med erfaring i fugle.
  • Regler: Tjek lokale regler for hold af fugle, særligt hvis du planlægger at avle eller holde mange dyr.

Rovdyr, trusler og bevaring

Ænder påvirkes af tab af levesteder, vandforurening, jagt og konkurrerende invasive arter. Nogle arter er almindelige og tilpasser sig menneskeskabte miljøer, mens andre er sjældne eller truede og kræver målrettet bevaringsindsats. Lokale og internationale beskyttelsesprogrammer arbejder på at bevare vigtige vådområder og regulere jagt for at sikre levedygtige bestande.

Sprog og navne

En nyklækket and kaldes en ælling. En fuldvoksen han omtales ofte som en hanand eller andrik, mens hunnen blot kaldes en and eller hanhøne i mere uformelle sammenhænge.

Kulturel betydning

Ænder optræder ofte i kultur, folklore, litteratur og tegnefilm. Blandt de mest kendte fiktive ænder er Daffy Duck fra Looney Tunes og Anders And fra Disney, som begge har været populære figurer i generationer.