Dovning er
Dovning er en periode i en organismes livscyklus, hvor vækst, udvikling og (hos dyr) fysisk aktivitet midlertidigt er standset. Dette minimerer den metaboliske aktivitet og hjælper derfor organismen til at spare energi. Dovenskab har tendens til at være tæt forbundet med miljøforhold. Organismer kan synkronisere indgangen til en dvalefase med deres omgivelser ved hjælp af forudsigelige eller konsekvensmæssige midler.
Forudsigende dvale forekommer, når en organisme går ind i en dvalefase, før ugunstige forhold indtræffer. F.eks. bruger mange planter dagslængde og faldende temperatur som udløsende faktorer til at starte dvaleperioden før vinterens indtræden.
Følgesygdomme opstår, når organismer går ind i en dvalefase, når der opstår ugunstige forhold. Dette forekommer ofte i områder med et uforudsigeligt klima. Pludselige ændringer i forholdene kan føre til en høj dødelighed blandt dyr, der er afhængige af den efterfølgende dvaletilstand. På den anden side kan det være en fordel at anvende den, da organismer forbliver aktive længere og er i stand til at udnytte de tilgængelige ressourcer bedre.
Under vinterdvalen går planternes stofskifte stort set i stå, bl.a. på grund af temperaturer, der sænker den kemiske aktivitet.
Dyr
- Dvale: Dvale er en mekanisme, som mange pattedyr bruger til at spare energi og overleve fødevaremangel om vinteren. Dvale kan være forebyggende eller følgeskabende.
- Diapause: Diapause er en forudsigelig strategi, der styres af dyrets genotype. Den er almindelig hos insekter mellem efterår og forår.
- Aestivation: Aestivation er en konsekvens af en dvale som reaktion på meget varme eller tørre forhold. Den er almindelig hos hvirvelløse dyr og forekommer også hos lungefisk, salamandre, ørkenskildpadder og krokodiller.
- Brumation: Brumation: Brumation er en dvale hos krybdyr, der ligner vinterdvale. Den adskiller sig fra dvale ved de metaboliske processer, der er involveret. Krybdyr begynder normalt at gå i dvale sidst på efteråret. De vågner ofte op for at drikke vand og vender så tilbage til "dvale". De kan gå i månedsvis uden mad.
Planter
Udvikling fra frøet
Selv om et frø ikke er aktivt, er det en lille levende ting. Det indeholder embryoet til den kommende plante, som ikke ændrer sig eller udvikler sig: det er i dvale. Den almindelige opfattelse er, at frøet "sover", indtil det får det, det har brug for, for at vågne op. Det er ikke korrekt. Forskellige frø har forskellige vaner, som uden tvivl er tilpasset deres levested. Der findes forskellige former for hvilestadier hos frø:
1. Frøets hviletid: betyder, at frøet ikke udvikler sig i et stykke tid, selv når forholdene er passende. p98 Forsinket spiring (udvikling) giver tid til spredning. Der sker ændringer inde i frøet, som før eller siden får det til at spire. Detaljerne varierer enormt fra art til art.
2. Frø i dvale: spirer ikke, fordi forholdene ikke er de rette. Vækst udløses af bestemte begivenheder i miljøet. Detaljerne om de udløsende faktorer er kendt for nogle, men ikke alle frø. Regn, brand, jordtemperatur er eksempler herpå. Mange frø spirer først, når de er blevet spist og har passeret gennem et dyrs fordøjelsessystem. Dette er også en spredningsmetode.
Når et frø spirer ("vågner"), begynder det at vokse til en lille plante, der kaldes en frøplante. Den bruger det bløde kødfulde materiale inde i frøet til næring (mad), indtil den er klar til at lave sin egen mad ved hjælp af sollys, vand og luft.
De fleste frø spirer under jorden, hvor der ikke er noget sollys. Planten har ikke brug for næringsstofferne i jorden i et par dage eller uger, fordi frøet har alt det, det har brug for for at vokse. Senere vil den dog begynde at få brug for sollys. Hvis der er sollys, vil planten bruge det til at vokse sundt. Hvis der ikke er lys, vil planten stadig vokse i et stykke tid, men dens plastider vil ikke modnes: klorofylet bliver ikke grønt. Hvis planten ikke får nok lys, vil den til sidst dø. Den har brug for lys til at lave føde til sig selv, når reserven i frøet er opbrugt.
- Det ældste kulstof 14-daterede frø, der er vokset til en plante, var et frø af en jødisk dadelpalme, der var omkring 2.000 år gammelt, og som blev fundet ved udgravninger ved Herodes den Stores palads på Masada i Israel. Det blev spirede i 2005.
- Det største frø produceres af Coco de mer, eller "dobbelt kokospalme", Lodoicea maldivica. Hele frugten kan veje op til 23 kg (50 pund) og indeholder normalt et enkelt frø.
Relaterede sider
- Torpor
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er hviletid?
Svar: Dovenskab er en periode i en organismes livscyklus, hvor vækst, udvikling og (hos dyr) fysisk aktivitet midlertidigt er standset.
Spørgsmål: Hvorfor går organismer ind i en dvalefase?
Svar: Organismer går ind i en dvalefase for at minimere deres metaboliske aktivitet og dermed spare energi.
Spørgsmål: Hvordan er dvalefasen forbundet med miljøforhold?
Svar: Dovenskab har en tendens til at være tæt forbundet med miljøforhold. Organismer kan synkronisere indgangen til en hvilende fase med deres omgivelser ved hjælp af forudsigelige eller konsekvensmæssige midler.
Spørgsmål: Hvad er forudsigende hviletid?
Svar: Forudsigelig hviletid opstår, når en organisme går ind i en hvilefase før indtræden af ugunstige forhold.
Spørgsmål: Hvordan bruger planter forudsigende hviletid?
Svar: Planter bruger dagslængde og faldende temperatur som udløsende faktorer til at starte dvaleperioden før vinterens indtræden.
Spørgsmål: Hvad er følgeskabende hviletid?
Svar: Konsekvensmæssig dvale opstår, når organismer går ind i en dvalefase, efter at der er opstået ugunstige forhold.
Spørgsmål: Hvad er fordelene og ulemperne ved den efterfølgende hvileperiode?
Svar: Det kan være en fordel at anvende konsekvensdvale, da organismerne forbliver aktive længere og kan udnytte de tilgængelige ressourcer bedre. Pludselige ændringer i forholdene kan dog føre til en høj dødelighed blandt dyr, der er afhængige af den efterfølgende dvale.
