Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (LDS Church) er den største gren af mormonbevægelsen. Den blev grundlagt i 1830 i New York af Joseph Smith. Medlemmerne tror, at Joseph Smith var en profet, som genoprettede den kirke, som Jesus Kristus oprettede på jorden, mens han levede. Kirken lærer, at den besidder det fulde evangelium, og at dens ledelse og sakramenter er en fortsættelse af den oprindelige kristne kirke. I kirkens forståelse er Faderen, Sønnen og Helligånden tre adskilte personer, men med ét fælles formål. LDS-skrifterne omfatter Bibelen, Mormons Bog, Lære og Pagter og Prisperlen. Medlemmer af kirken — ofte kaldet mormoner eller mere formelt sidste dages hellige — er særligt kendt for deres omfattende missionsarbejde og deres stærke vægt på familieliv.
Historie
Kirken blev etableret i begyndelsen af 1800-tallet i en tid med religiøs vækkelse i USA. Efter Joseph Smiths død i 1844 førte Brigham Young mange medlemmer vestpå, hvor de i 1847 etablerede bosættelser i det, der i dag er Utah. Siden da har kirken vokset sig international med millioner af medlemmer verden over. Udviklingen har inkluderet opbygning af menigheder, skoler, templer og en central kirkestruktur i Salt Lake City, Utah.
Trosgrundlag og centrale doktriner
- Guddommen: Troen på Faderen, Sønnen og Helligånden som tre adskilte personer med et fælles guddommeligt formål.
- Åbenbaring: Fortsat åbenbaring gennem profeter — Joseph Smith regnes som den profet, der genoprettede kirken.
- Skrifter: Ud over Bibelen lægger kirken vægt på Mormons Bog, Lære og Pagter og Prisperlen som vigtige kilder til åbenbaring og lære.
- Frelsesplanen: Et centralt fokus på frelse gennem tro på Jesus Kristus, omvendelse, dåb og modtagelse af Helligånden samt vedholdenhed i tro og gerninger.
- Familier: Familiens enhed anses for central og for evigt, især gennem særlige tempelordinanser, hvor ægteskaber kan "vigsles for tiden og for evigheden".
Sakramenter og praksis
Væsentlige ritualer inkluderer dåb ved fuld nedsænkelse (typisk som teenagere eller voksne i reglen efter personlig omvendelse), konfirmation (modtagelse af Helligånden), nadver (ofte kaldet sakramentet), og tempelordinanser som velsignelser, vielser og navneindsættelse for afdøde. Tempelarbejde og familiegenealogi har stor betydning, da kirken udfører visse ordinanser på vegne af afdøde medlemmer.
Kirkens organisation
Kirken har et hierarkisk system med lokalmenigheder (ward eller branch), stifter (stake) og en central ledelse i Salt Lake City. Den øverste ledelse består af Første Præsidentskab og De Tolvs Apostles Kvorums præsidenter. Lokalt ledes menigheder af frivillige ældster og biskopper, og begge køn deltager i organisatorisk arbejde gennem forskellige udvalg og institutioner.
Missionsarbejde
Et af de mest synlige træk ved kirken er det omfattende missionsarbejde. Mange unge voksne (ofte mænd i 18–25-årsalderen og kvinder i 19–21-årsalderen) tjener som missionærer i typisk 18–24 måneder. Missionærer er kendt for deres uniformerede fremtoning, forkyndelse af evangeliet og deltagelse i lokale samfundsaktiviteter.
Sundhed, livsstil og sociale principper
Kirken opfordrer til et sundt liv gennem det såkaldte "Word of Wisdom", en sundhedsvejledning som blandt andet fraråder alkohol, tobak, kaffe og te. Der lægges vægt på ægteskab mellem mand og kvinde og på familieværdier. Medlemmerne er også stærkt engagerede i frivilligt arbejde, lokal diakoni og støtte til trængende.
Templer og huse for tilbedelse
Skelnen mellem almindelige menighedshuse (mødelokaler) og templer er vigtig: Templer er særligt hellige bygninger, hvor mere omfattende og hemmeligholdte ordinanser udføres, og adgang normalt kun gives til medlemmer i god kirkelig stand. Der findes templer i mange lande, og nye templer bygges løbende for at tjene medlemskabets behov.
Udbredelse, sociale bidrag og velfærd
Kirken har millioner af medlemmer globalt og er aktiv i både religiøse og humanitære initiativer. Den driver omfattende velfærdsprogrammer, nødhjælp og uddannelsesprojekter. Kirken understøtter også genealogisk forskning og driver arkiver og databaser, der hjælper folk med at finde familiehistorie.
Kritik og debat
Som andre større religioner har kirken mødt kritik og debat om historiske begivenheder, tidligere praksisser (fx polygami i 1800-tallet), behandling af LGBTQ+-spørgsmål, kønsroller og håndtering af individer i visse sager. Kirken har siden moderniseringen i det 20. og 21. århundrede ændret og præciseret mange politikker, og emnerne er genstand for både intern og ekstern diskussion.
Moderne udviklinger
I nyere tid har kirken arbejdet på at øge global tilpasning, forbedre kommunikation og digitale ressourcer, styrke humanitær indsats og betone inklusion af familier. Samtidig fortsætter den at prioritere mission, undervisning i trossætninger og opbygning af lokalsamfund.
Samlet set er Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige en religiøs bevægelse med rige historiske rødder, en veludviklet organisationsstruktur, særlige doktriner og ritualer samt et stærkt fokus på familie, mission og socialt engagement.

