Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (LDS): historie, tro og praksis

Kirkens centrum ligger i Salt Lake City i Utah, men der er mere end 15 millioner medlemmer i hele verden. Omkring seks millioner af dem bor i USA. Fire og en halv million af dem bor i det vestlige USA, og 1,8 millioner bor i Utah. Det er den næsthurtigst voksende kirke i USA. Den er den fjerdestørste i USA. Kirkens leder kaldes kirkens præsident, og medlemmerne respekterer ham som en profet. Lige nu er præsidenten for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige Russell M. Nelson. Sidste dages hellige tror, at Gud leder deres profet, ligesom katolikkerne tror, at Gud leder paven.

Sidste dages hellige tror på de hellige skrifter, herunder Bibelen og Mormons Bog - et andet testamente af Jesus Kristus. De tror også på, at det er vigtigt, at familierne tilbringer meget tid sammen, og at de efter deres død kan leve sammen for evigt. Sidste dages hellige drikker ikke alkohol, kaffe eller te, ryger ikke tobak og bruger ikke andre stoffer. De mødes en gang om ugen om søndagen i kirken, hvor de tager nadveren og lytter til korte foredrag af medlemmer af deres egen menighed. De har også søndagsskole for at lære mere om deres religion. Kirken har også aktiviteter i løbet af ugen. Sidste dages hellige har også bygninger, der kaldes templer. Disse er de mest hellige bygninger i deres religion. Når et tempel er blevet indviet, er det kun sidste dages hellige, der lever et liv i overensstemmelse med kirkens lære, der kan gå i templet.

Sidste dages hellige tror på at hjælpe fattige og nødlidende mennesker i hele verden. Derfor har sidste dages hellige siden 1985 givet 1,2 milliarder dollars i kontanter og bistand til andre mennesker. De mener også, at det er vigtigt at lære deres familiehistorie, ofte kaldet slægtsforskning, at kende. De hjælper også andre med at lære deres familiehistorie at kende og giver gratis adgang til alle deres familiehistoriske optegnelser via internettet på webstedet Familysearch.org.

I 1842 skrev Joseph Smith 13 afsnit, der beskriver, hvad kirken og dens medlemmer tror. Dette er disse 13 trosretninger:

Trosbekendtgørelsen

1. Vi tror på Gud, den evige Fader, og på hans søn, Jesus Kristus, og på Helligånden.
2. Vi tror, at mennesket vil blive straffet for sine egne synder og ikke for Adams overtrædelse.
3. Vi tror, at ved Kristi forsoning kan hele menneskeheden blive frelst ved at adlyde evangeliets love og forordninger.
4. Vi tror, at evangeliets første principper og ordinancer er: for det første, tro på Herren Jesus Kristus; for det andet, omvendelse; for det tredje, dåb ved nedsænkning til syndernes forladelse; for det fjerde, håndspålæggelse for at få Helligåndens gave.
5. Vi tror, at en mand skal være kaldet af Gud ved profeti og ved håndspålæggelse af dem, der har autoritet, til at forkynde evangeliet og administrere dets ordinancer.
6. Vi tror på den samme organisation, som eksisterede i urkirken, nemlig apostle, profeter, præster, lærere, evangelister og så videre.
7. Vi tror på tungetale, profeti, åbenbaring, syner, helbredelse, tungetydning osv.
8. Vi mener, at Bibelen er Guds ord, for så vidt som den er oversat korrekt; vi mener også, at Mormons Bog er Guds ord.
9. Vi tror på alt det, som Gud har åbenbaret, alt det, som han nu åbenbarer, og vi tror, at han endnu vil åbenbare mange store og vigtige ting, der vedrører Guds rige.
10. Vi tror på den bogstavelige samling af Israel og på genoprettelsen af de ti stammer; at Zion (det nye Jerusalem) vil blive bygget på det amerikanske kontinent; at Kristus personligt vil regere på jorden; og at jorden vil blive fornyet og få sin paradisiske herlighed.
11. Vi hævder at have ret til at tilbede den almægtige Gud i overensstemmelse med vores egen samvittighed, og vi giver alle mennesker det samme privilegium, uanset hvordan, hvor og hvad de tilbeder.
12. Vi tror på at være underlagt konger, præsidenter, herskere og dommere, at adlyde, ære og opretholde loven.
13. Vi tror på at være ærlige, trofaste, kyske, velvillige, dydige og at gøre godt mod alle mennesker; ja, vi kan sige, at vi følger Paulus' formaning: "Vi tror alt, vi håber alt, vi har udholdt meget og håber at kunne udholde alt. Hvis der er noget dydigt, dejligt, godt eller prisværdigt, så søger vi efter disse ting.

Der er flere divisioner i kirken. De største er områder. Et område kan være et helt land eller en del af et kontinent. En anden opdeling er et tempeldistrikt. Et tempeldistrikt indeholder alle de menigheder, der betjenes af et tempel. Det betyder ofte en hel stat, region eller en storby. Endnu en anden opdeling er mission, som er et område, hvortil missionærer er udstationeret; næsten hele verden er en del af en mission, uanset om missionærer bor eller søger omvendte der eller ej.

En anden deling af kirken er pælen. Pæle omfatter alle sidste dages hellige i et geografisk område (f.eks. betjener pælen i Whittier, Californien alle sidste dages hellige i Whittier, Pico Rivera og La Mirada). En pæl indeholder ofte flere tusinde medlemmer. Pæle er opdelt i afdelinger.

I områder, hvor kirken er mindre etableret, og hvor der ikke er nok medlemmer til at danne en pæl, dannes der et distrikt. Distrikter har stort set samme funktion som pæle. Distrikterne er på deres side opdelt i grene. Hvis kirkens medlemstal vokser tilstrækkeligt, vil et distrikt blive ændret til en pæl og filialerne til distrikter.

Hver menighed er en afdeling (eller filial). En afdeling kan kun indeholde folk, der taler et andet sprog end det lokale sprog i området. Som eksempler kan nævnes områder ved siden af store amerikanske militærbaser i udlandet, hvor der kan oprettes engelsksprogede afdelinger, og større amerikanske byer med mange indvandrere, hvor der ofte oprettes afdelinger med spansk, dialekter af kinesisk eller andre sprog. Nogle steder er der særlige afdelinger for døve, hvor gudstjenesterne holdes på det lokale tegnsprog (f.eks. amerikansk tegnsprog i det engelsktalende Nordamerika). Kirken har også "singles-afdelinger", hvor menigheden kun består af enlige voksne. Til gengæld er der to typer af singles-afdelinger - Young Single Adult (YSA), for de 18-30-årige, og Single Adult (SA), for dem over 30 år.

Kirken blev grundlagt af Joseph Smith i 1830 i det nordlige New York. Det skyldtes sandsynligvis Mormons Bog, som Smith sagde, at han havde oversat fra guldplader, der var begravet i en nærliggende bakke. Smiths tilhængere tog først til Kirtland i Ohio i 1831. Det første tempel blev bygget i Kirtland, og i midten af 1830'erne var der over 17.000 medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. I 1838 slog de sidste dages hellige sig ned i Independence og Far West, Missouri. De blev fordrevet, fordi folk i Missouri ikke havde tillid til sidste dages hellige. De sidste dages hellige flyttede derefter til Nauvoo i Illinois. Her begyndte Smith at praktisere polygami og forsøgte at starte et "teodemokrati", som kombinerede sidste dages helliges styre med amerikansk demokrati. I 1844 førte et forsøg fra Smiths side på at lukke avisen i Nauvoo til, at Smith blev anklaget for forræderi, hvorefter han blev dræbt af en pøbel.

Efter Smiths død opstod der en kontrovers om, hvem der skulle erstatte Smith. Brigham Young førte de fleste af sidste dages hellige til Utah i 1847. Da Utah blev et territorium i 1850, var det lidt af et teokrati. Senere i 1850'erne var der konflikt mellem de sidste dages hellige og den amerikanske regering om kontrollen med territoriet. Dette blev kaldt Utah-krigen. Mountain Meadows-massakren var en del af Utah-krigen. I slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede bosatte sidste dages hellige sig i "Mormonkorridoren" i Utah og de omkringliggende stater i det vestlige USA. Nogle af de steder, de bosatte sig, var Mesa, Arizona, San Bernardino, Californien, Las Vegas, Nevada og Cardston, Alberta. I 1890 havde Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige bygget templer i tre byer i Utah.

Brigham Young døde i 1877. Omkring den tid gjorde den amerikanske regering polygami ulovligt. Polygami havde været praktiseret af Young og nogle medlemmer af kirken siden 1840'erne. Lovene fra den amerikanske regering førte til, at mange af sidste dages helliges ledere gik under jorden, og mange polygamister blev sendt i fængsel. I 1890 stoppede kirken polygami. Dette anses for at være begyndelsen på den moderne æra for mormonkirken.

I begyndelsen af det 20. århundrede voksede Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige og åbnede sine første templer uden for Utah. Kort inde i det 20. århundrede blev det gjort til en del af det at være et godt medlem at betale tiende (give penge til kirken). I 1995 blev Gordon Hinckley præsident. Han fik kirken til at bygge mange templer i USA og andre steder i verden. Den nuværende præsident er Russell M. Nelson efter Thomas S. Monsons død i januar 2018.

Unge mennesker opfordres til at tage på mission, når de bliver gamle nok. Mænd kan tage af sted fra to år efter de er fyldt 18 år (så længe de har afsluttet deres gymnasieuddannelse), og kvinder kan tage af sted i 18 måneder efter de er fyldt 19 år. Før en ændring af kirkens politik i august 2012 skulle mænd være 19 år i de fleste lande og kvinder i hele verden 21 år, før de kunne tage på mission. Der er flere mænd, der tager på mission, end der er kvinder. Disse missionærer tager til et "Missionary Training Center" i et par måneder, hvor de lærer at være gode missionærer, hvorefter de bor et andet sted i forbindelse med deres mission. Kirken fortæller dem, hvor de skal tage hen. Derefter arbejder de sammen med en anden missionær af samme køn som dem selv (kaldet en "ledsager"), og de skifter ofte ledsager, så de ikke altid er sammen med den samme person. Missionærerne tager ud til folk, der bor i deres nærhed, og underviser dem om Kirken og døber folk, der ønsker at blive medlem af Kirken. De hjælper også folk omkring dem, også selv om disse mennesker ikke er med i kirken. Ofte hjælper de ved at bygge huse til folk, der har brug for dem.

Ældre mennesker tager nogle gange på mission, efter at deres børn er blevet voksne. De kan tage af sted sammen med deres ægtefælle. Der findes mange forskellige slags missioner for "ældre missionærer". Nogle af dem er kun nogle få måneder, og andre er nogle få år. Disse missioner kan være "servicemissioner", hvilket betyder, at de tager af sted for at hjælpe folk, der bor i området. Nogle gange er seniormissionæren "missionspræsident". Det betyder, at de leder og hjælper de unge missionærer på det sted, hvor de skal bo.

LDS-kirken er blevet stærkt kritiseret siden sin oprettelse. Nogle af kritikpunkterne er anført nedenfor.

Nuværende

• At kræve, at en person giver 10 % af sine indtægter til kirken
• Ikke at tillade ikke-medlemmer eller medlemmer, der ikke har kirkens tilladelse til at besøge templer, at deltage i bryllupper i templer.
• fortsat at tro på, at det er bedst for mødre at blive i hjemmet og opdrage en familie
• Tilladelse til dåb på vegne af afdøde for at give de afdøde mulighed for at blive medlem af kirken
• Arbejder for at forhindre homoseksuelle ægteskaber, selv i områder med en meget lille befolkning af sidste dages hellige (som f.eks. Californiens forslag 8, der blev vedtaget delvist på grund af en mediekampagne finansieret af kirken)
• Jeg siger ikke, hvor mange penge kirken har
• At tro på, at Gud engang var et menneske
• Ikke at tillade indtagelse af alkohol, kaffe, te

Tidligere

• Polygami, som tillader mænd at have mere end én hustru (kirken stoppede for det meste med dette i 1890, men nogle af de afknyttede kirker tillader det stadig)
• Indtil 1978 fik sorte mennesker ikke lov til at gå ind i templer, tage på mission eller blive ledere.
• Brigham Young, kirkens anden profet, lærte, at Gud engang var som Adam, selv om dette aldrig blev en officiel kirkelære.