Tithe
En tiendedel betyder den tiende del af noget, normalt en indkomst, som betales til en religiøs organisation. En tiende kan ses som en skat, et gebyr for en tjeneste eller et frivilligt bidrag. Tiendeafgiften stammer fra 4. Mosebog. I det gamle Israel var det levitternes stammer, der var præsterne. De andre stammer gav tiende til levitterstammerne, fordi de ikke havde fået noget land i Kana'an. Tiende kan være penge eller afgrøder eller andre værdifulde ting.
Mosaiske lov
I henhold til Moses' love gives en tiendedel til præsterne. Derefter skulle præsterne give en tiende del af det, de modtog, som et offer til Gud. Disse tiende blev betalt en gang om året.
Europa
I Frankrig var tiende en skat, der blev opkrævet af den romersk-katolske kirke før den franske revolution. Tiendeafgifterne blev opkrævet hos den tredje stand (almindelige mennesker), som udgjorde ca. 98 % af den franske befolkning. Tiendeafgifterne var skatter på jord, der tilhørte medlemmer af det tredje folkestyre. Tiendeafgiften blev afskaffet efter oprettelsen af Frankrigs nye forfatning i 1791, da forfatningen blev færdiggjort.
