Tirthankara — Jainismens åndelige vejvisere til moksha og kevala jnana
Om Tirthankara — jainismens 24 åndelige vejvisere: hvordan de opnår kevala jnana, leder sjæle til moksha og genopretter Jain-læren.
I jainismen er en tirthankara (sanskrit tīrthaṅkara) en alvidende undervisningsgud, der viser vejen til befrielse fra cyklusen af fødsler og dødsfald, kaldet saṃsāra. Selve ordet tīrthaṅkara kan oversættes til "den, der skaber en ford" — altså en, som lægger en vej frem, så andre kan krydse fra verdslig eksistens til frigørelse. Ifølge jainisk overlevering bliver læren gradvist glemt i løbet af tidens cyklus; når behovet opstår, fødes et sjældent individ, som opgiver verden, praktiserer streng askese og på egen hånd overvinder saṃsāra. Efter at tirthankara opnår Kevala Jnana (alvidenhed) genopretter han læren og danner bro for andre, så de kan følge ham fra saṃsāra til moksha (befrielse).
Tidscyklus og antal
Ifølge jainisk kosmologi er tiden opdelt i cykler — en voksende (utsarpini) og en faldende (avasarpini) fase — og i hver halvdel af cyklussen fremtræder præcis fireogtyve tirthankaraer i den del af universet, hvor mennesker lever. Den første tirthankara i denne række var Rishabhanatha, der i myterne fremstilles som lærer i forskellige kunstarter og erhverv, herunder landbrug. Den 24. og sidste tirthankara i denne halvcyklus var Mahavira (599-527 f.Kr.). Hans forgænger, Parshvanatha, den treogtyvende tirthankara, regnes for at være en historisk person.
Liv, praksis og opnåelse
De traditionelle livsberetninger om tirthankaraer følger ofte et mønster: fødsel i en kongelig eller anset familie, et liv med velstand, en periode med indre uro eller erkendelse, der leder til fuldstændig afkaldsproces (renunciation), langvarig askese og meditation, opnåelsen af Kevala Jnana (perfekt viden/indsigt) og endelig opnåelsen af moksha, hvor sjælen slipper fri og ophører med at genfødes. Efter frigørelsen omtales de som siddha og siges at opholde sig i Siddhashila — et sted øverst i kosmos i jainisk kosmologi.
Lære og skrifter
Tirthankaras lære er ifølge traditionen den samme i kerneprincipper og etik og er samlet i tekster, som i den ene store retning (Svetambara) kaldes Agama'er. Der er dog historiske og doktrinære uenigheder mellem de to hovedretninger, Svetambara og Digambara, om hvilke tekster der er autoritative, og om visse detaljer i skikkelsernes liv. Digambaraerne mener fx, at de oprindelige kanoniske skrifter gik tabt og har derfor en anden teksttradition. Ikke desto mindre underviser alle tirthankaraer i de centrale jainistiske værdier: ikke-vold (ahimsa), sandhed (satya), ikke-stjæl (asteya), afholdenhed (brahmacharya) og ikke-ejerskab (aparigraha).
Ikonografi og tempelpraksis
Tirthankaraer fremstilles ofte i templer i enten stående position (kayotsarga — kropsabandonment) eller siddende i lotusposition. Hver tirthankara har et særligt symbol (lanchana), som ofte afbildes ved statuen og bruges til identifikation. I jainistiske templer, som for eksempel pilgrimsstederne Shikharji, Palitana og de berømte Dilwara-templer, fejres og ærer man tirthankaraerne gennem ærbødighed (puja), recitation af hellige tekster og festivaler som Mahavir Jayanti (fødselsdagen for Mahavira) og Paryushana (en vigtig årlig renselses- og fordybelsesperiode).
Teologisk og etisk rolle
Tirthankaras betragtes i jainismen ikke som skaberguder, men som perfekte vejledere og erkendte væsener, som har besejret indre fjender som vrede, tilknytning, stolthed og begær. Derfor kaldes de Jina (sejrherre). Deres "nåde" forstås som den vejledning og det moralske eksempel, de giver — en nåde, som i traditionel jainisk tanke er tilgængelig for alle levende væsener uanset religiøs tilhørsforhold, fordi lære og praksis siges at være universelt anvendelige.
Forskelle i tilbedelse og fortolkning
Selvom tirthankaraer tilbedes og ærer i ritualer, understreger jainismen, at de ikke griber ind i verdens gang som almægtige guddomme. Tilbedelsen er primært et udtryk for respekt og aspirerende praksis: tilbedere søger at efterligne tirthankarernes askese, etik og indsigt for dermed at fremskynde deres egen vej mod moksha. Der findes desuden sekteristiske forskelle om bl.a. ikonografi (tøj vs. nøgenhed i statuemyter), tekster og ritualpraksis mellem Svetambara og Digambara.
Betydning i dag
Tirthankaraernes livsfortællinger, etik og idealer fortsætter med at være centrale for jainisk religiøs identitet, sociale værdier og daglig praksis. De fungerer som moralske forbilleder, inspiration til ikke-voldelig livsførelse og som kilder til filosofisk refleksion om handling, konsekvens (karma) og frigørelsens natur.
Tirthankaras kaldes Jina (sejrherre), hvilket betyder en, der har besejret indre fjender som vrede, tilknytning, stolthed og grådighed. De er fuldstændigt fri for lidenskaber og personlige tilbøjeligheder. Efter at have opnået alvidenhed siges de også at være fri for almindelige fysiske og psykiske ufuldkommenheder som konstant sult, tørst eller behov for søvn, idet de er nået til en tilstand af fuld erkendelse og frigørelse.
Billede af Rishabhanatha (første tirthankara)
Betydning
Ordet tirthankara betyder grundlæggeren af en tirtha, hvilket betyder en passage, der kan passere gennem havet af gentagne fødsler og dødsfald (kaldet saṃsāra). Tirthankaras kaldes også for "undervisningsguder", "forter-magere", "krydsningsmagere" og "skaberne af flodovergangen".

Tirthankara-billeder på Gwalior Fort
Tirthankara
tīrthaṅkara nama-karma, en særlig type karma, er nævnt i Jain-teksterne. Bindingen til denne karma hæver en sjæl til den højeste status som en tīrthaṅkara. Tattvartha Sutra, en vigtig Jain-tekst, opregner seksten observationer, som fører til indstrømning af denne karma-
Panch Kalyanaka
Fem lykkebringende begivenheder kaldet Pañca kalyāṇaka sker i hver tirthankaras liv:
- Gārbha kalyāṇaka (opfattelse): Når tirthankaraens sjæl kommer ind i sin mors livmoder.
- Janma kalyāṇaka (fødsel): Fødsel af en tirthankara. Indra, lederen af himmelske væsener, udfører et ritual på tirthankara på Meru-bjerget.
- Dīkṣā kalyāṇaka (forsagelse): Når en tirthankara giver afkald på alle verdslige besiddelser og bliver asketiker.
- Jñāna kalyāṇaka: Den begivenhed, hvor en tirthankara opnår alvidenhed og bliver alvidende. Herefter opfører himmelske væsener en guddommelig prædikenhal kaldet samavasarana, hvorfra han holder prædikener.
- Nirvāṇa kalyāṇaka (frigørelse): Når en tirthankara forlader sin dødelige krop, kaldes det nirvana. Det efterfølges af den endelige befrielse, moksha. Deres sjæl går til Siddhashila (den øverste del af universet ifølge Jains) for evigt, hvor de nyder evig lykke.

Lyksalige drømme, som en tirthankaras mor har set under graviditeten
Samavasarana
Efter at have opnået alvidenhed prædiker en tirthankara vejen til frigørelse i samavasaranaen. Ifølge Jain-tekster er den himmelske pavillon opført af devaer (himmelske væsener), hvor devaer, mennesker og dyr samles for at høre tirthankaraen. En tirthankaras tale lyttes af alle mennesker og dyr på deres eget sprog. Det menes, at der under denne tale ikke er nogen ulykke i miles omkreds af stedet.

Samavasarana af en tirthankara
Tīrthaṅkaras af den nuværende kosmiske tidsalder
Jainismen lærer, at tiden hverken har en begyndelse eller en slutning. Den bevæger sig som hjulet på en vogn. Jains deler tidscyklussen i to halvdele, Utsarpiṇī eller den opadgående tidscyklus og avasarpiṇī, den nedadgående tidscyklus. Der fødes 24 tirthankaras i hver halvdel af denne cyklus. I Jain-traditionen var tirthankarerne kongelige i deres sidste liv, og Jain-tekster optegner detaljer om deres tidligere liv.
21 af tirthankaraerne siges at have opnået moksha i kayotsarga (stående meditationsstilling), mens Rishabhanatha, Neminatha og Mahavira siges at have opnået moksha i Padmasana (lotusstilling). []
Liste over de 24 tirthankaras
Den nuværende kosmiske alder
I kronologisk rækkefølge er navnene, emblemerne og farverne på de 24 tirthankaras fra denne tidsalder nævnt nedenfor: Dhanuṣa betyder "bue" og hatha betyder "hænder". []
| Nej. | Navn | Symbol | Farve | Højde |
| 1 | Rishabhanatha (Adinatha) | Bull | Golden | 500 dhanuṣa |
| 2 | Ajitanatha | Golden | 450 dhanuṣa | |
| 3 | Sambhavanatha | Golden | 400 dhanuṣa | |
| 4 | Abhinandananatha | Golden | 350 dhanuṣa | |
| 5 | Sumatinatha | Gås | Golden | 300 dhanuṣa |
| 6 | Padmaprabha | Padma | Rød | 250 dhanuṣa |
| 7 | Suparshvanatha | Swastika | Golden | 200 dhanuṣa |
| 8 | Chandraprabha | Hvid | 150 dhanuṣa | |
| 9 | Pushpadanta | Krokodille eller Makara | Hvid | 100 dhanuṣa |
| 10 | Shitalanatha | Shrivatsa | Golden | 90 dhanuṣa |
| 11 | Shreyanasanatha | Næsehorn | Golden | 80 dhanuṣa |
| 12 | Vasupujya | Buffalo | Rød | 70 dhanusa |
| 13 | Vimalanatha | Golden | 60 dhanusa | |
| 14 | Anantanatha | Falcon ifølge Śvētāmbara | Golden | 50 dhanuṣa |
| 15 | Dharmanatha | Vajra | Golden | 45 dhanuṣa |
| 16 | Shantinatha | Golden | 40 dhanuṣa | |
| 17 | Kunthunatha | Gede | Golden | 35 dhanuṣa |
| 18 | Aranatha | Nandyavarta eller fisk | Golden | 30 dhanuṣa |
| 19 | Māllīnātha | Kalasha | Blå | 25 dhanuṣa |
| 20 | Munisuvrata | Skildpadde | Sort | 20 dhanuṣa |
| 21 | Naminatha | Blå lotus | Golden | 15 dhanuṣa |
| 22 | Neminatha | Shankha | Sort | 10 dhanuṣa |
| 23 | Parshvanatha | Slange | Blå | 9 hatha |
| 24 | Mahavira | Lion | Golden | 7 hatha |
Billede af tirthankara Neminatha, 12. århundrede, Government Museum, Mathura
Galleri
· 
Afbildning af de fireogtyve tirthankaras
·
·
· 
· 
·
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er en tirthankara i jainismen?
A: En tirthankara i jainismen er en alvidende undervisningsgud, der lærer om vejen til befrielse fra cyklusen af fødsler og dødsfald, kaldet saṃsāra.
Sp: Hvor mange tirthankaraer pryder denne del af universet i hver halvdel af Jain-tidscyklussen?
Svar: Præcis fireogtyve tirthankaras pryder denne del af universet i hver halvdel af Jain-tidscyklussen.
Sp: Hvem var den første tirthankara?
Svar: Den første tirthankara var Rishabhanatha, som siges at have undervist mennesker i forskellige kunstarter og erhverv, herunder landbrug.
Spørgsmål: Hvem var den 24. og sidste tirthankara i den nuværende halvcyklus?
Svar: Den 24. og sidste tirthankara i den nuværende halvcyklus var Mahavira (599-527 f.Kr.).
Spørgsmål: Hvad er Tirthankaras' lære samlet som?
Svar: Tirthankaras' lære er samlet som skrifter kaldet Agamas.
Spørgsmål: Er det kun Jains, der tilbeder Tithrankaras?
Svar: Nej, selv om tithrankaras tilbedes af jaisere, siges deres nåde at være tilgængelig for alle levende væsener, uanset religiøs orientering.
Spørgsmål: Hvad betyder det, når nogen har overvundet indre fjender som vrede, tilknytning, stolthed og grådighed?
Svar: Når en person har overvundet indre fjender som vrede, tilknytning, stolthed og grådighed, omtales vedkommende som en "Jina", hvilket betyder en, der har overvundet disse indre fjender.
Søge