Tibetansk buddhisme: lære, praksis og traditioner i Himalaya
Tibetansk buddhisme: lære, praksis og Himalayas traditioner — historie, ritualer, Mahayana & Vajrayana, klosterkultur og spirituel vejledning.
Tibetansk buddhisme (tibetansk: བོད་བརྒྱུད་ནང་བསྟན།; kinesisk: 藏传佛教) er buddhistiske lærdomme fra Tibet. Den er en del af mahayana-buddhismen og er en af tre hovedgrene, der stadig praktiseres i dag. De to andre er Han-buddhismen og Theravada. Den er mest udbredt omkring Himalaya, Centralasien og Sibirien.
Den omfatter alle de buddhistiske lærdomme (eller "tre veje"). Alle traditioner inden for tibetansk buddhisme praktiserer løfterne om moralsk disciplin (Pratimoksha) fra Hørernes køretøj (Shrāvakayāna); løfterne om universel befrielse og filosofi fra det store køretøj (Mahāyāna); og løfterne og de særlige metoder fra det hemmelige mantra køretøj (Vajrayāna).
Historisk baggrund
Tibetansk buddhisme udviklede sig fra indførelse af buddhisme i Tibet fra det 7. århundrede og frem gennem kontakter med Indien, Nepal og Centralasien. Indflydelsen fra indiske tantriske lærere var særligt afgørende for udviklingen af Vajrayāna-praksisser. Fra middelalderen opstod flere distinkte skoler og klostermiljøer, og religionen blev tæt forbundet med det tibetanske samfunds politiske og kulturelle liv.
Hovedskoler og linjer
De fire store traditionelle skoler i tibetansk buddhisme er:
- Nyingma – den ældste skole, kendt for sine tidlige oversættelser af tantriske tekster og for læren om Dzogchen (den store fuldkommenhed).
- Kagyu – vægt på meditation og direkte overleverede praksislinjer, især Mahamudra og berømte siddende mestre som Milarepa.
- Sakya – kombinerer filosofisk skolastik med særlige tantriske læreserier som Lamdre (stigens vej).
- Gelug – grundlagt af Je Tsongkhapa; lægger stor vægt på monastisk disciplin, uddannelse og logisk debat. Gelug er også den skole, som Dalai Lama traditionelt stammer fra.
Praksisser og ritualer
Tibetansk buddhisme dækker et bredt spektrum af praksisser, fra grundlæggende etiske regler til avanceret tantrisk meditation:
- Monastisk praksis: klosterlivet omfatter studier af buddhistisk filosofi, debatter, recitation af sutraer og rituel praksis.
- Tantriske metoder: omfatter initieringer (empowerments), guru-yoga, deity yoga (visualisering af en oplyst figur), mantra-recititation og brug af mandalaer. Disse metoder arbejdere ofte med kroppens energi og sindets transformation.
- Dzogchen og Mahamudra: avancerede former for direkte erkendelsespraksis, som søger at pege direkte på sindets natur.
- Etiske og meditative træningsmetoder: som lojong (sindstræning), tonglen (giv-og-modtag meditation) og almindelig samatha/vipassana-meditation.
- Folkebrug og ritualer: inkluderer pujaer, beskyttelsesmantraer, bønnehjul, bedeflag, thangka-malerier, stupas (chorten) og ofringer, som binder religionen tæt til dagliglivet i Himalaya.
Lamaer, tulku-system og organisation
En central institution er lamaen (åndelig lærer). Et særkende ved tibetansk buddhisme er tulku-systemet, hvor højere mestre genfødes og genkendes som børnelige reinkarnationer (f.eks. Dalai Lama og Karmapa). Klostre og religiøse institutioner fungerer både som uddannelsescentre og som kulturelle knudepunkter.
Tekster og intellektuel tradition
Tibetanerne samlet og oversatte et enormt korpus af buddhistiske skrifter, blandt andet Kangyur (oversættelser af Buddhas ord) og Tengyur (kommentarer og værker af indiske mestre). Studier i logik, madhyamaka-filosofi, abhidharma og tantriske traktater er centrale for mange skoler.
Kunst, medicin og kultur
Tibetansk buddhisme har påvirket kunst, arkitektur og medicin i regionen. Thangka-malerier, kompliserede rituelle objekter, klosterarkitektur og traditionel tibetansk medicin (Sowa Rigpa) er tæt forbundne med religiøs praksis og verdenssyn.
Moderne udvikling og global udbredelse
I det 20. århundrede blev tibetansk kultur og religion udsat for store forandringer, bl.a. politisk undertryk i Kina, hvilket førte til diaspora og genopbygning af klostre i Indien, Nepal og andre steder. Samtidig har tibetansk buddhisme fået udbredelse i Vesten. Mange vestlige praktiserende tiltrækkes af meditationsteknikker, mindfullness-inspiration og lærerlineager, mens der også er et stærkt fokus på bevarelse af traditionelle uddannelser og sprog.
Essensen
Tibetansk buddhisme er en mangfoldig tradition, der integrerer moral, filozofi og esoteriske praksisser med en stærk institutionel og kulturel ramme. Dens kombination af tekstlig lærdom, ritual, meditation og kunst gør den til en central religiøs og kulturel kraft i Himalaya og i det globale buddhistiske landskab.
Historie
I det 7. århundrede giftede Songtsen Gampo sig med to buddhister: Tang-dynastiets prinsesse Wencheng og den nepalesiske prinsesse Bhrikuti. De hjalp med at sprede den buddhistiske lære til Tibet. Buddhismen blev fusioneret med lokale Bön-religioner i Zhangzhung for at skabe en ny form for buddhisme: Tibetansk buddhisme. Tibetanerne begyndte også at oversætte tekster fra sanskrit og kinesisk og begyndte at skrive nogle af deres egne tekster. I det 8. århundrede bragte en indisk lærer ved navn Padmasambhava noget mere buddhisme med sig, mens Trisong Detsen var konge af Tibet. Han skrev også en række vigtige tekster. []
I det 11. århundrede fik den tibetanske buddhisme stor indflydelse på befolkningerne i Centralasien, Mongoliet og Manchuriet. Den var meget populær under det mongolske Yuan-dynasti og det kinesiske Manchu Qing-dynasti.
Skoler inden for tibetansk buddhisme
Den tibetanske buddhisme har fire hovedskoler. To af disse skoler anser praksis for at være vigtigere, og to af dem anser skolastik (studier af filosofi) for vigtigere. De fire skoler er:
- Nyingma, De Gamle, den ældste og oprindelige orden, som blev grundlagt af Padmasambhava. Denne skole tilhører praksis-traditionen.
- Kagyu, Oral Lineage, har en større underafdeling (Dagpo Kagyu) og en mindre underafdeling (Shangpa Kagyu). Denne skole tilhører praksis-traditionen.
- Sakya, Grå Jord, ledet af Sakya Trizin, grundlagt af Khon Konchog Gyalpo, en discipel af den store oversætter Drokmi Lotsawa. Denne skole er af den lærde tradition.
- Gelug, dydens vej, også kendt som de gule hatte, hvis åndelige overhoved er Ganden Tripa og hvis timelige overhoved er Dalai Lama, som var hersker i Tibet fra midten af det 17. til midten af det 20. århundrede. Denne skole er af den lærde tradition.
| Nyingma | Kagyu | Sakya | Gelug | Jonang |
| Gamle oversættelse | Ny oversættelse | Ny oversættelse | Ny oversættelse | Ny oversættelse |
| Udviklet i det 8. århundrede | Overført af Marpa i det 11. århundrede. Dagpo Kagyu blev grundlagt i det 12. århundrede af Gampopa. | Sakya-klosteret blev grundlagt i 1073. | Dateres til 1409 med grundlæggelsen af Ganden-klosteret | Dateres til det 12. århundrede |
| Red Hat | Red Hat | Red Hat | Gul hat | Red Hat |
| Lægger vægt på Dzogchen og dens tekster | Lægger vægt på Mahamudra og Naropas seks Dharmaer | Favoriserer Hevajra Tantra som grundlag for deres Lamdre-system | Fokuserer på Guhyasamāja Tantra, Cakrasamvara Tantra, og Kalacakra Tantra | Fokuserer på Kalacakra Tantra og Ratnagotravibhāga |
| De vigtigste slægtsfigurer er Śāntarakṣita, Garab Dorje, Vimalamitra, Padmasambhava og Longchenpa. | De vigtigste slægtsfigurer er Maitripada, Naropa, Tilopa, Marpa, Milarepa og Gampopa. | Nøglefigurer i slægtslinjen er Naropa og Ratnākaraśānti, grundlæggeren Drogmi, Khon Konchog Gyalpo, Sakya Pandita og Gorampa. | De vigtigste personer i slægtslinjen er Atisa, hans discipel Dromtön, grundlæggeren af Gelug, Je Tsongkhapa, og Dalai Lamas. | Nøglefigurer er Yumo Mikyo Dorje, Dolpopa og Taranatha |
Undervisning
Nogle af den tibetanske buddhismes lærdomme er Mahamudra, Naropas seks yogas og Dzogchen.
Sprog
Klassisk tibetansk er det vigtigste sprog for tibetanerne. Men tekster er også blevet oversat til mongolsk, manchu og kinesisk.
Klostre (steder for tilbedelse)
Monasticismen var fundamentet for buddhismen i Tibet. Der var over 6.000 klostre i Tibet, men næsten alle disse blev ødelagt af den kinesiske rødgarde under kulturrevolutionen. De fleste af de store klostre er i det mindste delvist blevet restaureret, mens mange andre stadig ligger i ruiner.
Lamayuru-klosteret.
I dag
I dag har den tibetanske buddhisme spredt sig til hele den østlige verden, undtagen Sydøstasien. Den praktiseres på den tibetanske højslette, i Nepal, Bhutan, Mongoliet, Kalmykien, Sibirien, det russiske Fjernøsten, det nordøstlige Kina og Arunachal Pradesh. Det er statsreligion i Bhutan. De indiske regioner Sikkim, Ladakh, Himachal Pradesh og Vestbengalen er også hjemsted for store tibetanske buddhistiske befolkninger. Der findes også samfund i Sydindien.
Den tibetanske buddhisme har bredt sig til Vesten og hele verden. Blandt de kendte udøvere kan nævnes Brandon Boyd, Richard Gere, Adam Yauch, Jet Li, Jackie Chan, Sharon Stone, Allen Ginsberg, Philip Glass, Mike Barson og Steven Seagal.
Relaterede sider
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er tibetansk buddhisme?
A: Tibetansk buddhisme er en gren af mahayana-buddhismen, der stammer fra Tibet, og er en af de tre hovedgrene, der stadig praktiseres i dag.
Q: Hvad er de to andre hovedgrene af buddhismen, som stadig praktiseres i dag?
A: De to andre hovedretninger inden for buddhismen, som stadig praktiseres i dag, er Han-buddhismen og Theravada-buddhismen.
Q: Hvor er den tibetanske buddhisme mest udbredt?
A: Tibetansk buddhisme er mest udbredt omkring Himalaya, Centralasien og Sibirien.
Q: Hvad omfatter tibetansk buddhisme?
A: Tibetansk buddhisme omfatter alle de buddhistiske læresætninger, også kendt som "de tre køretøjer".
Q: Hvilke løfter praktiserer alle traditioner inden for tibetansk buddhisme?
A: Alle traditioner inden for tibetansk buddhisme praktiserer løfterne om moralsk disciplin (Pratimoksha) fra tilhørerens vehikel (Shrāvakayāna); løfterne om universel befrielse og filosofi fra det store vehikel (Mahāyāna); og løfterne og de særlige metoder fra det hemmelige mantra vehikel (Vajrayāna).
Spørgsmål: Hvad er Shrāvakayāna-vejen?
Svar: Shrāvakayāna-redskabet er tilhørerens redskab, som fokuserer på den individuelle befrielse fra lidelse.
Spørgsmål: Hvad er Vajrayāna-køretøjet?
A: Vajrayāna-vejen er den hemmelige mantravej, som involverer brugen af særlige metoder og løfter for at opnå oplysning.
Søge