Mani: Hvad er det? Symptomer, årsager og behandling
Mani: Symptomer, årsager og behandling af mani og bipolar lidelse — forstå hypomani, alvorlig mani, risici og få viden om hjælp og behandlingsmuligheder.
Mani er en form for humør. Mani ses typisk som et symptom på et medicinsk problem eller en psykisk sygdom. En person med mani beskrives som manisk.
Når folk er maniske, har de ofte langt mere energi end normalt. De kan få meget intense følelser, tale hurtigt, have vanskeligt ved at sove, og deres humør kan skifte hurtigt fra eufori til irritation. Mani er et symptom, ikke en sygdom i sig selv; mange forskellige forhold kan udløse det.
Symptomer på mani
- Varigt forhøjet, opstemt eller irritabelt stemningsleje
- Øget energi eller aktivitet og rastløshed
- Mindre behov for søvn uden at føle sig udmattet
- Hurtig, vedvarende tale (presset tale)
- Tankeflugt eller racing thoughts
- Øget selvtillid eller grandiositet
- Dårlig dømmekraft, impulsivitet og risikofyldt adfærd (fx økonomiske risici, ubeskyttet sex, impulsive køb)
- Koncentrationsbesvær
- Alvorlige tilfælde kan føre til psykose med hallucinationer og vrangforestillinger, hvilket ofte kræver indlæggelse
Typer og sværhedsgrad
- Hypomani – en mildere form med symptomer, der ofte varer i mindst 4 dage og ikke altid medfører alvorlig funktionsnedsættelse.
- Mani – mere intens; ifølge kliniske kriterier varer et mani-episode typisk mindst 1 uge, eller enhver varighed, hvis indlæggelse er nødvendig.
- Svær mani kan medføre psykotiske symptomer og alvorlig påvirkning af daglig funktion og sikkerhed.
Årsager og udløsende faktorer
Mani kan skyldes flere forskellige årsager. Ofte ses mani ved bipolar lidelse, hvor personer skifter mellem perioder med mani og perioder med depression. Andre mulige årsager og udløsende faktorer inkluderer:
- Brug af ulovlige stoffer eller visse receptmedicin (fx stimulanser)
- Medicinske tilstande som infektioner, stofskiftesygdomme eller hjernetumorer
- Pludselige ændringer i medicin eller ophør af stabiliserende medicin
- Søvnforstyrrelser eller stressende livsbegivenheder
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen stilles af en læge eller psykiater ud fra en samtale om symptomer, varighed og påvirkning af dagliglivet. Der kan være behov for blodprøver og nogle gange scanninger for at udelukke medicinske årsager (fx stofskifteforstyrrelser eller hjernesygdom). Sundhedspersonalet benytter ofte kliniske kriterier (fx fra DSM-5) for at afgøre, om symptomerne opfylder betingelserne for mani eller hypomani.
Behandling
Behandling af mani har to mål: at stabilisere stemningslejet og at sikre patientens og andres sikkerhed. Behandlingen kan omfatte:
- Lægemidler: stemningsstabiliserende midler (fx lithium), antiepileptika med stemningsstabiliserende effekt (fx valproat), og antipsykotika. Benzodiazepiner kan bruges kortvarigt til at mindske søvnløshed og angst.
- Indlæggelse: ved fare for selvmord, selvmordstanker, manglende evne til at passe sig selv eller alvorlig psykotisk mani kan indlæggelse være nødvendig.
- Psykoterapi og støtte: kognitiv adfærdsterapi, familieorienteret behandling og psykoedukation kan hjælpe med at forebygge tilbagefald og forbedre medicinadhærens.
- Elektrisk eller magnetisk behandling: ECT (elektrokonvulsiv terapi) kan overvejes ved meget svære eller behandlingsresistente tilfælde.
Risici og langtidsudsigter
Ubehandlet mani kan føre til alvorlige konsekvenser: økonomiske eller juridiske problemer, beskadigede relationer, arbejds- eller studieafbrydelser, og øget risiko for selvmord, især i svingninger mellem mani og depression. Med korrekt behandling kan mange reducere episodernes hyppighed og sværhedsgrad. Nogle mennesker oplever også øget kreativitet eller styrkede kunstneriske talenter i hypomaniske faser, men disse aspekter kan samtidig medføre risici.
Håndtering i hverdagen
- Følg medicinsk behandling og kontakt behandler ved bivirkninger eller ændringer.
- Sørg for regelmæssig søvn, stabil døgnrytme og undgå rusmidler og overdreven alkohol.
- Udarbejd en kriseplan sammen med sundhedspersonale og pårørende (hvad skal gøres ved forværring af symptomer).
- Lær symptomerne at kende, så tidlig behandling kan sættes i gang ved første tegn på opstemthed eller impulsiv adfærd.
Når skal du søge hjælp?
Søg straks læge eller psykiatrisk hjælp ved:
- Alvorlig opstemthed, rastløshed eller ude af stand til at sove
- Impulsiv eller risikofyldt adfærd, der kan skade dig selv eller andre
- Tegn på psykose (uro, hallucinationer eller vrangforestillinger)
- Tanker om at skade dig selv eller selvmordstanker
Hvis du er i tvivl, kan din praktiserende læge ofte være første kontakt. Ved akut fare ringes der til alarmnummeret eller psykiatrisk akutmodtagelse.
Symptomer
De mest almindelige symptomer på mani er:
- En stemning, der enten er euforisk (meget glad) eller irritabel (let irriteret eller vred)
- At være meget snakkesalig. Dette omfatter at tale meget hurtigt (presset tale) og at springe fra en idé til den næste meget hurtigt (idéflugt).
- Har en usædvanlig mængde energi
- Ikke at have brug for søvn
- At være meget hyperaktiv
Andre symptomer på mani kan omfatte:
- Ræsende tanker, som nogle gange kan gøre det umuligt for personen at koncentrere sig om andet end sine tanker
- Handle impulsivt (gøre ting uden at tænke dem igennem), f.eks. bruge mange penge eller have usikker sex. Folk er mere tilbøjelige til at bringe sig selv i fare, når de er maniske.
- Fysiske symptomer, som svedtendens, pacing, og vægttab
- Hyperseksualitet (lyst til at have sex meget mere end normalt)
- Vrangforestillinger, som:
- Storhedsvanvid: Det kan f.eks. være, at personen tror, at han ved alt, er berømt, almægtig eller meget velhavende.
- Vrangforestillinger om potentiale: Personen tror, at han kan gøre ting, som han i virkeligheden ikke kan (f.eks. at han tror, at han kan bygge et hus selv, selv om han aldrig har bygget noget før).
- Vrangforestillinger om forfølgelse: Den pågældende person tror, at andre mennesker er "ude efter ham" og forårsager hans problemer med vilje.
Officiel diagnose (DSM-5)
I USA bruges en bog kaldet The Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM), der udgives af American Psychiatric Association, til at diagnosticere psykiske sygdomme. Ifølge den seneste version af DSM, DSM-5, har en person en "manisk episode", hvis alle disse ting er sande:
- Personens humør har været usædvanligt euforisk eller irritabelt i syv dage eller mere
- Personens humørsvingninger er ikke forårsaget af ulovlige stoffer, medicin eller en medicinsk sygdom
- Den pågældendes mani er:
- De skaber åbenlyse problemer på arbejdet, med familien eller med venner, ELLER
- Gør dem psykotiske; ELLER
- Gør dem til en fare for sig selv eller andre
Derudover skal personen også have tre eller flere af disse symptomer:
- Opblæst selvværd eller grandiositet (personen føler, at han er meget vigtig og speciel)
- Har kun brug for lidt søvn for at føle sig udhvilet
- Mere snakkesalig end normalt; eller personen virker som om, at han/hun skal blive ved med at tale (presset tale)
- Hopper fra den ene idé til den anden; eller personen føler, at tankerne kører rundt i en fart
- Øget "målrettet aktivitet", som f.eks. at påtage sig store nye projekter; eller "psykomotorisk uro" (bevæger sig meget rundt og kan ikke sidde stille)
- let at blive distraheret (personens opmærksomhed bliver for let henledt på ting, der ikke er vigtige)
- At lave mange aktiviteter, der har en høj risiko for at ende dårligt (f.eks. at bruge mange penge, at tage på seksuelle eventyr)
Officiel diagnose (ICD-10)
ICD-10 er Verdenssundhedsorganisationens system til klassificering af sundhedsproblemer. Den beskriver en manisk episode på denne måde:
- Personens humør er euforisk og kan ændre sig fra at være glad og ubekymret til "næsten ukontrollabel spænding".
- Personen har usædvanlig meget energi og er altid i gang med en eller anden form for aktivitet
- Personen virker som om, den skal blive ved med at tale
- Personen synes ikke at have behov for søvn
- Personen kan ikke være opmærksom på noget og bliver meget let distraheret
- Ofte føler personen sig meget vigtig, er meget mere selvsikker end normalt og har urimelige idéer om, hvad de kan gøre (f.eks. kan de føle, at intet kan stoppe dem i at få det, de vil have).
- Personen har ikke normale sociale hæmninger (en fornemmelse af, hvad der er rigtigt og passende at gøre i nærheden af andre mennesker). Dette kan føre til en adfærd, der er uhensigtsmæssig, uforsvarlig og usædvanlig for personen.
Patienter med storhedsvanvid kan fejlagtigt tro, at de er meget mere magtfulde, end de i virkeligheden er.
Demi Lovato, sangerinde, skuespillerinde og forfatter, der har sagt, at hun har en bipolar lidelse
Årsager
Psykisk sygdom
Mani er normalt et symptom på psykisk sygdom, oftest bipolar lidelse. En diagnose af bipolar lidelse af type I (bipolar I-syndrom) kan stilles på grundlag af en enkelt manisk episode. Dette er den mest almindelige årsag til mani.
Men hvis en person er hypomanisk, kan han/hun have bipolar lidelse type II eller cyklothymia.
Hvis en person har en psykose, der varer længere end manien, kan han/hun også have en skizoaffektiv lidelse.
Medicinske årsager
Mani er normalt forårsaget af en psykisk sygdom. Nogle medicinske sygdomme kan dog også forårsage symptomer på mani. Nogle læger bruger den mnemotekniske metode E-MANIC til at huske de mulige medicinske årsager til mani:
- Endokrinologi: Hyperthyreoidisme, hypothyreoidisme eller Cushings syndrom kan forårsage mani. (Disse er alle problemer med hormoner i kroppen)
- Medicinering: Mange forskellige medikamenter kan have mani som bivirkning. Disse lægemidler omfatter amfetamin (ofte brugt til behandling af ADHD), antidepressiva, kortikosteroider, opiat-smertestillende midler og mange andre.
- Misbrug af alkohol eller ulovlige stoffer: Alkohol og mange andre stoffer kan forårsage mani. Disse stoffer omfatter kokain, amfetamin, phencyclidin (PCP), lysergsyrediethylamid (LSD), inhalationsmidler, opiater, anabolske steroider og MDMA (ecstasy).
- Neurologiske problemer: Mange forskellige problemer med hjernen kan forårsage mani. For eksempel kan hjernetumorer, hjerneskader, multipel sklerose og Huntingtons sygdom alle forårsage maniske symptomer.
- Infektion: Infektioner i hjernen kan forårsage mani. Eksempler herpå er meningitis, hjerneinfektioner forårsaget af HIV/AIDS og neurosyfilis (det sidste stadium af syfilis, hvor sygdommen når hjernen).
- Kardiovaskulære årsager og cerebrovaskulære ulykker (slagtilfælde)
Manglende B-12-vitamin (B-12-vitaminmangel) kan også forårsage mani og psykose.
Medicinsk behandling
Hvis manien skyldes et medicinsk problem, er det bedst at behandle det pågældende medicinske problem.
Hvis manien skyldes en psykisk sygdom, er den bedste behandling en kombination af medicin og psykoterapi (samtaler med en terapeut eller rådgiver).
Læger behandler normalt mani med en kombination af stemningsstabilisatorer og antipsykotisk medicin. Mens patienten tager disse lægemidler, bør han/hun regelmæssigt gå til lægen for at blive kontrolleret for bivirkninger.
Når symptomerne på mani er ophørt, fokuserer den langsigtede behandling på forebyggende behandling. Målet med denne form for behandling er at forhindre, at der opstår perioder med mani eller depression. Meget ofte gøres dette ved hjælp af en kombination af medicin og psykoterapi. Medicinering virker bedst ved bipolar lidelse og andre psykiske sygdomme, når den kombineres med andre behandlinger som psykoterapi.
Relaterede sider
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er mani?
A: Mani er en type humør, der normalt er et symptom på et medicinsk problem eller en psykisk sygdom.
Q: Hvordan ville en person med mani blive beskrevet?
A: En person med mani ville blive beskrevet som manisk.
Sp: Hvad betyder ordet "mani" på græsk?
A: Ordet "mani" kommer fra det græske sprog (μανία betyder mani), som kommer af μαίνομαι (mainomai), der betyder "at rase" eller "at være rasende".
Spørgsmål: Er mani en sygdom i sig selv?
Svar: Nej, mani er et symptom, ikke en sygdom i sig selv.
Sp: Hvad kan forårsage mani?
A: Mange forskellige ting kan forårsage mani, herunder ulovlige stoffer og hjernetumorer, men oftest sker det hos personer med bipolar lidelse.
Spørgsmål: Kan mani variere i sværhedsgrad?
A: Ja, ligesom andre symptomer kan mani være mild (ikke særlig slem), alvorlig (meget slem) eller et sted midt imellem. Mildere former kaldes normalt hypomani.
Spørgsmål: Er der nogen potentielle risici forbundet med at have mani? A: Ja, meget alvorlige tilfælde af mani kan forårsage psykose med hallucinationer og vrangforestillinger og kan kræve indlæggelse på hospitalet for at forhindre skade på sig selv eller andre.
Søge