Mani (sindstilstand)

Symptomer

De mest almindelige symptomer på mani er:

• En stemning, der enten er euforisk (meget glad) eller irritabel (let irriteret eller vred)
• At være meget snakkesalig. Dette omfatter at tale meget hurtigt (presset tale) og at springe fra en idé til den næste meget hurtigt (idéflugt).
• Har en usædvanlig mængde energi
• Ikke at have brug for søvn
• At være meget hyperaktiv

Andre symptomer på mani kan omfatte:

• Ræsende tanker, som nogle gange kan gøre det umuligt for personen at koncentrere sig om andet end sine tanker
• Handle impulsivt (gøre ting uden at tænke dem igennem), f.eks. bruge mange penge eller have usikker sex. Folk er mere tilbøjelige til at bringe sig selv i fare, når de er maniske.
• Fysiske symptomer, som svedtendens, pacing, og vægttab
• Hyperseksualitet (lyst til at have sex meget mere end normalt)
• Vrangforestillinger, som:
• Storhedsvanvid: Det kan f.eks. være, at personen tror, at han ved alt, er berømt, almægtig eller meget velhavende.
• Vrangforestillinger om potentiale: Personen tror, at han kan gøre ting, som han i virkeligheden ikke kan (f.eks. at han tror, at han kan bygge et hus selv, selv om han aldrig har bygget noget før).
• Vrangforestillinger om forfølgelse: Den pågældende person tror, at andre mennesker er "ude efter ham" og forårsager hans problemer med vilje.

Officiel diagnose (DSM-5)

I USA bruges en bog kaldet The Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM), der udgives af American Psychiatric Association, til at diagnosticere psykiske sygdomme. Ifølge den seneste version af DSM, DSM-5, har en person en "manisk episode", hvis alle disse ting er sande:

1. Personens humør har været usædvanligt euforisk eller irritabelt i syv dage eller mere
2. Personens humørsvingninger er ikke forårsaget af ulovlige stoffer, medicin eller en medicinsk sygdom
3. Den pågældendes mani er:
1. De skaber åbenlyse problemer på arbejdet, med familien eller med venner, ELLER
2. Gør dem psykotiske; ELLER
3. Gør dem til en fare for sig selv eller andre

Derudover skal personen også have tre eller flere af disse symptomer:

1. Opblæst selvværd eller grandiositet (personen føler, at han er meget vigtig og speciel)
2. Har kun brug for lidt søvn for at føle sig udhvilet
3. Mere snakkesalig end normalt; eller personen virker som om, at han/hun skal blive ved med at tale (presset tale)
4. Hopper fra den ene idé til den anden; eller personen føler, at tankerne kører rundt i en fart
5. Øget "målrettet aktivitet", som f.eks. at påtage sig store nye projekter; eller "psykomotorisk uro" (bevæger sig meget rundt og kan ikke sidde stille)
6. let at blive distraheret (personens opmærksomhed bliver for let henledt på ting, der ikke er vigtige)
7. At lave mange aktiviteter, der har en høj risiko for at ende dårligt (f.eks. at bruge mange penge, at tage på seksuelle eventyr)

Officiel diagnose (ICD-10)

ICD-10 er Verdenssundhedsorganisationens system til klassificering af sundhedsproblemer. Den beskriver en manisk episode på denne måde:

• Personens humør er euforisk og kan ændre sig fra at være glad og ubekymret til "næsten ukontrollabel spænding".
• Personen har usædvanlig meget energi og er altid i gang med en eller anden form for aktivitet
• Personen virker som om, den skal blive ved med at tale
• Personen synes ikke at have behov for søvn
• Personen kan ikke være opmærksom på noget og bliver meget let distraheret
• Ofte føler personen sig meget vigtig, er meget mere selvsikker end normalt og har urimelige idéer om, hvad de kan gøre (f.eks. kan de føle, at intet kan stoppe dem i at få det, de vil have).
• Personen har ikke normale sociale hæmninger (en fornemmelse af, hvad der er rigtigt og passende at gøre i nærheden af andre mennesker). Dette kan føre til en adfærd, der er uhensigtsmæssig, uforsvarlig og usædvanlig for personen.

Patienter med storhedsvanvid kan fejlagtigt tro, at de er meget mere magtfulde, end de i virkeligheden er.


Demi Lovato, sangerinde, skuespillerinde og forfatter, der har sagt, at hun har en bipolar lidelse

Årsager

Psykisk sygdom

Mani er normalt et symptom på psykisk sygdom, oftest bipolar lidelse. En diagnose af bipolar lidelse af type I (bipolar I-syndrom) kan stilles på grundlag af en enkelt manisk episode. Dette er den mest almindelige årsag til mani.

Men hvis en person er hypomanisk, kan han/hun have bipolar lidelse type II eller cyklothymia.

Hvis en person har en psykose, der varer længere end manien, kan han/hun også have en skizoaffektiv lidelse.

Medicinske årsager

Mani er normalt forårsaget af en psykisk sygdom. Nogle medicinske sygdomme kan dog også forårsage symptomer på mani. Nogle læger bruger den mnemotekniske metode E-MANIC til at huske de mulige medicinske årsager til mani:

• Endokrinologi: Hyperthyreoidisme, hypothyreoidisme eller Cushings syndrom kan forårsage mani. (Disse er alle problemer med hormoner i kroppen)
• Medicinering: Mange forskellige medikamenter kan have mani som bivirkning. Disse lægemidler omfatter amfetamin (ofte brugt til behandling af ADHD), antidepressiva, kortikosteroider, opiat-smertestillende midler og mange andre.
• Misbrug af alkohol eller ulovlige stoffer: Alkohol og mange andre stoffer kan forårsage mani. Disse stoffer omfatter kokain, amfetamin, phencyclidin (PCP), lysergsyrediethylamid (LSD), inhalationsmidler, opiater, anabolske steroider og MDMA (ecstasy).
• Neurologiske problemer: Mange forskellige problemer med hjernen kan forårsage mani. For eksempel kan hjernetumorer, hjerneskader, multipel sklerose og Huntingtons sygdom alle forårsage maniske symptomer.
• Infektion: Infektioner i hjernen kan forårsage mani. Eksempler herpå er meningitis, hjerneinfektioner forårsaget af HIV/AIDS og neurosyfilis (det sidste stadium af syfilis, hvor sygdommen når hjernen).
• Kardiovaskulære årsager og cerebrovaskulære ulykker (slagtilfælde)

Manglende B-12-vitamin (B-12-vitaminmangel) kan også forårsage mani og psykose.

Medicinsk behandling

Hvis manien skyldes et medicinsk problem, er det bedst at behandle det pågældende medicinske problem.

Hvis manien skyldes en psykisk sygdom, er den bedste behandling en kombination af medicin og psykoterapi (samtaler med en terapeut eller rådgiver).

Læger behandler normalt mani med en kombination af stemningsstabilisatorer og antipsykotisk medicin. Mens patienten tager disse lægemidler, bør han/hun regelmæssigt gå til lægen for at blive kontrolleret for bivirkninger.

Når symptomerne på mani er ophørt, fokuserer den langsigtede behandling på forebyggende behandling. Målet med denne form for behandling er at forhindre, at der opstår perioder med mani eller depression. Meget ofte gøres dette ved hjælp af en kombination af medicin og psykoterapi. Medicinering virker bedst ved bipolar lidelse og andre psykiske sygdomme, når den kombineres med andre behandlinger som psykoterapi.

Relaterede sider

• Abnormal psykologi
• Bipolar lidelse
• Klinisk depression