Mentalstatusundersøgelse (MSE): Definition, elementer og klinisk betydning

Mentalstatusundersøgelse (MSE): Klar definition og gennemgang af elementer og klinisk betydning — essentiel for diagnostik, behandling og vurdering af patienters mentale tilstand.

Undersøgelsen af mental status er et vigtigt skridt i en klinisk vurdering af en person. Formålet med MSE er at få en systematisk og overordnet beskrivelse af patientens mentale tilstand. Sammen med anamnestiske oplysninger og eventuelle parakliniske prøver giver dette klinikeren mulighed for at stille en diagnose og planlægge relevant udredning og behandling.

MSE er en måde at beskrive patientens aktuelle sindstilstand på. Undersøgelsen kombinerer observation, strukturerede spørgsmål og simple psykologiske prøver. Den omfatter blandt andet vurdering af holdning, adfærd, humør og affekt (følelsesudtryk), tale, tænkning, perception, erkendelse, indsigt og dømmekraft. MSE er forskellig fra mini-mental state examination (MMSE), som er en kort test for demens.

Hvilke elementer indgår i MSE?

• Udseende og adfærd: Påklædning, hygiejne, motorik (agitation eller hæmning), kontakt og samarbejdsevne.
• Holdning og interaktion: Hvordan patienten møder klinikeren — fjern, afvisende, åben, mistroisk osv.
• Humør og affekt: Selvrapporteret stemning (fx trist, nervøs, opløftet) og observeret følelsesudtryk (affektens intensitet, mobilitet og passendehed).
• Tale: Talens hastighed, volumen, koherens, rigtighed af indhold (presset tale ved mani; fattig tale ved depression).
• Tænkning: Tankeflow og -indhold: logisk sammenhæng, tankestop, tankeophobning, tankeflugt, vrangforestillinger eller ideer om forfølgelse.
• Perception: Sanseoplevelser som hallucinationer (auditiv, visuel mv.) eller illusioner.
• Bevidsthed og orientering: Vurdering af vågenhed og orientering til person, sted og tid.
• Kognition/erkendelse: Opmærksomhed, hukommelse (korttid/langtid), sprogfunktionen, eksekutive funktioner (planlægning, abstrakt tænkning).
• Indsigt og dømmekraft: Patientens forståelse af egen tilstand og evne til at træffe gode beslutninger om fx behandling og sikkerhed.
• Suicidalt eller voldsomt risikoadfærd: Aktiv vurdering af selvmords- eller voldstanker og konkrete planer/ressourcer.

Hvordan udføres undersøgelsen i praksis?

• Start med observation fra det øjeblik patienten træder ind — kropssprog, gang, kontakt.
• Skab kort og klart kontakt; forklar formålet og få samtykke til samtalen, hvis muligt.
• Brug åbne spørgsmål til at afdække humør og tankeflow, og mere strukturerede spørgsmål til kognition (fx orientering, hukommelse).
• Inddrag simple kognitive prøver: orientering til tid/sted, opmærksomhedstest (fx at tælle baglæns eller recitere månedernes rækkefølge), indlæring og genkaldelse af ord, navne- og sprogvurdering, samt tests for eksekutive funktioner (fx at tegne en klokke eller følge to-trins instruktioner).
• Afslut med dokumentation: beskriv både normale og abnorme fund konkret — undgå subjektive vurderinger uden eksempler.

Eksempler på klinisk tolkning

• Desorientering til tid og sted + fluktuerende opmærksomhed kan tyde på delir.
• Langsom, fattig tale og nedsat motorik kan ses ved svær depression.
• Presset tale, manglende hæmning og øget aktivitet peger ofte mod mani.
• Vrangforestillinger, usammenhængende tale og auditiv hallucination kan indikere en psykotisk lidelse.
• Selektiv svækkelse af korttidshukommelse med bevaret orientering taler for kognitiv svækkelse/demens, hvilket kan afdækkes nærmere med test som MMSE eller andre kognitive batterier.

Klinisk betydning og anvendelse

• MSE er centralt i akutvurdering, psykiatriske konsultationer, geriatrisk vurdering og ved kontinuerlig opfølgning af psykiatriske patienter.
• Resultater fra MSE hjælper med at prioritere udredning (fx somatisk udelukkelse ved delir), valg af behandling og vurdering af behov for tvangsinstitution eller sikkerhedsforanstaltninger.
• Gentagne MSE-undersøgelser over tid dokumenterer forløb og effekt af behandling.

Begrænsninger og faldgruber

• MSE er et øjebliksbillede — symptomer kan variere over få timer, især ved delir eller stemningssvingninger.
• Sproglige barrierer, sensoriske tab (hørelse/syn) og uddannelsesniveau kan påvirke kognitive tests.
• Alkohol, medicin og somatiske sygdomme kan forstyrre mental status og bør altid overvejes.
• Der findes ingen enkeltstående "MSE-score" — nogle klinikere bruger strukturerede skemaer, men vurderingen bygger på flere elementer samlet.

Etiske og kommunikationsmæssige forhold

• Respekter patientens værdighed, forklar formålet, og indhent samtykke, når det er muligt.
• Ved nedsat kapacitet skal vurdering af beslutningskompetence afklares, og pårørende kan inddrages i overensstemmelse med gældende regler.
• Vær opmærksom på kulturelle forskelle i følelsesudtryk og kommunikationsstile, som kan påvirke tolkningen af fund.

Dokumentation og videre planer

Noter konkrete observationer (fx "patient var orienteret til person og sted, ikke til tid"; "tale presset og hurtig"; "tilkendegav hørelseshallucinationer med beskeder om forfølgelse"). Angiv altid vurderet risiko (selvmord, selvskade, vold) og plan for opfølgning (indlæggelse, ambulant opfølgning, medicinsk udredning).

Praktiske tips: Sørg for et roligt undersøgelsesmiljø, undgå lange eller dobbelte spørgsmål, brug korte instruktioner ved kognitiv testning, og gentag vigtige spørgsmål hvis nødvendigt. Ved tvivl om somatisk årsag til mental ændring bør somatisk udredning hurtigt foretages.

MSE er således et fleksibelt, men struktureret redskab, som sammen med øvrig klinisk information er afgørende for sikker og målrettet behandling.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er formålet med en mental statusundersøgelse (MSE)?

Q: Hvordan fungerer MSE?

Q: Hvordan adskiller MSE sig fra mini-mental state examination (MMSE)?

Q: Hvilke dele af MSE udføres ved at observere, stille spørgsmål og notere?

Q: Kan man bruge psykologiske tests under MSE?

Q: Hvad er formålet med den diagnose, der stilles under MSE?

Q: Hvad er hovedformålet med MSE?

Søg efter bogstav