Sind
Sindet er en generel betegnelse for den måde, hvorpå en person tænker, ræsonnerer, opfatter, vil og føler. For videnskaben er det, som andre kalder sindet, udelukkende forårsaget af hjernens funktion. Filosoffen Gilbert Ryle kaldte sindet for "Ghost in the Machine". Han sagde, at idéen om, at det var adskilt fra hjernen, var den fejlagtige "officielle doktrin". Nogle mener dog, at sindet er adskilt fra kroppen og kaldes en sjæl (se dualisme).
Mange mennesker diskuterer, hvad sindet består af. Nogle siger, at kun fornuft og hukommelse er en del af sindet, fordi de er bevidste. Ifølge dette synspunkt er følelser som kærlighed, had, frygt og glæde ikke noget, der hører til sindet. Nogle mennesker med dette synspunkt siger, at følelserne er en del af hjertet. Andre hævder, at vores rationelle og følelsesmæssige tilstande ikke kan adskilles, og at de alle bør være en del af det, vi kalder sindet.
Folk bruger ofte mind til at betyde det samme som tanke: den måde, vi taler til os selv "inde i vores hoveder". Det er herfra ordsprogene "beslutte sig", "skifte mening" og "to sind" kommer. En af de vigtige ting ved sindet i denne forstand er, at det er privat. Ingen andre kan "kende vores sind".
Ordets historie
Den oprindelige betydning af det gamle engelske gemynd var hukommelse. Dette forklarer ordsprogene call to mind, come to mind, keep in mind, to have mind of osv. Gammelengelsk havde andre ord til at udtrykke det, vi kalder "mind" i dag, f.eks. hyge, der betyder "sind, ånd". Ordet mind voksede gradvist til at betyde al bevidst tænkning i løbet af det 14. og 15. århundrede.
Undersøgelse af sindet
Aspekter af sindet
Tænkning er den måde, hvorpå vi absorberer det, der sker omkring os, så vi kan håndtere det effektivt i overensstemmelse med vores planer og ønsker. Tænkning er at bruge information, f.eks. at danne begreber, løse problemer, ræsonnere og træffe valg.
Hukommelse er, når vi lagrer oplysninger i vores hukommelse og senere kan huske dem.
Fantasi er evnen til at opfinde verdener i sindet, komplette eller ej. Sindet skaber dem ved at trække på erfaringer fra den fælles verden.
Bevidsthed er at vide, at vi eksisterer, og at verden eksisterer, og at vi er i stand til at forstå, hvad der sker omkring os.
Psykisk sundhed
Ligesom kroppen kan et sind også være sundt. Målestokken for dette kaldes mental sundhed. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er der ikke én måde at måle mental sundhed på hos alle mennesker, fordi der er mange ting i vores omgivelser, der kan gøre det forskelligt fra person til person, hvad der er mentalt sundt. Generelt er de fleste eksperter enige om, at "mental sundhed" og "mental sygdom" ikke er modsætninger. Med andre ord betyder det ikke, at man ikke har en psykisk sygdom, at man har et godt mentalt helbred.
En måde at undersøge mental sundhed på er ved at se på, hvor godt en person lever. Tegn på mental sundhed er bl.a. at føle sig kompetent og glad, at kunne håndtere normale stressniveauer, at få og beholde venner, at leve et selvstændigt liv og at kunne komme sig efter vanskelige situationer.
Filosofi
Tankegang er den gren af filosofien, der undersøger tankens natur og hvordan den er forbundet med kroppen. Hovedproblemet er, hvordan sindet er relateret til kroppen, men der er også spørgsmål om sindets natur, som ikke taler om dets relation til den fysiske krop.
Dualisme og monisme er de to vigtigste måder, hvorpå folk forsøger at løse sind-legeme-problemet. Dualisme er, når folk tror, at sind og krop på en eller anden måde er adskilt fra hinanden. Den kan spores tilbage til Platon, Aristoteles og Samkhya- og yogaskolerne inden for hindufilosofien, men den blev mest præcist formuleret af René Descartes i det 17. århundrede.
Monisme er troen på, at sind og krop ikke er fysiologisk og ontologisk adskilte former for enheder. Dette synspunkt blev første gang set i den vestlige filosofi af Parmenides i det 5. århundrede f.Kr. og blev senere opfattet af rationalisten Baruch Spinoza i det 17. århundrede. Ifølge Spinoza er sind og krop to dele af et større væsen.
Idealister mener, at sindet er alt, hvad der eksisterer, og at den ydre verden faktisk er skabt af sindet. Fysikere mener, at alt kan udtrykkes ved hjælp af det, der er fysisk. Neutrale monister mener, at alt kan være enten mentalt eller fysisk, alt efter hvordan man ser det. F.eks. er en rød plet på en væg fysisk, fordi den er en faktisk ting, der afhænger af den fysiske væg, men den er mental, fordi vores hjerne reagerer på farven. De mest almindelige monismer i det 20. og 21. århundrede har alle været forskellige former for fysikalisme, herunder behaviorisme.
Psykologi
Psykologi er studiet af den måde, vi tænker, føler og handler på. Det indebærer videnskabelig undersøgelse af processer som f.eks. perception, kognition, følelser, personlighed og ting omkring os, der kan påvirke den måde, vi tænker på. Ud fra denne undersøgelse forsøger psykologer at opstille regler for, hvorfor vi handler, som vi gør. Psykologi omfatter også anvendelse af denne viden til at hjælpe med at løse problemer i hverdagen og behandle mentale sundhedsproblemer.
Socialpsykologi og gruppeadfærd
Socialpsykologi er en undersøgelse af, hvordan vi tænker, føler og handler i grupper af andre mennesker. De fleste mennesker, der studerer socialpsykologi, er enten psykologer eller sociologer.
Sindets øje
Udtrykket "Mind's eye" henviser til evnen til at se ting med sindet.
Relaterede sider
- Trance
- Kognition
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er sindet?
A: Sindet er en generel betegnelse for den måde, en person tænker, ræsonnerer, opfatter, vil, har ideer og føler på.
Q: Hvad siger videnskaben om sindet?
A: Videnskaben mener, at det, andre kalder sindet, udelukkende er forårsaget af hjernens arbejde.
Q: Hvad sagde Gilbert Ryle om sindet?
A: Gilbert Ryle kaldte sindet for "spøgelset i maskinen". Han sagde, at ideen om, at det var adskilt fra hjernen, var den fejlagtige "officielle doktrin".
Q: Hvad tror nogle mennesker om sindet og kroppen?
A: Nogle mennesker mener, at sindet er adskilt fra kroppen og kaldes en sjæl (se dualisme).
Q: Hvad hævder nogle mennesker, at sindet består af?
A: Nogle mennesker hævder, at vores rationelle og følelsesmæssige tilstande ikke kan adskilles og alle bør være en del af det, vi kalder sindet.
Q: Er sindet privat?
A: Ja, en af de vigtige ting ved sindet er, at det er privat. Ingen andre kan "kende vores sind".
Q: Hvad er betydningen af sind i betydningen at tale med sig selv "inde i hovedet"?
A: Folk bruger ofte mind til at betyde det samme som tanke: den måde, vi taler til os selv "inde i hovedet". Det er derfor, man siger, at man "beslutter sig", "skifter mening" og "har to meninger".
