Sindet er en generel betegnelse for den måde, hvorpå en person tænker, ræsonnerer, opfatter, vil og føler. For videnskaben er det, som andre kalder sindet, udelukkende forårsaget af hjernens funktion. Filosoffen Gilbert Ryle kaldte sindet for "Ghost in the Machine". Han sagde, at idéen om, at det var adskilt fra hjernen, var den fejlagtige "officielle doktrin". Nogle mener dog, at sindet er adskilt fra kroppen og kaldes en sjæl (se dualisme).
Mange mennesker diskuterer, hvad sindet består af. Nogle siger, at kun fornuft og hukommelse er en del af sindet, fordi de er bevidste. Ifølge dette synspunkt er følelser som kærlighed, had, frygt og glæde ikke noget, der hører til sindet. Nogle mennesker med dette synspunkt siger, at følelserne er en del af hjertet. Andre hævder, at vores rationelle og følelsesmæssige tilstande ikke kan adskilles, og at de alle bør være en del af det, vi kalder sindet.
Folk bruger ofte mind til at betyde det samme som tanke: den måde, vi taler til os selv "inde i vores hoveder". Det er herfra ordsprogene "beslutte sig", "skifte mening" og "to sind" kommer. En af de vigtige ting ved sindet i denne forstand er, at det er privat. Ingen andre kan "kende vores sind".
Ud over de tre centrale funktioner — tænkning, følelse og vilje — rummer begrebet sind også opfattelse, forestilling, opmærksomhed, bevidsthed og ubevidste processer. Perception handler om, hvordan vi modtager og organiserer sanseindtryk; forestilling og fantasi gør os i stand til at tænke om noget, vi ikke aktuelt sanser; og opmærksomhed bestemmer, hvad der får vores bevidste fokus i et givent øjeblik.
Bevidsthed er en særlig del af sindet, der ofte diskuteres for sig selv. Bevidsthed kan beskrives som oplevelsen af at være vågen og have subjektive oplevelser — "hvad det er at være" en bestemt organisme. Forskere taler om forskellige niveauer af bevidsthed (vågenhed, selvbevidsthed, refleksion), og om der findes klare neurale korrelater — altså hvilke hjernestrukturer og processer, der svarer til bestemte bevidste oplevelser.
Følelser er både subjektive oplevelser og fysiologiske tilstande. De påvirker tanker, beslutninger og handlinger og er tæt forbundet med hjernens systemer for belønning, frygt og social binding. Moderne forskning viser, at følelser og kognition ofte er integrerede: følelser kan styre opmærksomhed og hukommelse, og ræsonnement kan dæmpe eller forstærke følelsesmæssige reaktioner.
Sindet og hjernen hænger uløseligt sammen i moderne videnskab. Neurovidenskab undersøger, hvordan neuroner, netværk og kemiske signalstoffer skaber mentale funktioner. Metoder som fMRI, EEG, hjerneskade-studier og neurofarmakologi viser, at ændringer i hjernens struktur eller aktivitet ofte fører til ændringer i tænkning, følelse eller personlighed. Alligevel er der fortsat åbne spørgsmål om, hvordan præcis subjektiv oplevelse opstår af fysisk hjerneaktivitet — det såkaldte "hårde problem" i bevidsthedsfilosofien.
Filosofiske synspunkter på sindet spænder fra dualisme (sind og krop/sjæl er adskilte) til materialisme eller fysisk reduktionisme (sindet er et produkt af fysiske processer). Mellem disse findes positioner som funktionalisme (sindet defineres ved funktioner eller processer, ikke ved stof), emergentisme (sindet opstår som et nyt niveau af organisation) og forskellige former for panpsykisme. Debatten om, hvad der bedst forklarer sindet, er både filosofisk og empirisk.
Hvordan forskere studerer sindet: observation af adfærd, eksperimenter i psykologi, neurobiologiske målinger og kliniske undersøgelser. Psykologiske tests kan måle hukommelse, opmærksomhed og problemløsning. Neuroimaging kan vise, hvilke områder der er aktive under bestemte opgaver. Kliniske tilfælde, fx personer med hjerneskader eller neurodegenerative sygdomme, giver indsigt i, hvilke funktioner der ligger i hvilke dele af hjernen.
Praktisk betydning: Forståelsen af sindet har konsekvenser for psykisk sundhed, etik, retssystemet og uddannelse. Behandling af psykiske lidelser (terapi, medicin, rehabilitering) retter sig ofte direkte mod mentale funktioner. Indsigt i, hvordan følelser og tænkning påvirker hinanden, kan hjælpe med bedre kommunikation, konfliktløsning og beslutningstagning i dagligdagen.
Selv om sindet opleves som privat — "ingen andre kan kende vores sind" — udvikler mennesker metoder til at kommunikere indre tilstande (sprog, ansigtsudtryk, adfærd). Derudover arbejder forskningen på at forstå, hvordan vi kan forbedre mental trivsel gennem søvn, motion, terapi, social støtte og i nogle tilfælde medicin eller neuromodulation. Diskussionen om, hvorvidt sindet nogensinde kan fuldstændigt forklares ved hjernen alene, vil formentlig fortsætte, men dagens tværfaglige forskning kombinerer filosofi, psykologi og neurovidenskab for at give en nuanceret forståelse.