Endokrine system: Definition, hormoner, funktioner og kirtler

Lær om det endokrine system: hormoner, kirtler, deres funktioner og regulering af stofskifte, vækst og humør — en klar guide til endokrinologi og relaterede sygdomme.

Forfatter: Leandro Alegsa

Det endokrine system omfatter de organer i kroppen, som producerer hormoner. Det er med til at regulere stofskiftet, vækst og udvikling, vævsfunktion og spiller også en rolle for humøret. Det område af lægevidenskaben, der beskæftiger sig med sygdomme i de endokrine kirtler, er endokrinologi.

I fysiologi er det endokrine system et system af kirtler, som hver især udskiller en type hormon direkte i blodet for at regulere kroppen.

Det endokrine system står i modsætning til det exokrine system, som udskiller sine kemikalier ved hjælp af kanaler. Det endokrine system er et informationssignalsystem ligesom nervesystemet, men dets virkninger og mekanisme er anderledes.

Det endokrine systems virkninger er langsomme at starte og langvarige i deres reaktion. Nervesystemet sender information hurtigt, og reaktionerne er generelt kortvarige. Hormoner er komplekse kemikalier, der frigives fra det endokrine væv til blodbanen, hvor de transporteres til målvæv og udløser en reaktion.

Kendetegnende for endokrine kirtler er generelt, at de ikke har nogen kanaler, at de har en god blodforsyning, og at de normalt har vakuoler eller granula inde i deres celler, som lagrer deres hormoner.

Hvad er et hormon, og hvordan virker det?

Hormoner er kemiske budbringere, som produceres i små mængder og virker på celler andre steder i kroppen. De frigives til blodbanen, transporteres enten frit eller bundet til transportproteiner og binder til specifikke receptorer i målceller. Afhængig af hormontypen påvirkes målcellerne via forskellige mekanismer:

  • Peptid- og protein-hormoner (fx insulin, væksthormon): Binder til receptorer på cellemembranen og aktiverer intracellulære signalveje og sekundære budbringere (cAMP, Ca2+).
  • Steroidhormoner (fx cortisol, kønshormoner): Passerer cellemembranen og binder til intracellulære receptorer, som ændrer genekspression direkte.
  • Aminehormoner (fx adrenalin, thyroideahormoner): Varierende virkningsmåder; nogle virker som peptidhormoner, andre som steroider.

Typer af hormonelle virkemåder

  • Endokrin: Hormon frigives i blodet og virker langt fra udskillelsesstedet.
  • Parakrin: Hormon virker lokalt på nærliggende celler.
  • Autokrin: Cellen påvirkes af sit eget hormon.

Vigtige endokrine kirtler og deres primære hormoner

Her er nogle af de centrale kirtler og eksempler på deres hormoner og funktioner:

  • Hypothalamus: Producerer frigørende og hæmmende hormoner, som styrer hypofysen (fx TRH, CRH).
  • Hypofyse (pituitary):
    • Forlappen (anterior): væksthormon (GH), TSH, ACTH, FSH, LH, prolaktin — styrer vækst, skjoldbruskkirtlen, binyrer, kønsceller og mælkedannelse.
    • Baghypofysen (posterior): oxytocin og vasopressin (ADH) — regulerer fødsel, amning og vandbalance.
  • Skjoldbruskkirtlen (thyreoidea): T3 og T4 — regulerer stofskiftet, vækst og energiforbrug.
  • Parathyroidea: PTH — regulerer calcium- og fosfatniveauer i blodet.
  • Binyren: Cortex producerer cortisol (stressrespons), aldosteron (salt- og væskebalance); medulla producerer adrenalin/noradrenalin (akut stressrespons).
  • Bugspytkirtlen (pancreas): Endokrin del producerer insulin og glucagon — central for blodsukkerregulering; exokrin del udskiller fordøjelsesenzymer (exokrine funktioner).
  • Kønskirtler (gonader): Testikler producerer testosteron; æggestokke producerer østrogen og progesteron — styrer reproduktion og sekundære kønskarakteristika.
  • Epinefryn (pineal): Melatonin — regulerer døgnrytme og søvn.

Regulering: feedbackmekanismer

Endokrine systemer kontrolleres ofte af negativ feedback. Et klassisk eksempel er hypothalamus-hypofyse-skjoldbruskkirtel-akse: lavt niveau af skjoldbruskkirtelhormoner øger frigivelsen af TRH fra hypothalamus og TSH fra hypofysen, hvilket stimulerer skjoldbruskkirtlen til at producere mere hormon. Når hormonniveauet stiger, hæmmes TRH/TSH-frigivelsen igen.

Positiv feedback findes i færre situationer, f.eks. udløsning af oxytocin under fødslen, hvor kontraktioner stimulerer yderligere oxytocinfrigivelse.

Typiske sygdomme og klinisk betydning

  • Diabetes mellitus: Utilstrækkelig insulinproduktion eller insulinresistens — fører til forhøjet blodsukker.
  • Hypothyreose og hyperthyreose: For lav eller for høj produktion af skjoldbruskkirtelhormoner — påvirker stofskifte, energi og vægt.
  • Cushing’s syndrom: Forhøjet cortisol (fx fra binyrebark eller langvarig steroidbehandling).
  • Addison’s sygdom: Binyrernes insufficient produktion af cortisol/aldosteron.
  • Hormonproducerende tumorer, hypofyseforstyrrelser, paratyroideasygdomme og reproduktionsproblemer.

Diagnose og behandling

Typiske diagnostiske værktøjer omfatter blodprøver til måling af hormonniveauer, stimulation- eller hæmmetest, billeddiagnostik som ultralyd og MR samt vævsbiopsier ved mistanke om tumorer. Behandling kan være:

  • Hormon-erstatning (fx thyroxin ved hypothyroidisme, insulin ved type 1-diabetes).
  • Medicin, der blokerer eller stimulerer hormonproduktion (fx antithyroid medicin, glucokortikoider).
  • Kirurgi ved tumorer eller overaktivt væv.
  • Livsstilsinterventioner ved metaboliske sygdomme (kost, motion, vægttab).

Miljø, aldring og særlige forhold

Endokrine funktioner ændres med alderen — fx falder kønshormoner i overgangsalderen og testosteronniveauer kan falde med alderen hos mænd. Derudover kan endokrine disruptorer i miljøet (kemikalier, plaststoffer mv.) påvirke hormonfunktioner og sundhed. Graviditet, stress og kronisk sygdom påvirker også hormonbalancen.

Sammenfatning

Det endokrine system er et komplekst netværk af kirtler og hormoner, der sammen med nervesystemet opretholder kroppens indre balance, regulerer vækst, stofskifte, reproduktion, væskebalance og reaktioner på stress. Forståelse af hormonernes roller og regulering er central i både sundhedspleje og sygdomsbehandling.

De vigtigste endokrine kirtler. (Hannen til venstre, hunnen til højre.) 1. Pinealkirtlen 2. Hypofyse 3. 3. Skjoldbruskkirtlen 4. Thymus 5. 5. Binyrerne 6. Bugspytkirtel 7. Æggestokke 8. TestiklerZoom
De vigtigste endokrine kirtler. (Hannen til venstre, hunnen til højre.) 1. Pinealkirtlen 2. Hypofyse 3. 3. Skjoldbruskkirtlen 4. Thymus 5. 5. Binyrerne 6. Bugspytkirtel 7. Æggestokke 8. Testikler

Endokrine kirtler og de hormoner, de udskiller

Det centrale nervesystem

  • Hypothalamus producerer
    • Thyrotropin-frigivende hormon (TRH) Parvocellulære neurosekretoriske neuroner
    • Gonadotropin-frigivende hormon (GnRH) Neuroendocine celler i det præoptiske område
    • Væksthormon-frigivende hormon (GHRH) Neuroendokrine neuroner i den buede kerne
    • Corticotropin-frigivende hormon (CRH) Parvocellulære neurosekretoriske neuroner
    • Vasopressin Parvocellulære neurosekretoriske neuroner
    • Somatostatin (SS; også GHIH, væksthormon-hæmmende hormon) Neuroendokrine celler i den periventrikulære kerne
    • Prolaktinhæmmende hormon eller PIH eller Dopamin (DA) Dopaminneuroner i den buede kerne
    • Prolaktin-frigivende hormon
  • Pineallegemet producerer
  • Hypofysen (hypofysen) producerer
    • Forreste hypofyselap (adenohypofysen)
      • Væksthormon (GH) Somatotroper
      • Prolaktin (PRL) Laktotrope stoffer
      • Adrenocorticotropisk hormon (ACTH, corticotropin) Corticotroper
      • Lipotropin kortikotropiner
      • Skjoldbruskkirtelstimulerende hormon (TSH, thyrotropin) Thyrotroper
      • Follikelstimulerende hormon (FSH) Gonadotropier
      • Luteiniserende hormon (LH) Gonadotropier
    • Bagre hypofyselap (neurohypofyse)
      • Oxytocin Magnocellulære neurosekretoriske celler
      • Vasopressin (AVP; også ADH, antidiuretisk hormon) Magnocellulære neurosekretoriske celler
    • Mellemliggende hypofyselap (pars intermedia)
      • Melanocyt-stimulerende hormon (MSH) Melanotrof

Skjoldbruskkirtlen

  • Skjoldbruskkirtlen producerer
    • Triiodothyronin (T3), den potente form af skjoldbruskkirtelhormon Skjoldbruskkirtelens epithelcelle
    • Thyroxin (T4), også kendt som tetraiodothyronin: det er en mindre aktiv form af skjoldbruskkirtelhormon (hovedsageligt) Skjoldbruskkirtelens epitelceller
    • Calcitonin Parafollikulære celler

Parathyreoidea

  • Parathyroidhormon PTH udløser en stigning i blodets calciumniveau.

Muskler

  • Stribede muskler producerer

Fødevaresystemet

  • Maven producerer
    • Gastrin (hovedsagelig) G-celler
    • Ghrelin P/D1-celler
    • Neuropeptid Y (NPY)
    • Secretin S-celler
    • Somatostatin D-celler
    • Histamin ECL-celler
    • Endothelin X-celler
  • Duodenum producerer
    • Cholecystokininin I-celler
  • Lever producerer
    • Insulinlignende vækstfaktor (IGF) (hovedsagelig) Hepatocytter
    • Angiotensinogen Hepatocytter
    • Trombopoietin Hepatocytter
  • Bugspytkirtlen producerer
    • Insulin (hovedsageligt) β Isletceller
    • Glucagon (også hovedsageligt) α Isletceller
    • Somatostatin δ Isletceller
    • Pancreatisk polypeptid PP-celler

Nyre

  • Nyrerne producerer
    • Renin (Primært) Juxtaglomerulære celler
    • Erythropoietin (EPO) Ekstraglomerulære mesangiale celler
    • Calcitriol (den aktive form af D-vitamin3)
    • Trombopoietin

Binyrerne

  • Binyrerne
    • Binyrebarken producerer
      • Glukokortikoider (hovedsagelig kortisol) Zona fasciculata og Zona reticularis-celler
      • Mineralokortikoider (hovedsagelig aldosteron) Zona glomerulosa-celler
      • Androgener (herunder DHEA og testosteron) Zona fasciculata og Zona reticularis-celler
    • Binyremarven producerer
      • Adrenalin (epinephrin) (Primært) Chromaffinceller
      • Noradrenalin (noradrenalin) Chromaffinceller
      • Dopamin Kromaffinceller
      • Enkephalin Kromaffinceller

Reproduktionssystem

Mand

  • Testikler
    • Androgener (primært testosteron) Leydigceller
    • Østradiol Sertoli-celler
    • Inhibin Sertoli-celler

Kvinde

  • Østruscyklus
    • Æggestokkefollikel/Corpus luteum
      • Progesteron Granulosaceller, Theca-celler
      • Androstenedion Theca-celler
      • Østrogener (primært østradiol) Granulosaceller
      • Inhibin Granulosaceller
    • Placenta (når en kvinde er gravid)
      • Progesteron (Primært)
      • Østrogener (hovedsagelig østriol) (også primært)
      • Human choriongonadotropin (HCG) Syncytiotrophoblast
      • Human placental lactogen (HPL) Syncytiotrophoblast
      • Inhibin Føtale trophoblaster
    • Livmoder (når en kvinde er gravid)
      • Prolaktin (PRL) Decidualceller
      • Relaxin decidualceller

Regulering af kalcium

  • Parathyroid producerer
    • Parathyreoideahormon (PTH) Parathyreoideahøvdingecelle
  • Huden producerer
    • D-vitamin3 (calciferol)

Diverse

Endokrine kirtler i menneskets hoved og hals og deres hormonerZoom
Endokrine kirtler i menneskets hoved og hals og deres hormoner

Zoom


Zoom


Zoom


Relaterede sider

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er det endokrine system?


A: Det endokrine system er et system af kirtler i kroppen, der producerer hormoner, som frigives i blodbanen for at regulere forskellige funktioner som f.eks. stofskifte, vækst og udvikling, vævsfunktion og humør.

Spørgsmål: Hvilket område af lægevidenskaben beskæftiger sig med sygdomme i de endokrine kirtler?


Svar: Endokrinologi er det område af lægevidenskaben, der beskæftiger sig med sygdomme i de endokrine kirtler.

Spørgsmål: Hvordan adskiller det endokrine system sig fra det exokrine system?


A: Det endokrine system udskiller sine kemikalier direkte i blodbanen, mens det exokrine system udskiller sine kemikalier ved hjælp af kanaler.

Spørgsmål: Hvordan er reaktionerne fra nervesystemet og det endokrine system sammenlignelige?


A: Reaktioner fra nervesystemet er hurtige, men kortvarige, mens reaktioner fra det endokrine system er langsomme at starte, men langvarige i deres reaktion.

Spørgsmål: Hvad sker der, når hormoner frigives i blodbanen?


A: Når hormoner frigives i blodbanen, når de til målvæv og udløser en reaktion.

Spørgsmål: Hvilke træk har de fleste endokrine kirtler til fælles?


A: De fleste endokrine kirtler har ingen kanaler, de har en god blodforsyning, og de har normalt vakuoler eller granulaer inde i deres celler til opbevaring af deres hormoner.


Søge
AlegsaOnline.com - 2020 / 2025 - License CC3