Endokrine system

Det endokrine system omfatter de organer i kroppen, som producerer hormoner. Det er med til at regulere stofskiftet, vækst og udvikling, vævsfunktion og spiller også en rolle for humøret. Det område af lægevidenskaben, der beskæftiger sig med sygdomme i de endokrine kirtler, er endokrinologi.

I fysiologi er det endokrine system et system af kirtler, som hver især udskiller en type hormon direkte i blodet for at regulere kroppen.

Det endokrine system står i modsætning til det exokrine system, som udskiller sine kemikalier ved hjælp af kanaler. Det endokrine system er et informationssignalsystem ligesom nervesystemet, men dets virkninger og mekanisme er anderledes.

Det endokrine systems virkninger er langsomme at starte og langvarige i deres reaktion. Nervesystemet sender information hurtigt, og reaktionerne er generelt kortvarige. Hormoner er komplekse kemikalier, der frigives fra det endokrine væv til blodbanen, hvor de transporteres til målvæv og udløser en reaktion.

Kendetegnende for endokrine kirtler er generelt, at de ikke har nogen kanaler, at de har en god blodforsyning, og at de normalt har vakuoler eller granula inde i deres celler, som lagrer deres hormoner.

De vigtigste endokrine kirtler. (Hannen til venstre, hunnen til højre.) 1. Pinealkirtlen 2. Hypofyse 3. 3. Skjoldbruskkirtlen 4. Thymus 5. 5. Binyrerne 6. Bugspytkirtel 7. Æggestokke 8. Testikler

Endokrine kirtler og de hormoner, de udskiller

Det centrale nervesystem

Hypothalamus producerer

Thyrotropin-frigivende hormon (TRH) Parvocellulære neurosekretoriske neuroner
Gonadotropin-frigivende hormon (GnRH) Neuroendocine celler i det præoptiske område
Væksthormon-frigivende hormon (GHRH) Neuroendokrine neuroner i den buede kerne
Corticotropin-frigivende hormon (CRH) Parvocellulære neurosekretoriske neuroner
Vasopressin Parvocellulære neurosekretoriske neuroner
Somatostatin (SS; også GHIH, væksthormon-hæmmende hormon) Neuroendokrine celler i den periventrikulære kerne
Prolaktinhæmmende hormon eller PIH eller Dopamin (DA) Dopaminneuroner i den buede kerne
Prolaktin-frigivende hormon

Pineallegemet producerer

Melatonin (hovedsagelig) Pinealocytter

Hypofysen (hypofysen) producerer

Forreste hypofyselap (adenohypofysen)

Væksthormon (GH) Somatotroper
Prolaktin (PRL) Laktotrope stoffer
Adrenocorticotropisk hormon (ACTH, corticotropin) Corticotroper
Lipotropin kortikotropiner
Skjoldbruskkirtelstimulerende hormon (TSH, thyrotropin) Thyrotroper
Follikelstimulerende hormon (FSH) Gonadotropier
Luteiniserende hormon (LH) Gonadotropier

Bagre hypofyselap (neurohypofyse)

Oxytocin Magnocellulære neurosekretoriske celler
Vasopressin (AVP; også ADH, antidiuretisk hormon) Magnocellulære neurosekretoriske celler

Mellemliggende hypofyselap (pars intermedia)

Melanocyt-stimulerende hormon (MSH) Melanotrof

Skjoldbruskkirtlen

Skjoldbruskkirtlen producerer

Triiodothyronin (T3), den potente form af skjoldbruskkirtelhormon Skjoldbruskkirtelens epithelcelle
Thyroxin (T4), også kendt som tetraiodothyronin: det er en mindre aktiv form af skjoldbruskkirtelhormon (hovedsageligt) Skjoldbruskkirtelens epitelceller
Calcitonin Parafollikulære celler

Parathyreoidea

Parathyroidhormon PTH udløser en stigning i blodets calciumniveau.

Muskler

Stribede muskler producerer

Trombopoietin Myocytter

Fødevaresystemet

Maven producerer

Gastrin (hovedsagelig) G-celler
Ghrelin P/D1-celler
Neuropeptid Y (NPY)
Secretin S-celler
Somatostatin D-celler
Histamin ECL-celler
Endothelin X-celler

Duodenum producerer

Cholecystokininin I-celler

Lever producerer

Insulinlignende vækstfaktor (IGF) (hovedsagelig) Hepatocytter
Angiotensinogen Hepatocytter
Trombopoietin Hepatocytter

Bugspytkirtlen producerer

Insulin (hovedsageligt) β Isletceller
Glucagon (også hovedsageligt) α Isletceller
Somatostatin δ Isletceller
Pancreatisk polypeptid PP-celler

Nyre

Nyrerne producerer

Renin (Primært) Juxtaglomerulære celler
Erythropoietin (EPO) Ekstraglomerulære mesangiale celler
Calcitriol (den aktive form af D-vitamin₃)
Trombopoietin

Binyrerne

Binyrerne

Binyrebarken producerer

Glukokortikoider (hovedsagelig kortisol) Zona fasciculata og Zona reticularis-celler
Mineralokortikoider (hovedsagelig aldosteron) Zona glomerulosa-celler
Androgener (herunder DHEA og testosteron) Zona fasciculata og Zona reticularis-celler

Binyremarven producerer

Adrenalin (epinephrin) (Primært) Chromaffinceller
Noradrenalin (noradrenalin) Chromaffinceller
Dopamin Kromaffinceller
Enkephalin Kromaffinceller

Reproduktionssystem

Mand

Testikler

Androgener (primært testosteron) Leydigceller
Østradiol Sertoli-celler
Inhibin Sertoli-celler

Kvinde

Østruscyklus

Æggestokkefollikel/Corpus luteum

Progesteron Granulosaceller, Theca-celler
Androstenedion Theca-celler
Østrogener (primært østradiol) Granulosaceller
Inhibin Granulosaceller

Placenta (når en kvinde er gravid)

Progesteron (Primært)
Østrogener (hovedsagelig østriol) (også primært)
Human choriongonadotropin (HCG) Syncytiotrophoblast
Human placental lactogen (HPL) Syncytiotrophoblast
Inhibin Føtale trophoblaster

Livmoder (når en kvinde er gravid)

Prolaktin (PRL) Decidualceller
Relaxin decidualceller

Regulering af kalcium

Parathyroid producerer

Parathyreoideahormon (PTH) Parathyreoideahøvdingecelle

Huden producerer

D-vitamin₃ (calciferol)

Diverse

Hjertet producerer

Atrial-natriuretisk peptid (ANP) Kardiale myocytter
Hjerne natriuretisk peptid (BNP) Hjertemyocytter
Adenosin Hjertemyocytter

Adipositasvæv

Leptin (primært) Adipocytter
Østrogener (hovedsagelig østron) Adipocytter

Knoglemarv producerer

Trombopoietin

Endokrine kirtler i menneskets hoved og hals og deres hormoner

Relaterede sider

Hormoner
Nervesystemet

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er det endokrine system?

A: Det endokrine system er et system af kirtler i kroppen, der producerer hormoner, som frigives i blodbanen for at regulere forskellige funktioner som f.eks. stofskifte, vækst og udvikling, vævsfunktion og humør.

Spørgsmål: Hvilket område af lægevidenskaben beskæftiger sig med sygdomme i de endokrine kirtler?

Svar: Endokrinologi er det område af lægevidenskaben, der beskæftiger sig med sygdomme i de endokrine kirtler.

Spørgsmål: Hvordan adskiller det endokrine system sig fra det exokrine system?

A: Det endokrine system udskiller sine kemikalier direkte i blodbanen, mens det exokrine system udskiller sine kemikalier ved hjælp af kanaler.

Spørgsmål: Hvordan er reaktionerne fra nervesystemet og det endokrine system sammenlignelige?

A: Reaktioner fra nervesystemet er hurtige, men kortvarige, mens reaktioner fra det endokrine system er langsomme at starte, men langvarige i deres reaktion.

Spørgsmål: Hvad sker der, når hormoner frigives i blodbanen?

A: Når hormoner frigives i blodbanen, når de til målvæv og udløser en reaktion.

Spørgsmål: Hvilke træk har de fleste endokrine kirtler til fælles?

A: De fleste endokrine kirtler har ingen kanaler, de har en god blodforsyning, og de har normalt vakuoler eller granulaer inde i deres celler til opbevaring af deres hormoner.