Hvad er kreativitet? Definition, betydning og forskning

Hvad er kreativitet? Få klar definition, forstå betydningen, se forskning og praktiske eksempler på, hvordan kreativitet former kultur, læring og innovation.

Kreativitet er evnen hos en person eller en gruppe til at skabe noget nyt og nyttigt eller værdifuldt — eller selve processen med at skabe noget nyt og nyttigt eller værdifuldt. Kreativitet viser sig inden for alle områder af livet: videnskab, kunst, litteratur, musik, håndværk, forretning og hverdagens problemløsning. Som personlig egenskab er kreativitet svær at måle, fordi vi endnu ikke fuldt ud forstår de mentale processer, der gør, at nogle mennesker er mere kreative end andre. Der er også uenighed om, hvordan man skal vurdere kreativitet: Nogle mener, at kun historisk nyhed er ægte kreativitet, mens andre mener, at noget, der er nyt for skaberen og dennes omgivelser, også kvalificerer som kreativt.

Nogle forskere og tænkere mener, at kreativitet er en væsentlig egenskab, der adskiller mennesket fra aberne. Samtidig dokumenterer adfærd hos andre dyr, at kreativ problemløsning ikke er menneskets ene domæne: flere primater, andre pattedyr og visse fuglearter demonstrerer evner til at tilpasse sig og løse opgaver ved hjælp af redskaber eller nyt adfærdsmønster for at overleve. Liane Gabora har fremsat den idé, at al kultur udspringer af kreativitet frem for ren efterligning. Hvis det er tilfældet, vil menneskevidenskaberne og praksisfelter kunne ændre fokus: Etikken kan fx søge kreative løsninger på moralske dilemmaer, politikken kan fremme politiske dyder som kræver nytænkning, og lingvistik kan blive mere interesseret i, hvordan nye ord og udtryk opstår, frem for udelukkende at beskrive, hvordan eksisterende ord bruges i grammatik.

Juridisk forsøger man at belønne kreativitet gennem intellektuelle rettigheder — anerkendt i lovgivningen som intellektuelle rettigheder eller intellektuel ejendom. Disse ordninger kan dog være utilstrækkelige og skabe konflikt. Et tydeligt eksempel er ophavsret, som skal sikre betaling til forfattere og kunstnere, men som i praksis nogle gange ender med at gavne advokater eller skabe barrierer for ny brug og videreudvikling (fx via lange retssager eller stramme licensregler) — frem for tydeligt at belønne kreativ produktion.

I økonomi omtales kreativitet ofte som opfindsomhed eller som en slags individuel kapital: de særlige evner, som individer besidder, og som ikke blot er resultatet af efterligning. Dette adskiller sig fra den uddannelsesmæssige kapital, som kan forsøges fastholdt via fx patenter eller uddannelsessystemer, der formidler viden og færdigheder. Inden for byøkonomi har man også forsøgt at kvantificere kreativitet: mål som Bohemian Index og Gay Index er eksempler på metoder, der søger at forudsige byernes økonomiske vækst på baggrund af kreative indsatser og befolkningssammensætning.

Typer og former for kreativitet

Kreativitet varierer i omfang og karakter. Nogle nyttige kategorier er:

• Big-C vs. little-c: Big-C refererer til ekstraordinære, historisk betydningsfulde præstationer (store opdagelser, kunstværker), mens little-c dækker hverdagskreativitet og små nyskabelser i dagligdagen.
• Pro-c: professionel kreativitet, hvor en person har udviklet ekspertise inden for et felt.
• Divergent vs. konvergent tænkning: Divergent tænkning handler om at generere mange ideer og muligheder; konvergent tænkning handler om at vælge eller raffinere den bedste løsning.

Måling og forskning

Forskere bruger både kvalitative og kvantitative metoder til at studere kreativitet: psykologiske tests (fx opgavetest, associationstest), observationer af arbejdsgange, casestudier af kreative personer og neurovidenskabelige metoder som billeddannelse af hjernen. Udfordringer i måling inkluderer kulturel bias, subjektiv vurdering af, hvad der er "nyttigt" eller "værdifuldt", og forskelle mellem kortsigtede kreative handlinger og langsigtede kreative bidrag.

Hvordan fremmes kreativitet?

Der er flere praktiske strategier til at fremme kreativitet hos enkeltpersoner, grupper og i organisationer:

• Skab et trygt miljø, hvor fejl er acceptable og ses som del af læring.
• Tilskynd variation og tværfaglighed — møder mellem forskellige faglige perspektiver øger muligheden for nye forbindelser.
• Giv tid til refleksion og incubation; pauser kan fremme uventede løsninger.
• Indfør klare, men fleksible rammer: nogle begrænsninger kan stimulere kreativitet.
• Arbejd med øvelser der træner både divergent og konvergent tænkning.

Udfordringer og kritik

Der er også problemstillinger og kritikpunkter forbundet med kreativitet som begreb og praksis. Kreativitet vurderes ofte subjektivt, og institutionelle rammer (fx ophavsret, kommercialisering) kan både beskytte og hæmme nyskabelse. Desuden kan målinger som Bohemian Index blive kritiseret for at overse andre vigtige faktorer i byudvikling eller for at simplificere komplekse sociale processer.

Afsluttende perspektiv

Kreativitet er en kompleks og flerdimensionel færdighed med stor betydning for kultur, videnskab, økonomi og dagligdagen. At forstå og fremme kreativitet kræver både teoretisk forskning og praktiske tiltag i uddannelse, arbejdsplads og politik — samtidig med, at man tager højde for etiske, juridiske og samfundsmæssige konsekvenser. Diskussionen om, hvad der tæller som kreativt (historisk nyt vs. lokalt nyt), illustrerer, at kreativitet både er en individuel evne og et socialt fænomen, formet af kontekst, institutioner og kulturelle normer.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er kreativitet?

Spørgsmål: Hvordan kan kreativitet måles?

Spørgsmål: Er det muligt at bedømme, hvad der er kreativt?

Spørgsmål: Gør kreativitet mennesker anderledes end aber?

Spørgsmål: Hvad mener Liane Gabora om kultur?

Spørgsmål: Hvordan belønner intellektuelle interesser kreativitet inden for jura?

Spørgsmål: Er der måder at måle kreativitet på inden for byøkonomi?

Søg efter bogstav