Moralsk ræsonnement: Definition, udvikling og teorier (Kohlberg & Turiel)
Lær om moralsk ræsonnement: definition, udvikling og nøgleteorier (Kohlberg & Turiel). Forstå stadier, domæner og etiske principper klart og anvendeligt.
Moralsk ræsonnement er et emne, der studeres inden for psykologi og moralfilosofi. Det undersøger, hvordan mennesker tænker over moralske spørgsmål, problemer og problemstillinger. Blandt de psykologer, der har studeret det, kan nævnes Lawrence Kohlberg og Elliot Turiel. Kohlberg sagde, at moralsk forståelse udvikler sig i tre hovedstadier, efterhånden som en person bliver ældre, men Turiel sagde, at der er tre domæner af moralsk forståelse, der udvikler sig samtidig, efterhånden som en person bliver ældre.
Moralfilosofi, eller etik, er en vigtig gren af filosofien. Det er studiet af værdi eller kvalitet. Den omfatter analyse og brug af begreber som rigtigt, forkert, godt, ondt og ansvar.
Hvad er moralsk ræsonnement?
Moralsk ræsonnement handler om de mentale processer, vi bruger for at vurdere, hvad der er rigtigt eller forkert, hvem der er ansvarlig, og hvordan man bør handle i komplekse situationer. Det omfatter både hvordan vi begrunder moralske vurderinger verbalt og hvilke principper eller normer vi trækker på. Man skelner ofte mellem moralske holdninger (hvad man mener er rigtigt) og moralsk adfærd (hvordan man faktisk handler), fordi de ikke altid stemmer overens.
Lawrence Kohlbergs teori om stadier
Kohlberg foreslog, at moralsk udvikling sker i tre overordnede niveauer, opdelt i seks stadier:
- Prækonventionelt niveau
- Stadie 1 – Straf og lydighed: Fokus på at undgå straf.
- Stadie 2 – Instrumentel relativistisk orientering: Fokus på egeninteresse og byttehandel (”du gør noget for mig, jeg gør noget for dig”).
- Konventionelt niveau
- Stadie 3 – God dreng/pige-orientering: Fokus på social accept og relationer.
- Stadie 4 – Lov og orden: Fokus på pligt, autoritet og samfundets regler.
- Postkonventionelt niveau
- Stadie 5 – Sociale kontrakter: Fokus på rettigheder og fælles værdier, der kan kritiseres ud fra et bredere hensyn til retfærdighed.
- Stadie 6 – Universelle etiske principper: Abstrakte principper som retfærdighed, menneskerettigheder og ligeværd anvendes konsekvent (ikke altid observeret hos alle voksne).
Kohlberg brugte ofte moralske dilemmaer (f.eks. Heinz-dilemmaet) i interviews for at vurdere, hvordan personer begrundede deres valg. Han mente, at kognitiv udvikling og social erfaring fører folk fra et stadium til det næste.
Elliot Turiels domæneteori
Turiel introducerede en anden tilgang, hvor han argumenterede for, at moralsk forståelse ikke nødvendigvis følger én linær række stadier. I stedet skelner han mellem tre domæner, som udvikles side om side:
- Moral-domænet: Handler om skade, retfærdighed og rettigheder (fx at slå eller lyve for at undgå skade vurderes her som moralsk relevant).
- Social-konventionelt domæne: Handler om sociale regler og skikke (fx påklædning, bordskik, skoleregler), som regulerer orden og forudsigelighed i sociale sammenhænge.
- Personligt domæne: Handler om personlige valg og autonomi, hvor individet kan bestemme over egne præferencer og grænser.
Turiels forskning viste, at børn tidligt kan differentiere mellem moralske overtrædelser (f.eks. at slå nogen) og sociale-konventionelle overtrædelser (f.eks. at bryde en uskreven regel), og at de grunde, børn giver, afspejler denne skelnen.
Hvordan studerer man moralsk ræsonnement?
- Interviews med moralske dilemmaer (kvalitative svar analyseres for ræsonnementets niveau og principper).
- Vignetter og hypotetiske scenarier, hvor deltagere bedes vurdere handlinger og begrunde dem.
- Observationsstudier af adfærd i sociale sammenhænge og eksperimenter, der måler sammenhæng mellem ræsonnement og handling.
Faktorer, der påvirker moralsk udvikling
- Kognitiv udvikling: Evnen til abstrakt tænkning muliggør avanceret moralsk ræsonnement.
- Social interaktion: Diskussionsmiljøer, venskaber, familiesamtaler og skolen påvirker forståelse.
- Kultur og normer: Hvad en kultur vægter (f.eks. kollektivisme vs. individualisme) former hvilke moralske grunde der fremhæves.
- Følelser: Empati, skyld og skam spiller en vigtig rolle i, hvordan man vurderer og handler moralsk.
Kritik og begrænsninger
- Kohlberg er blevet kritiseret for fokus på retfærdighed som det centrale mål i moralsk ræsonnement, hvilket kan overse omsorgsorienterede perspektiver (fx Carol Gilligans kritik om kønsforskelle).
- Kulturel bias: Teorier udviklet i vestlige samfund kan ikke uden videre generaliseres til alle kulturer.
- Ræsonnement vs. adfærd: Højere moralsk ræsonnement betyder ikke altid mere moralsk handling — situationelle faktorer og emotioner kan overskygge principper.
- Stadieopdelingen kan virke for rigid; mange forskere peger på, at udvikling kan være mere kontekstafhængig og flydende.
Anvendelser
Forståelse af moralsk ræsonnement bruges i:
- Uddannelse: Udvikling af etiske undervisningsprogrammer og diskussionsorienterede læringsmetoder.
- Forældrevejledning: Fremme af empati, ansvarlighed og perspektivtagning hos børn.
- Retssystem og socialpolitik: Overvejelser om ansvar, skyld og passende sanktioner.
- Klientarbejde i psykologisk rådgivning: Arbejde med værdier og beslutningsprocesser.
Hvordan fremme moralsk ræsonnement?
- Skab rum for refleksion og diskussion af dilemmaer i skolen og hjemmet.
- Opfordr til perspektivtagning og empatiøvelser.
- Brug rollespil og konkrete cases, så børn og voksne træner at begrunde valg.
- Fremhæv både regler, rettigheder og personlige konsekvenser for at udvikle nuanceret tænkning.
Samlet set tilbyder både Kohlbergs stadieteori og Turiels domæneteori værdifulde indsigter i, hvordan mennesker udvikler evnen til at tænke moralsk. De supplerer hinanden: Kohlberg viser en mulig progression i abstrakt moralsk tænkning, mens Turiel fremhæver, at forskellige typer af sociale vurderinger – moral, konvention og personligt valg – udvikles og anvendes parallelt i hverdagen.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er moralsk ræsonnement?
A: Moralsk ræsonnement er studiet af, hvordan mennesker tænker om moralske emner, problemer og spørgsmål.
Q: Hvem er nogle af de psykologer, der har studeret moralsk ræsonnement?
A: Nogle af de psykologer, der har studeret moralsk ræsonnement, er Lawrence Kohlberg og Elliot Turiel.
Q: Hvad sagde Lawrence Kohlberg om moralsk forståelse?
A: Lawrence Kohlberg sagde, at moralsk forståelse udvikler sig i tre hovedfaser, efterhånden som en person bliver ældre.
Q: Hvad sagde Elliot Turiel om moralsk forståelse?
A: Elliot Turiel sagde, at der er tre domæner af moralsk forståelse, som udvikler sig på samme tid, når en person bliver ældre.
Q: Hvad er moralfilosofi eller etik?
A: Moralfilosofi eller etik er en vigtig gren af filosofien. Det er studiet af værdi eller kvalitet. Det dækker analysen og brugen af begreber som rigtigt, forkert, godt, ondt og ansvar.
Q: Hvilke emner dækker moralfilosofi eller etik?
A: Moralfilosofi eller etik dækker over analyse og brug af begreber som rigtigt, forkert, godt, ondt og ansvar.
Q: Hvordan forholder studiet af moralfilosofi eller etik sig til moralsk ræsonnement?
A: Studiet af moralfilosofi eller etik giver en ramme for at forstå og analysere moralske spørgsmål, som kan informere og forbedre ens moralske ræsonnementsevner.
Søge