Akkusativ
Akkusativ er den grammatiske kasus, der markerer det direkte objekt for et transitivt verbum. Dette forklares bedst med eksempler:
I sætningen "Han ser kvinden" er "han" subjektet i sætningen. I sætningen "Kvinden ser ham" er "ham" objektet.
På engelsk bruger vi altså forskellige former af pronomenet: he/him. "Him" ville være akkusativ kasus.
Hvis vi bruger et navneord, er der ingen forskel på engelsk. Vi bruger det samme ord "man": Manden ser kvinden og kvinden ser manden.
På mange sprog anvendes forskellige former af ordet, afhængigt af hvilken funktion det har i sætningen - subjekt eller objekt.
For eksempel på latin. "Manden ser kvinden" = "Vir feminam videt", mens "Kvinden ser manden" = "Femina virum videt". For "mand" bruger latin "vir" for subjektet, og "virum" for objektet. I de samme sætninger har vi også "femina" som subjekt og "feminam" som objekt. Den form, der anvendes til det direkte objekt ("han", "virum", "feminam"), kaldes "akkusativ kasus", mens den form, der anvendes til subjektet ("han", "vir", "femina"), kaldes nominativ kasus.
På nogle sprog, som f.eks. tysk, anvendes akkusativ på den bestemte artikel og ikke på substantivet. På tysk kan "bilen" som subjekt i en sætning være "der Wagen". Dette er formen i nominativ kasus. Når "bilen" bruges som objekt i en sætning, bliver det til "den Wagen", akkusativ.
