Francesco Petrarca – Italiensk digter og humanismens fader (1304–1374)
Francesco Petrarca – italiensk digter og humanismens fader. Opdag hans tidløse sonetter, indflydelse på det moderne italienske sprog og betydning i renæssancen.
Francesco Petrarca (20. juli 1304 - 19. juli 1374), kendt på engelsk som Petrarch, var en italiensk lærd, digter og en af de tidligste humanister i renæssancen.
Petrarca bliver ofte kaldt "humanismens fader". Med udgangspunkt i Petrarcas værker, og i mindre grad i Dante Alighieris og Giovanni Boccaccios værker, skabte Pietro Bembo i det 16. århundrede modellen for det moderne italienske sprog. Petrarca er krediteret for at have udviklet sonetten med sin Canzoniere til et niveau af perfektion, der stadig er uovertruffen den dag i dag, og for at have udbredt dens anvendelse til andre europæiske sprog. Hans sonetter blev beundret og efterlignet i hele Europa i renæssancen og blev en model for lyrisk poesi. Petrarca var også kendt for at være en af de første til at kalde middelalderen for den mørke middelalder, selv om den negative myte, som vi kender den i dag, i høj grad er en arv fra den romantiske litteratur.
Liv og karriere
Petrarca blev født i Arezzo i en familie af florentinske eksilerede. Familien flyttede snart til Avignon, hvor store dele af hans barndom og unge voksenliv fandt sted i skyggen af pavestaten. Han studerede jura i Montpellier og Bologna, men vendte sig hurtigt bort fra en karriere som jurist til fordel for studier i litteratur, historie og klassisk latin. Petrarca rejste meget i Europa — besøgte bl.a. Rom, hvor han i 1341 blev kronet som poet på Capitolium, og senere trak han sig tilbage til en landlig tilværelse i det nuværende Arquà (kaldet Arquà Petrarca), hvor han døde i 1374, dagen før sin 70-års fødselsdag.
Værker og litterær stil
Petrarca skrev både på latin og på det italienske vulgærsprog. Han betragtede latin som sin højeste litterære sprogform, men hans italienske digtning, især Canzoniere (tidligere kaldet Rime sparse), blev særdeles indflydelsesrig. Canzoniere er en samling på omkring 366 digte — hovedsageligt sonetter — som kredser om den uopnåelige kærlighed til en kvinde kaldet Laura (ofte identificeret som Laura de Noves). Digtene veksler mellem jordisk begær og åndelig længsel og viser Petrarcas følsomme, introspektive stil.
Udover Canzoniere skrev Petrarca en række latinske værker, der understreger hans klassiske dannelse og moralske refleksioner. Blandt de vigtigste er:
- Secretum (Det hemmelige eller "Mit hemmelige samtale") — en selvreflekterende dialog med Sankt Augustin om åndelighed, tvivl og menneskelig svaghed.
- De viris illustribus — biografier og skildringer af berømte mænd fra antikken.
- De remediis utriusque fortunae — korte moraliserende aforismer om, hvordan man håndterer lykke og ulykke.
- Africa — et episk digt på latin om Publius Cornelius Scipio Africanus og Punerkrigene.
- Et meget omfattende udvalg af breve (Epistolae), både private og offentlige, som var med til at forme den humanistiske brevtradition.
Humanisme og betydning
Petrarca regnes som en af humanismens tidlige ledere, fordi han hyldede studiet af de klassiske forfattere (Cicero, Vergil, Seneca mv.), fremhævede menneskets værdighed og understregede uddannelseens rolle i dannelsen af moralsk karakter. Han samlede og bevarede mange gamle manuskripter og bragte derved vigtige antikke tekster tilbage i samtiden, hvilket var afgørende for genoplivningen af klassisk lærdom i renæssancen.
Hans ideal om at kombinere antikkens lærdom med kristen moral påvirkede generationer af lærde og forfattere. Endvidere blev Petrarcas poetiske sprog og sonetteknik forbilleder for europæiske digtere — man taler i dag om den "petrarkiske sonet" med sin typiske opdeling i oktav og sextet og sine tematiske modsætninger mellem kærlighedens glæde og smerte.
Eftermæle
Petrarcas indflydelse mærkes på flere niveauer: sprogligt gennem den rolle hans digtning spillede i formningen af standarditaliensk (senere formaliseret af bl.a. Pietro Bembo), litterært gennem spredningen af sonetten og lyrisk introspektion i Europa, og intellektuelt gennem initiativet til at genopdage og studere klassiske tekster. Hans opfattelse af middelalderen som en periode med kulturel tilbagegang var med til at forme senere historiske forestillinger, selvom den skarpe skildring af en "mørk middelalder" er blevet nuanceret i moderne forskning.
Arkæologisk og kulturelt er hans hus og grav i Arquà Petrarca bevaret som mindesteder, og hans værker studeres fortsat for deres sproglige skønhed, deres moralske refleksion og deres betydning i overgangen fra middelalderens til renæssancens tankesæt.
Portræt af Petrarca.
Spørgsmål og svar
Q: Hvem var Francesco Petrarca?
A: Francesco Petrarca, også kendt som Petrarca, var en italiensk lærd, digter og renæssancehumanist.
Q: Hvorfor bliver Petrarca ofte kaldt "humanismens fader"?
A: Petrarca bliver ofte kaldt "humanismens fader", fordi han var en nøglefigur i renæssancens humanistiske bevægelse, som understregede vigtigheden af menneskelige værdier, viden og præstationer.
Q: Hvad var Pietro Bembo's bidrag til det italienske sprog?
A: Pietro Bembo brugte værker af Petrarca, Dante Alighieri og Giovanni Boccaccio til at skabe en model for det moderne italienske sprog i det 16. århundrede.
Q: Hvad har Petrarca æren for at have udviklet til et niveau af perfektion, som er uovertruffent den dag i dag?
A: Petrarca tilskrives æren for at have udviklet sonetten til en grad af perfektion, som er uovertruffen den dag i dag.
Q: Hvilken indflydelse havde Petrarcas sonetter på europæisk poesi i renæssancen?
A: Petrarcas sonetter blev beundret og efterlignet i hele Europa under renæssancen og blev en model for lyrisk poesi.
Q: Hvad var Petrarcas syn på middelalderen?
A: Petrarca var en af de første, der kaldte middelalderen for den mørke middelalder, selvom den negative myte, som vi kender den i dag, i høj grad er en arv fra den romantiske litteratur.
Q: Hvad kan vi lære af Petrarcas arv?
A: Petrarcas arv illustrerer vigtigheden af humanisme og sprogets og poesiens evne til at inspirere og forandre samfundet.
Søge