Old Style og New Style: Forklaring af historiske datoer og kalenderændringer

Forstå Old Style vs New Style: hvordan kalenderreformer, skudår og årsskift ændrede historiske datoer — nem guide til at tolke gamle kilder.

Old Style (eller O.S.) og New Style (eller N.S.) er betegnelser, man ofte møder i engelsksprogede historiske studier af to årsager. For det første blev den kalender, som i dag er mest udbredt i verden — den gregorianske kalender — først indført i de engelsktalende områder i 1752. For det andet har 1. januar ikke altid været årets første dag; i mange hundrede år begyndte året i praksis den 25. marts (sammentænkt med finansåret og den juridiske regning). Begge disse konventioner blev ændret relativt sent i historisk perspektiv, og derfor må man vide, om en historisk dato er angivet i den moderne nye stil eller i den traditionelle gamle stil. I overgangen skrev folk ofte begge datoer. Moderne historikere angiver ofte den samtidige (O.S.) dato og samtidig den moderne ækvivalent (N.S.) for læserens bekvemmelighed.

I Europa og dets kolonier var den julianske kalender traditionelt i brug. Andre dele af verden brugte andre systemer; Kina, Japan og Korea anvendte for eksempel lunisolar-kalendere, som følger både måne- og solcykler.

Årsagen til at ændre kalenderen var, at astronomer og kirkefolk i slutningen af 1500-tallet og begyndelsen af 1700-tallet opdagede en fejl i den julianske kalender: den indførte for mange skudår, hvilket gradvist rykker kalenderen i forhold til solåret. Det påvirkede bl.a. beregningen af påskedatoen. En ny kalender — den gregorianske — blev foreslået for at rette denne systematiske fejl. Pave Gregor XIII beordrede indførelsen i 1582, men kun romersk-katolske lande fulgte straks. Mange protestantiske og østlige ortodokse lande afviste i første omgang pavens anvisning, og derfor skiftede målene i Europa til gregoriansk kalender på forskellige tidspunkter.

Storbritannien og dets kolonier skiftede først i 1752 til den nye kalender og samtidig ændrede man årets begyndelse fra den 25. marts til den 1. januar. Rusland skiftede meget senere, i 1918, efter oktoberrevolutionen.

De latinske betegnelser for O.S. er stili veteris eller stilo vetere, som i nogle værker forkortes til st.v..

Praktiske konsekvenser og typiske eksempler

• Udtynding af datoer: Ved overgangen fra julian til gregoriansk kalender "sprang" man et antal datoer over for at rette forskydningen. I 1582 var forskellen 10 dage; i 1700'erne var den 11 dage; i 1800'erne 12 dage; fra 1900 til 2099 er forskellen 13 dage. Det betyder, at fx da Storbritannien skiftede i 1752, blev 2. september 1752 (O.S.) efterfulgt af 14. september 1752 (N.S.) — man slettede 11 dage.
• Eksempel på fødselsdato: George Washington er født den 11. februar 1731 (O.S.). Når man omregner til moderne kalender og samtidig tager hensyn til, at året før 1752 i England begyndte 25. marts, bliver hans fødselsdato ofte angivet som 22. februar 1732 (N.S.).
• Rusland: Rusland skiftede i 1918 og sprang 13 dage over, så revolutionære begivenheder fra 1917 ofte omtales med begge datoer (fx 25. oktober 1917 O.S. = 7. november 1917 N.S.).
• Kirkelige datoer: Flere ortodokse kirker bruger stadig juliansk kalender til kirkefejringer; derfor fejres jul af nogle ortodokse grupper den 7. januar i den gregorianske kalender (som er 25. december i den julianske kalender).

Hvordan læser og omregner man historiske datoer?

• Tjek hvilket land og hvilken periode — landet afgør, hvornår overgangen fandt sted, og dermed hvor mange dage der skal lægges til.
• Årsstart: For lande, som førte året fra 25. marts (fx England før 1752), skal man være opmærksom på, at datoer i perioden 1. januar–24. marts ofte får årstallet ændret i moderne notation (man kan se dualdatoer som fx "11. februar 1731/32").
• Antal dage at lægge til: Brug groft følgende regel for omregning fra julian til gregoriansk:
  • 1582–1699: +10 dage
  • 1700–1799: +11 dage
  • 1800–1899: +12 dage
  • 1900–2099: +13 dage
  (Bemærk: dette gælder for datoer i lande, som endnu brugte den julianske kalender på tidspunktet — forskellige lande skiftede på forskellige tidspunkter.)
• Eksempel på omregning: En begivenhed i England 1. februar 1700 (O.S.) — fordi året endnu begyndte 25. marts, svarer dette i moderne årstalsbetegnelse til 1. februar 1701 (N.S. år) og desuden skal der lægges 11 dage til, så den moderne kalenderdato bliver 12. februar 1701 (N.S.).

Noter om kilder og skrivemåde

• Historiske dokumenter kan bruge notationen Old Style eller skrive to årstal adskilt med skråstreg (fx "Februar 11, 1731/32") for at vise forskellen mellem det samtidige og det moderne årstal. Når du læser kilder, vær derfor opmærksom på om forfatteren har angivet O.S. eller N.S., eller om der er dualdatoer.
• Nogle historikere vælger at angive begge datoer direkte i teksten (fx "25. oktober (7. november) 1917"), hvilket ofte er den mest læsevenlige løsning for nutidige læsere.
• Til liturgiske og lokalhistoriske formål kan man møde den julianske kalender i anvendelse langt ind i det 20. århundrede i visse samfund; derfor er kildetjek vigtigt.

Afsluttende bemærkninger

Overgangen mellem Old Style og New Style er et godt eksempel på, hvordan kalendertekniske detaljer kan have praktiske og kulturelle konsekvenser — fra statistik og skat til fejring af religiøse højtider og fortolkning af historiske begivenheder. Når du møder en gammel dato, er det derfor nyttigt at spørge: Hvilket land? Hvilket år? Bruger kilden O.S. eller N.S.? Med disse oplysninger kan du omregne korrekt og forstå konteksten for den angivne dato.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er Old Style (O.S.) og New Style (N.S.)?

Spørgsmål: Hvorfor ændrede man kalenderen?

Spørgsmål: Hvornår erklærede pave Gregor XIII, at denne nye kalender skulle anvendes?

Spørgsmål: Hvorfor nægtede de protestantiske og østlige ortodokse lande at bruge den nye kalender?

Spørgsmål: Hvornår gik Storbritannien og dets kolonier over til den gregorianske kalender?

Spørgsmål: Hvilke andre kalendere blev brugt rundt om i verden før 1752?

Spørgsmål: Hvad er latinske ord for O.S.?

Søg efter bogstav