As-dur (A♭): Definition, egenskaber og kendte værker
Opdag As-dur (A♭): definition, egenskaber og berømte værker af Chopin, Beethoven, Elgar m.fl. — en kort, inspirerende guide til toneartens lyd og brug.
A♭ dur eller As-dur er en durskala, der starter på As. Tonartens tonearteregister (karmærket) indeholder fire b'er: B♭, E♭, A♭ og D♭. Skalaens toner (i stigende rækkefølge) er: A♭ — B♭ — C — D♭ — E♭ — F — G — (A♭).
Teori og relationer
Dens relative mol er f-mol. Den parallelle mol til As-dur er As-mol (As-mol er den molskala, der deler tonikaen As), selvom der i enkelte tekster fejlagtigt henvises til es-mol.
Enharmonisk svarende toneart er G#-dur (teoretisk, men sjældent brugt i praksis på grund af mange krydser). As-dur har ofte et varmt, blødt og lyrisk udtryk og forbindes i komponisttraditionen med ro og sangbarhed.
Historisk og praktisk anvendelse
As-dur var ikke en af de mest almindelige hovedtonearter for orkestermusik i det 18. århundrede, og dette påvirkede nogle praktiske forhold ved koncerter. Traditionelt blev pauker (trommer) ofte stemt i faste toner for en hel koncert eller sats, så man i praksis nogle gange beholdt deres stemning fra den foregående sats, når man gik over i As-dur. I Beethovens Symfoni nr. 5 i c-mol er paukerne for eksempel indstillet til C og G i første sats; der var derfor ikke altid tid eller mulighed for at omstemme paukerne til As og Es til den langsomme sats i As. I andre tilfælde, som i Anton Bruckners Symfoni nr. 1 i c-mol, blev paukerne dog omstemt mellem satsene.
Beethoven valgte ofte As-dur som toneart til langsomme satser i flere af sine værker i c-mol. Denne praksis blev fulgt af komponister som Antonín Dvořák og Anton Bruckner i udvalgte værker.
Karakter og brug hos komponister
As-dur opfattes ofte som en «fredelig» og sangbar toneart. Den blev flittigt brugt af romantiske komponister, især til klaver- og kammermusik, hvor den fremhæver varme klangfarver. Franz Schubert brugte ofte As-dur, og Frédéric Chopin skrev et stort antal værker i denne toneart; ifølge nogle opgørelser er fireogtyve af hans klaverstykker i As-dur, hvilket er mere end i nogen anden toneart.
Ifølge Charles-Marie Widor er visse tonearter særligt velegnede til bestemte instrumenter; i nogle kilder nævnes Es-dur som en gunstig toneart for fløjte, hvilket illustrerer, hvordan forskellige komponister og teoretikere opfattede tonearters egnethed for enkelte instrumenter.
Kendte værker i As-dur
- Edward Elgar — Symfoni nr. 1 i As-dur (et af de mest kendte symfoniske værker i denne toneart).
- Arnold Bax — hans sidste symfoni er desuden skrevet i As-dur.
- Domenico Scarlatti brugte As-dur sjældent, men det optræder i to af hans klaversonater (K. 127 og K. 130).
- Felix Mendelssohn og John Field skrev hver en klaverkoncert i As-dur.
- Mange af Chopins klaverstykker — herunder flere nocturner, præludier og mazurkaer — demonstrerer As-durs karakteristiske soniske varme og lyriske muligheder.
Praktiske noter for udøvere
Piano- og kammermusikudøvere sætter pris på As-dur for dens komfortable klang på klaveret og for den sangbare stemning, den fremkalder. For orkestre er nøgler med flere b'er (som As-dur med fire b'er) fuldt praktiske, men historisk set kunne man møde logistiske begrænsninger med instrumenter som pauker og naturlige trompeter, som måtte stemmes manuelt mellem satser.
Opsummering
As-dur (A♭ major) er en varmhjertet og lyrisk toneart med fire fortegn, tæt forbundet med romantikkens klangidealer og hyppigt anvendt i klaverlitteraturen. Den har været foretrukken til langsomme, sangbare satser hos flere store komponister og indtager en særlig plads i både solo- og orkestersammenhæng.
Op- og nedadgående A-dur skala.
Skalaer og tonearter
| Diatoniske skalaer og tonearter | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Tabellen viser antallet af skarpe eller flade toner i hver skala. Mindre skalaer er skrevet med små bogstaver. | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er A-dur?
A: A-dur er en durskala, der starter på As. Den er kendt for sin fredelige klang og blev ofte brugt af Franz Schubert.
Spørgsmål: Hvad er den relative mol til As-dur?
Svar: Det relative mol til As-dur er f-mol.
Spørgsmål: Hvor mange klaverstykker komponerede Frédéric Chopin i denne toneart?
Svar: Frédéric Chopin komponerede 24 klaverstykker i As-dur, hvilket er flere end nogen anden toneart.
Spørgsmål: Hvem anså denne toneart for at være den næstbedste toneart til fløjtemusik?
Svar: Charles-Marie Widor anså As-dur for at være den næstbedste toneart til fløjtemusik.
Spørgsmål: Hvorfor valgte Beethoven denne toneart som toneart for den langsomme sats i de fleste af sine værker i c-mol?
Svar: Beethoven valgte As-dur som toneart for den langsomme sats i de fleste af sine c-mol-værker, fordi den havde en fredelig klang, der stod i kontrast til de hurtigere satser i c-mol.
Spørgsmål: Hvordan blev paukerne stemt under orkestermusik fra det 18. århundrede i denne toneart?
A: Da As-dur ikke ofte blev valgt som hovedtoneart for orkestermusik i 1700-tallet, beholdt passager eller satser i denne toneart ofte deres pauker stemte fra den måde, de var indstillet på før, i stedet for at omstemme dem, så de passede ind i denne nye toneart.
Spørgsmål: Hvilke berømte symfonier er skrevet i denne toneart?
Svar: Edward Elgars symfoni nr. 1 i As-dur og Arnold Bax' sidste symfoni er to berømte symfonier, der er skrevet i denne toneart.
Søge