As-dur (A♭): Definition, egenskaber og kendte værker

Opdag As-dur (A♭): definition, egenskaber og berømte værker af Chopin, Beethoven, Elgar m.fl. — en kort, inspirerende guide til toneartens lyd og brug.

Forfatter: Leandro Alegsa

A♭ dur eller As-dur er en durskala, der starter på As. Tonartens tonearteregister (karmærket) indeholder fire b'er: B♭, E♭, A♭ og D♭. Skalaens toner (i stigende rækkefølge) er: A♭ — B♭ — C — D♭ — E♭ — F — G — (A♭).

Teori og relationer

Dens relative mol er f-mol. Den parallelle mol til As-dur er As-mol (As-mol er den molskala, der deler tonikaen As), selvom der i enkelte tekster fejlagtigt henvises til es-mol.

Enharmonisk svarende toneart er G#-dur (teoretisk, men sjældent brugt i praksis på grund af mange krydser). As-dur har ofte et varmt, blødt og lyrisk udtryk og forbindes i komponisttraditionen med ro og sangbarhed.

Historisk og praktisk anvendelse

As-dur var ikke en af de mest almindelige hovedtonearter for orkestermusik i det 18. århundrede, og dette påvirkede nogle praktiske forhold ved koncerter. Traditionelt blev pauker (trommer) ofte stemt i faste toner for en hel koncert eller sats, så man i praksis nogle gange beholdt deres stemning fra den foregående sats, når man gik over i As-dur. I Beethovens Symfoni nr. 5 i c-mol er paukerne for eksempel indstillet til C og G i første sats; der var derfor ikke altid tid eller mulighed for at omstemme paukerne til As og Es til den langsomme sats i As. I andre tilfælde, som i Anton Bruckners Symfoni nr. 1 i c-mol, blev paukerne dog omstemt mellem satsene.

Beethoven valgte ofte As-dur som toneart til langsomme satser i flere af sine værker i c-mol. Denne praksis blev fulgt af komponister som Antonín Dvořák og Anton Bruckner i udvalgte værker.

Karakter og brug hos komponister

As-dur opfattes ofte som en «fredelig» og sangbar toneart. Den blev flittigt brugt af romantiske komponister, især til klaver- og kammermusik, hvor den fremhæver varme klangfarver. Franz Schubert brugte ofte As-dur, og Frédéric Chopin skrev et stort antal værker i denne toneart; ifølge nogle opgørelser er fireogtyve af hans klaverstykker i As-dur, hvilket er mere end i nogen anden toneart.

Ifølge Charles-Marie Widor er visse tonearter særligt velegnede til bestemte instrumenter; i nogle kilder nævnes Es-dur som en gunstig toneart for fløjte, hvilket illustrerer, hvordan forskellige komponister og teoretikere opfattede tonearters egnethed for enkelte instrumenter.

Kendte værker i As-dur

  • Edward Elgar — Symfoni nr. 1 i As-dur (et af de mest kendte symfoniske værker i denne toneart).
  • Arnold Bax — hans sidste symfoni er desuden skrevet i As-dur.
  • Domenico Scarlatti brugte As-dur sjældent, men det optræder i to af hans klaversonater (K. 127 og K. 130).
  • Felix Mendelssohn og John Field skrev hver en klaverkoncert i As-dur.
  • Mange af Chopins klaverstykker — herunder flere nocturner, præludier og mazurkaer — demonstrerer As-durs karakteristiske soniske varme og lyriske muligheder.

Praktiske noter for udøvere

Piano- og kammermusikudøvere sætter pris på As-dur for dens komfortable klang på klaveret og for den sangbare stemning, den fremkalder. For orkestre er nøgler med flere b'er (som As-dur med fire b'er) fuldt praktiske, men historisk set kunne man møde logistiske begrænsninger med instrumenter som pauker og naturlige trompeter, som måtte stemmes manuelt mellem satser.

Opsummering

As-dur (A♭ major) er en varmhjertet og lyrisk toneart med fire fortegn, tæt forbundet med romantikkens klangidealer og hyppigt anvendt i klaverlitteraturen. Den har været foretrukken til langsomme, sangbare satser hos flere store komponister og indtager en særlig plads i både solo- og orkestersammenhæng.

Op- og nedadgående A-dur skala.  Zoom
Op- og nedadgående A-dur skala.  

Skalaer og tonearter

Diatoniske skalaer og tonearter

Circle of fifths

Lejligheder

Skarpe genstande

Større

mindre

Større

mindre

0

C, a

1

F

d

G

e

2

B♭

g

D

b

3

E♭

c

A

f♯

4

A♭

f

E

c♯

5

D♭

b♭

B

g♯

6

G♭

e♭

F♯

d♯

7

C♭

a♭

C♯

a♯

8

F♭

d♭

G♯

e♯

Tabellen viser antallet af skarpe eller flade toner i hver skala. Mindre skalaer er skrevet med små bogstaver.



 

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er A-dur?


A: A-dur er en durskala, der starter på As. Den er kendt for sin fredelige klang og blev ofte brugt af Franz Schubert.

Spørgsmål: Hvad er den relative mol til As-dur?


Svar: Det relative mol til As-dur er f-mol.

Spørgsmål: Hvor mange klaverstykker komponerede Frédéric Chopin i denne toneart?


Svar: Frédéric Chopin komponerede 24 klaverstykker i As-dur, hvilket er flere end nogen anden toneart.

Spørgsmål: Hvem anså denne toneart for at være den næstbedste toneart til fløjtemusik?


Svar: Charles-Marie Widor anså As-dur for at være den næstbedste toneart til fløjtemusik.

Spørgsmål: Hvorfor valgte Beethoven denne toneart som toneart for den langsomme sats i de fleste af sine værker i c-mol?


Svar: Beethoven valgte As-dur som toneart for den langsomme sats i de fleste af sine c-mol-værker, fordi den havde en fredelig klang, der stod i kontrast til de hurtigere satser i c-mol.

Spørgsmål: Hvordan blev paukerne stemt under orkestermusik fra det 18. århundrede i denne toneart?


A: Da As-dur ikke ofte blev valgt som hovedtoneart for orkestermusik i 1700-tallet, beholdt passager eller satser i denne toneart ofte deres pauker stemte fra den måde, de var indstillet på før, i stedet for at omstemme dem, så de passede ind i denne nye toneart.

Spørgsmål: Hvilke berømte symfonier er skrevet i denne toneart?


Svar: Edward Elgars symfoni nr. 1 i As-dur og Arnold Bax' sidste symfoni er to berømte symfonier, der er skrevet i denne toneart.


Søge
AlegsaOnline.com - 2020 / 2025 - License CC3