C-mol (Cm): Definition, skala, tonearter og akkorder
Lær alt om C-mol (Cm): skala, harmonisk mol, tre flats, tonearter og akkorder — praktiske eksempler og jazznotation for både begyndere og øvede.
C-mol er en mindre skala baseret på tonen C. I sin naturlige form (naturlig mol) har C-mol tre ♭ i tonesætningen: B♭, E♭ og A♭. Når man bruger den harmoniske mol, hæves den syvende trin, så B♭ bliver til B♮. I jazznotation forkortes navnet ofte til Cm.
Dens relative dur er Es-dur, hvilket betyder, at C-mol og Es-dur deler samme nøgle (tre flats). Dens parallelle dur (samme tonika men dur i stedet for mol) er C-dur.
Skalaformer og toner
Her er de almindelige C-mol varianter med deres toner:
- Naturlig mol: C – D – E♭ – F – G – A♭ – B♭ – C
- Harmonisk mol (leder-tone hævet): C – D – E♭ – F – G – A♭ – B – C
- Melodisk mol (stigende/benyttes ofte i klassisk/ jazz):
- Stigende: C – D – E♭ – F – G – A – B – C
- Nedstigende: C – B♭ – A♭ – G – F – E♭ – D – C (ofte samme som naturlig mol)
Toneartsnøgle
C-mol ligger på cirklen af kvinter med tre flats i nøgleraden: B♭, E♭ og A♭. Det er praktisk at kende denne nøgle, når man læser noder eller skriver musik i C-mol.
Diatoniske akkorder i C-mol
Nedenfor er de mest almindelige triader og fire-stemmige akkorder (seventh chords) i naturlig C-mol (angivet med romertal):
- Triader (naturlig mol):
- i: C–E♭–G (Cm)
- ii°: D–F–A♭ (Ddim)
- III: E♭–G–B♭ (E♭)
- iv: F–A♭–C (Fm)
- v: G–B♭–D (Gm)
- VI: A♭–C–E♭ (A♭)
- VII: B♭–D–F (B♭)
- Seven-chords (naturlig mol):
- i7: C–E♭–G–B♭ (Cm7)
- iiø7: D–F–A♭–C (Dm7♭5, halvdiminished)
- IIImaj7: E♭–G–B♭–D (E♭maj7)
- iv7: F–A♭–C–E♭ (Fm7)
- v7: G–B♭–D–F (Gm7)
- VImaj7: A♭–C–E♭–G (A♭maj7)
- VII7: B♭–D–F–A♭ (B♭7)
I den harmoniske mol er V-akkorden ofte ændret til en stor dominant (G–B–D, altså G eller G7) på grund af den hævede 7. Dette giver stærkere føring tilbage til tonika (i).
Typiske akkordprogressioner og funktion
C-mol bruges i mange sammenhænge — fra klassisk til pop og jazz. Nogle hyppige progressioner:
- i – VII – VI – VII (typisk i moderne rock/pop)
- i – iv – VII – III (almindelig i ballader og pop)
- i – V – i eller i – V – VI (brug af dominant fra harmonisk mol)
I klassisk harmonik gør den hævede 7. tone i harmonisk mol det muligt at bruge en ægte dominant (V eller V7), hvilket giver en stærkere løsning mod i.
Anvendelse og karakter
C-mol opfattes ofte som mørk, dramatisk eller seriøs — en af årsagerne til, at komponister som Ludwig van Beethoven valgte C-mol til f.eks. hans berømte 5. symfoni. Også klaverværker som Sergej Rachmaninovs 2. klaverkoncert benytter C-mol for at skabe intensitet og følelsesdybde.
Notation og praktisk brug
- Kort notationsform: Cm (bruges i lead-sheets og jazz charts).
- Nøglerad: tre flats (B♭, E♭, A♭).
- Ved improvisation i jazz anvendes ofte C dorisk eller C naturlig/melodisk mol alt efter stil og akkordfarvning; i moderne sammenhænge ser man også mixede skalaer (f.eks. harmonisk eller melodisk mol) over forskellige akkorder.
Tips til øvelse
- Lær skalaer op og ned (naturlig, harmonisk og melodisk) langsomt og med metronom.
- Spil diatoniske akkordprogressioner i forskellige positioner på instrumentet for at høre farverne (Cm, Fm, E♭ osv.).
- Øv at skifte mellem Cm og dens relative dur (Es-dur) for at forstå relationen mellem mol og dur i samme nøgle.
Hvis du ønsker, kan jeg tilføje nodeeksempler, tabulatur for guitar eller øvelser til improvisation over C-mol.
Anvendelse i klassisk musik
I barokken blev musik i c-mol normalt skrevet med en toneart i 2-dur. Når denne musik trykkes i dag, trykkes den nogle gange stadig på samme måde.
C-mol har siden Beethovens tid haft betydningen af heroisk kamp, og komponisten skrev mange af sine mest følelsesladede og dramatiske værker i denne toneart. Det har også mange andre gjort i Beethovens stil.
Dette er blot nogle få af de kendte værker, der er skrevet i c-mol:
- Cello-suite nr. 5 BWV 1011: VI. Gigue - Johann Sebastian Bach
- Den store messe i c-mol (Mozart) - Wolfgang Amadeus Mozart
- Klaverkoncert nr. 24 - Wolfgang Amadeus Mozart
- Klaverkoncert nr. 3 - Ludwig van Beethoven
- Symfoni nr. 5 (Beethoven), op. 67 (1804-8)
- "Koralfantasi" i c-mol, op. 80 (1808), Beethoven
- Klaversonate nr. 8 i c-mol (Pathétique) - Ludwig van Beethoven
- Klaversonate nr. 32 (Beethoven) - Ludwig van Beethoven
- Symfoni nr. 2 (Tjajkovskij) "Den lille russer" i c-mol, op. 17 (1872)
- Symfoni nr. 8 - Anton Bruckner
- Klaverkoncert nr. 2 i c-mol - Sergej Rachmaninov
- Étude Op. 10, nr. 12 - Fryderyk Chopin
- Prélude nr. 20, op. 28 - Fryderyk Chopin
- Nocturne i c-mol Op. 48, nr. 1 - Fryderyk Chopin
- Symfoni nr. 4 - Dmitri Sjostakovitj
- Symfoni nr. 8 - Dmitri Sjostakovitj
- Passacaglia og fuga i c-mol - Bach
- Symfoni nr. 2 - Gustav Mahler
Skalaer og tonearter
| Diatoniske skalaer og tonearter | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Tabellen viser antallet af skarpe eller flade toner i hver skala. Mindre skalaer er skrevet med små bogstaver. | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Relaterede sider
- Liste over symfonier i c-mol
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er c-mol?
Svar: C-mol er en molskala baseret på tonen C.
Spørgsmål: Hvordan adskiller den harmoniske mol fra den almindelige c-mol?
A: Den harmoniske mol hæver B♭ til B♮.
Spørgsmål: Hvad er tonearten for c-mol?
Svar: C-molls tonearter har tre flats.
Spørgsmål: Hvordan skrives c-mol i jazznotation?
Svar: I jazznotationen skrives den korte form som "Cm".
Sp: Hvad er den relative dur for c-mol?
Svar: Den relative dur til c-mol er Es-dur.
Sp: Hvad er den parallelle dur til c-mol?
Svar: Den parallelle dur til c-mol er C-dur.
Søge
