Mol (toneart)

Naturlig Mindre

Den naturlige molskala er det samme som den 6. tone (eller den æolske tone) af durskalaen. For eksempel udgør de hvide toner på et keyboard fra et C til det næste C opad en C-dur skala. Hvis de hvide toner spilles fra det sjette trin i denne C skala (fra et A til det næste A), opstår der en A naturlig mol skala (den "relative mol" af C).

Harmonisk og melodisk mol

Den harmoniske molskala er den samme som den naturlige molskala, men med septimtonen hævet med en halv tone.

Harmonisk lille skala: 1 2 3♭ 4 5 6♭ 7 8

For eksempel er den harmoniske molskala i tonearten a-mol den harmoniske molskala:

A B C D D E F G♯ A

Afspil (hjælp-info)

En måde, hvorpå harmonisk mol adskiller sig fra naturmol, er, at den har to akkorder, som har samme struktur, når de er omvendt, så de hører ikke til nogen toneart. Det drejer sig om den formindskede syvende akkord (2., 4., 6. og 7. grad) og den forstærkede akkord (3., 5. og 7. grad).

Den harmoniske molskala kaldes også nogle gange den muhammedanske skala, fordi dens øverste tetrachord er den samme som Hijaz-jins, der ofte findes i musik fra Mellemøsten. Den harmoniske molskala som helhed kaldes undertiden Nahawand-Hijaz på arabisk eller som Bûselik Hicaz på tyrkisk.

Intervallet mellem den sjette og syvende grad i denne skala (i dette tilfælde F og G♯) er et forstærket sekund. Mens nogle komponister, som Mozart, har brugt dette interval i melodisk komposition, fandt andre komponister det akavet. De mente, at et helt trin mellem disse to skalatrin var bedre til smidig melodisk skrivning, så de brugte den subtoniske syvende, eller hævede det sjette skalatrin. Disse to muligheder kaldes den opadgående melodiske molskala og den nedadgående melodiske molskala. Den opadgående har den samme øvre tetrachord som durskalaen, og den nedadgående er den samme som den naturlige molskala:

A B C D D E F♯ G♯ A" og derefter

henholdsvis A' G G F F E E D C C B A.

Afspil (hjælp-info)

Afspil (hjælp-info)

Mange komponister holder sig ikke kun til tonerne i en af disse skalaer, når de skriver musik. Det er meget almindeligt at bruge den relative dur-triade, men da den er baseret på den tredje grad af den lille skala, ville den forhøjede syvende grad af den harmoniske skala give en forstærket triade. I dette tilfælde bruger komponisterne normalt den naturlige mol. I jazz bruges normalt kun den stigende mol-tone.

Finde nøglesignaturer

Dur- og moltonarter, der har samme toneart, kaldes relative; C-dur er således relativ dur til a-mol, og c-mol er relativ mol til e-dur. Den relative dur er en lille terts over tonikaen i mol. Da f.eks. G-dur har en skarp toneart (se Dur-skalaer for at finde den), har dens relative mol, e-mol, også en skarp toneart i sin toneart.

Musik kan være skrevet i en enharmonisk skala (f.eks. A♭-dur, som kun har fire b-molske skalaer i tonearten, sammenlignet med de otte skarpe skalaer, der kræves for G♯-dur). Følgende er enharmoniske ækvivalenter:

Nøgle Sig.		Dur-skala		Mindre skala
5♯/7♭		B/C♭ major		g♯/a♭ minor
6♯/6♭		F♯/G♭ større		d♯/e♭ mindre
7♯/5♭		C♯/D♭ større		a♯/b♭ mindre

Kvintcirkel med angivelse af dur- og moltoner og deres signaturer

Relaterede sider

• Major og minor
• Musikalsk tilstand
• Diatonisk funktionalitet
• Æolsk mode
• Major skala
• Kirwani
• Teoretisk nøgle