Molskala: Hvad er mol? Typer, intervaller og eksempler
Forstå molskalaer: typer (natur, harmonisk, melodisk), intervaller, eksempler og musikalske anvendelser — klar guide til musikteori, øvelser og præcise intervalmønstre.
En molskala i musikteori er en skala, der har mindst tre skalagrader: tonikaen, den lille terts over tonikaen og den perfekte kvint over tonikaen. Tilsammen udgør de den lille treklang. Dette omfatter mange skalaer og tilstande som f.eks. den doriske tilstand og den frygiske tilstand.
Hvad er en molskala?
En molskala er en række toner, der normalt opfattes som mere mørke, triste eller eftertænksomme sammenlignet med dur. I vestlig musik taler man oftest om tre hovedvarianter af mol:
- Naturmol (aeolisk)
- Harmonisk mol
- Melodisk mol (med forskel mellem opad og nedad)
Opbygning (trinsmønster)
En molskala starter på den sjette tone i den relative durskala. Mellemrummene mellem skalaens toner angives ofte som hele trin (W = 2 halvtoner) og halve trin (H = 1 halvtoner):
- Naturmol (aeolisk): W – H – W – W – H – W – W (i semitonform: 2-1-2-2-1-2-2)
- Harmonisk mol: W – H – W – W – H – 1½ – H (2-1-2-2-1-3-1). Her er den 7. tone forhøjet med et halvt trin i forhold til naturmol, hvilket skaber et karakteristisk spring (en augmenteret sekund på 3 halvtoner).
- Melodisk mol (opad): W – H – W – W – W – W – H (2-1-2-2-2-2-1). Når melodisk mol spilles nedad, vender den ofte tilbage til naturmol.
Eksempler i A-mol (relativ til C-dur)
- A naturmol: A – B – C – D – E – F – G – A
- A harmonisk mol: A – B – C – D – E – F – G# – A
- A melodisk mol (opad/nedad): A – B – C – D – E – F# – G# – A (opad) og A – G – F – E – D – C – B – A (nedad, samme som naturmol)
Skalaens funktioner og akkorder
I naturmol er akkordkvaliteterne typisk:
- i – mol
- ii° – formindsket
- III – stor
- iv – mol
- v – mol (ofte svag som dominant)
- VI – stor
- VII – stor (subtonika)
I harmonisk mol er den 7. tone forhøjet, hvilket giver en stærk dominant (V eller V7, stor dur-akkord på 5. trin) og dermed en kraftigere forventning mod tonikaen. I melodisk mol forhøjes både 6. og 7. trin (opad) for at give en glattere melodisk bevægelse mod tonikaen; nedad vender man ofte tilbage til naturmol.
Karakter og brug
Mol bruges i alle genrer — klassisk, jazz, pop og folkemusik. Den «triste» eller «mørke» karakter er en forenklet beskrivelse: kontekst, tempo, harmonisering og instrumentering påvirker i høj grad, hvordan en molskala opleves. I nogle tilfælde (fx dorisk) kan en mol-tilstand føles mere lys eller groovy afhængigt af den forhøjede 6. tone.
Kort opsummering
- Molskalaer er grundlæggende for at skabe en mørkere eller mere følelsesmæssig klang end dur.
- De vigtigste varianter er naturmol, harmonisk mol og melodisk mol (opad/nedad).
- Forhøjelse af 7. trin (harmonisk) giver en stærkere dominant; forhøjelse af 6. og 7. trin (melodisk opad) glatter melodiske linjer.
Naturlig Mindre
Den naturlige molskala er det samme som den 6. tone (eller den æolske tone) af durskalaen. For eksempel udgør de hvide toner på et keyboard fra et C til det næste C opad en C-dur skala. Hvis de hvide toner spilles fra det sjette trin i denne C skala (fra et A til det næste A), opstår der en A naturlig mol skala (den "relative mol" af C).
Harmonisk og melodisk mol
Den harmoniske molskala er den samme som den naturlige molskala, men med septimtonen hævet med en halv tone.
Harmonisk lille skala: 1 2 3♭ 4 5 6♭ 7 8
For eksempel er den harmoniske molskala i tonearten a-mol den harmoniske molskala:
A B C D D E F G♯ A
Afspil (hjælp-info)
En måde, hvorpå harmonisk mol adskiller sig fra naturmol, er, at den har to akkorder, som har samme struktur, når de er omvendt, så de hører ikke til nogen toneart. Det drejer sig om den formindskede syvende akkord (2., 4., 6. og 7. grad) og den forstærkede akkord (3., 5. og 7. grad).
Den harmoniske molskala kaldes også nogle gange den muhammedanske skala, fordi dens øverste tetrachord er den samme som Hijaz-jins, der ofte findes i musik fra Mellemøsten. Den harmoniske molskala som helhed kaldes undertiden Nahawand-Hijaz på arabisk eller som Bûselik Hicaz på tyrkisk.
Intervallet mellem den sjette og syvende grad i denne skala (i dette tilfælde F og G♯) er et forstærket sekund. Mens nogle komponister, som Mozart, har brugt dette interval i melodisk komposition, fandt andre komponister det akavet. De mente, at et helt trin mellem disse to skalatrin var bedre til smidig melodisk skrivning, så de brugte den subtoniske syvende, eller hævede det sjette skalatrin. Disse to muligheder kaldes den opadgående melodiske molskala og den nedadgående melodiske molskala. Den opadgående har den samme øvre tetrachord som durskalaen, og den nedadgående er den samme som den naturlige molskala:
A B C D D E F♯ G♯ A" og derefter
henholdsvis A' G G F F E E D C C B A.
Afspil (hjælp-info)
Afspil (hjælp-info)
Mange komponister holder sig ikke kun til tonerne i en af disse skalaer, når de skriver musik. Det er meget almindeligt at bruge den relative dur-triade, men da den er baseret på den tredje grad af den lille skala, ville den forhøjede syvende grad af den harmoniske skala give en forstærket triade. I dette tilfælde bruger komponisterne normalt den naturlige mol. I jazz bruges normalt kun den stigende mol-tone.
Finde nøglesignaturer
Dur- og moltonarter, der har samme toneart, kaldes relative; C-dur er således relativ dur til a-mol, og c-mol er relativ mol til e-dur. Den relative dur er en lille terts over tonikaen i mol. Da f.eks. G-dur har en skarp toneart (se Dur-skalaer for at finde den), har dens relative mol, e-mol, også en skarp toneart i sin toneart.
Musik kan være skrevet i en enharmonisk skala (f.eks. A♭-dur, som kun har fire b-molske skalaer i tonearten, sammenlignet med de otte skarpe skalaer, der kræves for G♯-dur). Følgende er enharmoniske ækvivalenter:
| Nøgle Sig. | Dur-skala | Mindre skala | ||
| 5♯/7♭ | B/C♭ major | g♯/a♭ minor | ||
| 6♯/6♭ | F♯/G♭ større | d♯/e♭ mindre | ||
| 7♯/5♭ | C♯/D♭ større | a♯/b♭ mindre |
Kvintcirkel med angivelse af dur- og moltoner og deres signaturer
Relaterede sider
- Major og minor
- Musikalsk tilstand
- Diatonisk funktionalitet
- Æolsk mode
- Major skala
- Kirwani
- Teoretisk nøgle
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en mol-skala i musikteori?
A: En molskala i musikteori er enhver skala, der har mindst tre skalagrader: tonika, den lille terts over tonika og den perfekte kvint over tonika. Sammen udgør de moll-treklangen.
Q: Hvad er det for et mønster af halve og hele trin, der bruges til at opbygge en naturlig molskala?
A: Mønsteret af halve og hele trin, der bruges til at opbygge en naturlig molskala, er i_hele_ii°_halv_III_hele_iv_hele_v_halv_VI_hele_VII_hele _i (næste oktav) (e -------- f#° ------ G ---------- a --------- b ------- C ---------- D ---------- e).
Q: Fra hvilken tone begynder en naturlig mol-skala?
A: En naturlig mol-skala begynder på den sjette tone i dens relative dur-skala.
Q: Hvad er nogle eksempler på skalaer og tilstande, der inkluderer moll-treklangen?
A: Nogle eksempler på skalaer og tonearter, der indeholder den lille treklang, er dorisk toneart og frygisk toneart.
Q: Hvordan vil du beskrive karakteren af en række toner i en molskala?
A: En tonerække i en mol-skala har en trist, dyster karakter.
Q: Hvilke mol-skalaer er de mest almindelige i vestlig musik?
A: De mest almindelige mol-skalaer i vestlig musik er naturlig mol, harmonisk mol og melodisk mol.
Q: Hvordan lyder en mollskala sammenlignet med en durskala?
A: En mol-skala lyder trist og dyster, når den høres sammen med en dur-skala.
Søge