Anton Bruckner

Livet

Bruckners far var organist og skolelærer i en lille landsby i Østrig. I en alder af fire år viste Bruckner musikalsk talent. Han spillede salmemelodier på en lille violin og fandt derefter akkorderne til dem på familiens spinet. Da han var ti år gammel, spillede han nogle gange på landsbyens orgel til gudstjenester. Efter faderens død i 1837 blev han kordreng på klosterskolen i Sankt Florian, hvor han i 1848 blev organist i klosterkirken. Han begyndte at komponere på dette tidspunkt og skrev et Requiem i d-mol. Han kunne godt lide Schuberts og Mendelssohns musik, og de påvirkede hans måde at komponere på.

Selv om han var glad for at arbejde på St Florian, sagde hans venner til ham, at han burde søge et bedre job. De fik ham til at søge jobbet som organist ved domkirken i Linz, som han fik let. I mellemtiden forsøgte han at lære mere om harmoni og tog et kursus hos en berømt lærer, Simon Sechter. Derefter tog han et kursus i orkestrering hos læreren Otto Kitzler. Han blev meget interesseret i musik af romantiske komponister som Liszt, Berlioz og især Wagner. I 1864 skrev han en messe i d-mol for kor og orkester, som tydeligt viste Wagners indflydelse. I 1866 færdiggjorde han den første af sine ni symfonier. Han skrev også nogle meget smukke motetter, som er blandt den bedste musik fra det 19. århundrede, der er skrevet til den romersk-katolske kirke.

I 1866 tilbragte han tre måneder på et sanatorium efter et nervøst sammenbrud. I sine senere år led han ofte af depressioner.

I 1868 blev han professor ved konservatoriet i Wien, hvor han underviste i harmoni og kontrapunkt. Dette var et fremragende job. De sidste 25 år af sit liv brugte han sin tid på at undervise og komponere sine symfonier. Han rejste også og gav orgelkoncerter i Notre Dame i Paris og i Royal Albert Hall og Crystal Palace i London.

Hans musik var meget moderne for sin tid, og nogle mennesker, herunder den berømte musikkritiker Eduard Hanslick, kunne ikke lide den. Hanslick sagde, at Bruckner komponerede som Wagner, men selv om Bruckner havde lært af Wagner, kopierede han ham ikke bare. Bruckners musik viser sin egen stærke personlighed. Hanslick, der foretrak Brahms' symfonier, gjorde Bruckner meget ondt ved at skrive dårlige anmeldelser af hans musik. Han var dekan for musikafdelingen ved universitetet i Wien og ønskede ikke, at Bruckner skulle udnævnes til lektor ved universitetet. Bruckner fik dog alligevel det job i 1875. Han blev mere og mere berømt, især efter at den store dirigent Arthur Nikisch dirigerede den første opførelse af hans Symfoni nr. 7 i Leipzig Gewandhaus i 1884. Han blev tildelt mange hædersbevisninger. Ved sin død havde han endnu ikke færdiggjort sin symfoni nr. 9. Han blev begravet i St Florian.

Personlighed

Bruckner forblev altid en simpel person, der klædte sig og opførte sig som en fra en lille landsby. Han følte sig aldrig særlig selvsikker og spurgte altid andre mennesker, om han var god nok til sit job. Han blev aldrig gift eller havde et ordentligt forhold til nogen, selv om han forelskede sig i flere unge kvinder.

Musik og præstationer

Bruckners symfonier viser en vidunderlig evne til at udvikle idéer langsomt over en lang periode. Nogle af de langsomme satser varer omkring 30 minutter. Hans musik bygges op i etaper til store højdepunkter på samme måde som orgelmusik. Hans scherzoer (tredje satser) er melodiøse dansesatser, der ofte lyder som landsdans. Hans musik viser store harmoniske og polyfoniske evner. Bruckner foretog ofte revisioner (ændringer) af sin musik. Dette er ofte et problem for dirigenter i dag, da de skal beslutte, hvilken version de skal bruge. Mange musikere mener, at Bruckners første versioner ofte var de bedste. Revisionerne var ofte klip for at gøre en symfoni kortere, så orkestrene ville være mere tilbøjelige til at spille den, men klip forstyrrer musikkens flow. I dag anerkender vi Bruckner som en af de største symfonikere og som en stor komponist af kormusik.