Anton Bruckner — Østrigsk komponist kendt for ni monumentale symfonier
Østrigsk komponist Anton Bruckner: storslåede, ni monumentale symfonier i senromantisk stil, intens orkestersound og storhed—også anerkendt organist og lærer.
Anton Bruckner (født Ansfelden, Østrig, 4. september 1824; død Wien, 11. oktober 1896) var en østrigsk komponist. Han er især berømt for sine ni symfonier. De er alle meget lange og er skrevet i senromantisk stil for et stort orkester. Han var også organist og lærer.
Liv og karriere
Anton Bruckner voksede op i en lille landsby og fik tidligt musikundervisning. Som ung arbejdede han både som skolelærer og orgelspiller, og hans store dygtighed som organist gjorde ham efterhånden kendt i Østrig. Han boede og arbejdede lange perioder ved klosteret St. Florian, og senere flyttede han til Wien, hvor han underviste og udviklede sin kompositoriske teknik.
Han studerede grundigt kontrapunkt og komposition hos lærere som blandt andre Simon Sechter, og han tog senere private undervisning for at lære orkestrering og moderne harmonisk tænkning. Selvom han først blev anerkendt sent i livet, fik han efterhånden tilhængere blandt nogle af samtidens mest prominente musikere.
Musik og stil
Bruckners symfonier kendetegnes af en monumental, arkitektonisk opbygning, langstrakte sætninger, dramatiske dynamiske kontraster og rige blæserskrivninger. Hans musik blander katolsk fromhed og orgel-inspirerede klangflader med senromantiske harmonier. Typiske træk er store, langsomt voksende crescendi, gentagne temaer, korallignende fanfarer og en følelse af rum og sakralitet.
Ud over symfonier skrev han væsentlig kirkemusik — herunder messer, motetter og et storslået Te Deum — samt talrige orgelværker og nogle få kammermusikstykker. Hans kompositioner blev ofte revideret: Bruckner var notorisk tilbøjelig til at omskrive og forbedre sine værker, og flere af symfonierne findes i flere versioner.
Værker og særlig betydning
De ni symfonier står i centrum af hans produktion. Nogle af de mest populære er Symfoni nr. 4 ("Romantisk"), nr. 7 (som ofte fremhæves for sin varme klang og Wagner-idéer) og nr. 8, der regnes for en af de mest omfattende og dramatiske symfonier i romantikken. Den 9. symfoni var ufuldendt ved hans død — han nåede ikke at færdiggøre en finale, og dette har ført til mange forsøg på afslutninger samt diskussion blandt musikere og forskere.
Der eksisterer desuden en såkaldt "Nullesymfoni" (ofte omtalt som Symfoni "0"), som nogle betragter uden for de ni hovedsymfonier. Bruckners korværker og messer er fortsat vigtige i kirkerepertoiret for deres monumentale, fromme klangverden.
Redigeringer, fortolkninger og eftermæle
Bruckners værker har gennemgået omfattende redaktionelle behandlinger. I de tidlige år foretog kolleger og dirigenter ændringer, som ofte blev indarbejdet i udgivelser — det førte til mange forskellige "versioner" af samme symfoni. I det 20. århundrede blev der arbejdet på kritiske udgaver for at klarlægge Bruckners egen hensigt, og i dag bruges både historiske og kritiske udgaver i koncerter og indspilninger.
Modtagelsen af Bruckners musik var i samtiden blandet: nogle beundrede hans kolossale satsarkitektur og religiøse inderlighed, mens andre fandt hans værker ufærdige eller for diffuse. I løbet af 1900-tallet blev han imidlertid fast kanon i det symfoniske repertoire, og hans symfonier fremføres og optages hyppigt af orkestre verden over.
Hvorfor lytte til Bruckner?
- Hvis du søger musik med stor emotionel og arkitektonisk dybde, vil Bruckners symfonier give et stærkt rumligt og dramatisk udtryk.
- Begynd med Symfoni nr. 7 eller nr. 4 for at få et indblik i hans klanglige varme og "romantiske" sider; gå videre til nr. 8 for epicitet og kompleksitet.
- Prøv også hans messer eller Te Deum for at opleve den religiøse og korale dimension af hans musik.
Anton Bruckner står i dag som en af de store symfonikere i senromantikken — en komponist hvis værker kræver tid og opmærksomhed, men som belønner lytteren med stor intensitet og overvældende klangverdener.
Livet
Bruckners far var organist og skolelærer i en lille landsby i Østrig. I en alder af fire år viste Bruckner musikalsk talent. Han spillede salmemelodier på en lille violin og fandt derefter akkorderne til dem på familiens spinet. Da han var ti år gammel, spillede han nogle gange på landsbyens orgel til gudstjenester. Efter faderens død i 1837 blev han kordreng på klosterskolen i Sankt Florian, hvor han i 1848 blev organist i klosterkirken. Han begyndte at komponere på dette tidspunkt og skrev et Requiem i d-mol. Han kunne godt lide Schuberts og Mendelssohns musik, og de påvirkede hans måde at komponere på.
Selv om han var glad for at arbejde på St Florian, sagde hans venner til ham, at han burde søge et bedre job. De fik ham til at søge jobbet som organist ved domkirken i Linz, som han fik let. I mellemtiden forsøgte han at lære mere om harmoni og tog et kursus hos en berømt lærer, Simon Sechter. Derefter tog han et kursus i orkestrering hos læreren Otto Kitzler. Han blev meget interesseret i musik af romantiske komponister som Liszt, Berlioz og især Wagner. I 1864 skrev han en messe i d-mol for kor og orkester, som tydeligt viste Wagners indflydelse. I 1866 færdiggjorde han den første af sine ni symfonier. Han skrev også nogle meget smukke motetter, som er blandt den bedste musik fra det 19. århundrede, der er skrevet til den romersk-katolske kirke.
I 1866 tilbragte han tre måneder på et sanatorium efter et nervøst sammenbrud. I sine senere år led han ofte af depressioner.
I 1868 blev han professor ved konservatoriet i Wien, hvor han underviste i harmoni og kontrapunkt. Dette var et fremragende job. De sidste 25 år af sit liv brugte han sin tid på at undervise og komponere sine symfonier. Han rejste også og gav orgelkoncerter i Notre Dame i Paris og i Royal Albert Hall og Crystal Palace i London.
Hans musik var meget moderne for sin tid, og nogle mennesker, herunder den berømte musikkritiker Eduard Hanslick, kunne ikke lide den. Hanslick sagde, at Bruckner komponerede som Wagner, men selv om Bruckner havde lært af Wagner, kopierede han ham ikke bare. Bruckners musik viser sin egen stærke personlighed. Hanslick, der foretrak Brahms' symfonier, gjorde Bruckner meget ondt ved at skrive dårlige anmeldelser af hans musik. Han var dekan for musikafdelingen ved universitetet i Wien og ønskede ikke, at Bruckner skulle udnævnes til lektor ved universitetet. Bruckner fik dog alligevel det job i 1875. Han blev mere og mere berømt, især efter at den store dirigent Arthur Nikisch dirigerede den første opførelse af hans Symfoni nr. 7 i Leipzig Gewandhaus i 1884. Han blev tildelt mange hædersbevisninger. Ved sin død havde han endnu ikke færdiggjort sin symfoni nr. 9. Han blev begravet i St Florian.
Personlighed
Bruckner forblev altid en simpel person, der klædte sig og opførte sig som en fra en lille landsby. Han følte sig aldrig særlig selvsikker og spurgte altid andre mennesker, om han var god nok til sit job. Han blev aldrig gift eller havde et ordentligt forhold til nogen, selv om han forelskede sig i flere unge kvinder.
Musik og præstationer
Bruckners symfonier viser en vidunderlig evne til at udvikle idéer langsomt over en lang periode. Nogle af de langsomme satser varer omkring 30 minutter. Hans musik bygges op i etaper til store højdepunkter på samme måde som orgelmusik. Hans scherzoer (tredje satser) er melodiøse dansesatser, der ofte lyder som landsdans. Hans musik viser store harmoniske og polyfoniske evner. Bruckner foretog ofte revisioner (ændringer) af sin musik. Dette er ofte et problem for dirigenter i dag, da de skal beslutte, hvilken version de skal bruge. Mange musikere mener, at Bruckners første versioner ofte var de bedste. Revisionerne var ofte klip for at gøre en symfoni kortere, så orkestrene ville være mere tilbøjelige til at spille den, men klip forstyrrer musikkens flow. I dag anerkender vi Bruckner som en af de største symfonikere og som en stor komponist af kormusik.
Spørgsmål og svar
Q: Hvem er Anton Bruckner?
A: Anton Bruckner er en østrigsk komponist, organist og lærer.
Q: Hvad er Anton Bruckner berømt for?
A: Anton Bruckner er især berømt for sine ni symfonier.
Q: Hvordan vil du beskrive Anton Bruckners symfonier?
A: Anton Bruckners symfonier er meget lange og er skrevet i en senromantisk stil for et stort orkester.
Q: Hvilke andre roller havde Anton Bruckner ud over at være komponist?
A: Anton Bruckner var også organist og lærer.
Q: Hvornår og hvor blev Anton Bruckner født?
A: Anton Bruckner blev født i Ansfelden, Østrig, den 4. september 1824.
Q: Hvornår døde Anton Bruckner, og hvor?
A: Anton Bruckner døde i Wien den 11. oktober 1896.
Q: Hvor mange symfonier skrev Anton Bruckner?
A: Anton Bruckner skrev ni symfonier.
Søge