D♭-mol (D-mol): Definition, notation og eksempler i Mahler og Bruckner
D♭-mol: forstå definition, notation og eksempler hos Mahler og Bruckner — hvorfor D♭-mol ofte noteres som C♯-mol, med analyser og musikeksempler.
D♭-mol (ofte skrevet som D-mol i nogle kilder) er en teoretisk toneart, der er baseret på noden D♭. Dens toneartstegn består af syv fladtegn og kræver i praksis også ét dobbeltflad (B♭♭) på skalaens sjette trin, hvilket gør notationen upraktisk i almindelige partiturer. Skalaens toneforløb i D♭-mol (naturlig form) kan skrives som: D♭ – E♭ – F♭ – G♭ – A♭ – B♭♭ – C♭ – D♭. På grund af det store antal fortegn og det ene dobbeltfortegn skrives D♭-mol næsten altid som det enharmoniske pendant C♯-mol i stedet, da C♯-mol har en langt enklere nøgletegnning (fire kors) og er lettere at læse for udøvere.
Selvom D♭-mol sjældent bruges som primær notation, optræder det i enkelte klassiske partitur-eksempler, hvor komponisten enten har haft teoretiske eller lokale grunde til at notere tonen sådan. Et kendt eksempel er Mahlers tematiske motiv "der kleine Appell" ("ordreopråb"): i hans Symfoni nr. 4 er motivet noteret i D♭-mol, mens det i Symfoni nr. 5 står i C♯-mol. I adagioen i hans Symfoni nr. 9 forekommer et solofagottema først noteret i D♭-mol og senere to gange i C♯-mol. Også i adagioen i Bruckners Symfoni nr. 8 findes fraser, der tonalt svarer til D♭-mol, men som i partituren er skrevet som C♯-mol. Sådanne valg skyldes ofte praktiske hensyn (klarhed for musikere, transposition for blæsere, harmonisk transparens) eller æstetiske overvejelser fra komponistens side.
Skalaer og tonearter
| Diatoniske skalaer og tonearter | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Tabellen viser antallet af skarpe eller flade toner i hver skala. Mindre skalaer er skrevet med små bogstaver. | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Spørgsmål og svar
Sp: Hvad er D-mol?
Svar: D-mol er en teoretisk toneart baseret på musiknoten D♭.
Spørgsmål: Hvor mange bølger er der i tonearten D-mol?
Svar: D-mol-mol-tonart har syv flats og en dobbeltflats.
Spørgsmål: Hvorfor skrives den normalt som sin enharmoniske pendant, C♯-mol?
Svar: Fordi den har så mange flats, skrives D♭-mol normalt som den enharmoniske ækvivalent til C♯-mol.
Spørgsmål: Kan du give et eksempel på dette?
Svar: Mahlers tematiske motiv "der kleine Appell" ("kald til orden") fra hans fjerde og femte symfoni er skrevet i D♭-mol i symfoni nr. 4, men i hans symfoni nr. 5 står det i C♯-mol. I adagioen i hans Symfoni nr. 9 optræder et solofagottema først i D♭-mol, men kommer tilbage to gange mere noteret i C♯-mol. Adagioen i Bruckners Symfoni nr. 8 har også fraser, der tonalt er i D♭-mol, men som er skrevet som C♯-mol.
Spørgsmål: Er der andre eksempler på, at musik er skrevet med begge tonearter?
A: Ja, Mahlers tematiske motiv "der kleine Appell" ("opråb til orden") fra hans fjerde og femte symfoni og adagioen i Bruckners symfoni nr. 8 har begge fraser, der tonalt er i D♭-mol, men skrevet som C 266f-mol.
Søge
