D-dur
D♭-dur (eller D-dur) er en durskala baseret på D♭. Dens toneart har fem flats.
Dens relative mol er b♭-mol, og dens parallelle mol er d♭-mol. Dette erstattes normalt af C♯-mol, fordi D♭-mol's otte flats (inklusive dobbeltflat) gør det generelt upraktisk at bruge. Derfor bruges D♭-mol ofte som parallel toneart til C♯-mol.
For eksempel modulerer Chopins præludium nr. 15 i D-dur ("Raindrop") fra D-dur til cis-mol i midterdelen i det parallelle mol, og i sin Fantaisie-Impromptu, der primært er i cis-mol, skifter Chopin til D-dur i midterdelen af den modsatte grund. Claude Debussy skifter også fra D-dur til cis-mol i det betydningsfulde afsnit i sin berømte Clair de lune. Antonín Dvořáks symfoni fra den nye verden skifter ligeledes til cis-mol for et stykke tid i det betydningsfulde afsnit i den langsomme sats.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er D♭ major?
Svar: D♭-dur er en durskala baseret på tonen D♭.
Sp: Hvor mange bølger er der i D♭-dur-tonearten?
Svar: D♭-dur har fem bølger i tonearten D♭-dur.
Spørgsmål: Hvad er det relative mol i D♭-dur?
Svar: Den relative mol til D♭-dur er B♭-mol.
Spørgsmål: Hvad er D♭-dur's parallelle mol?
Svar: Det parallelle mol til D♭-dur er D♭-mol, men det erstattes normalt af C♯-mol, fordi D♭-mol har otte flats, hvilket gør det upraktisk at bruge.
Sp: I Chopins præludium nr. 15 i D-dur, hvilken toneart modulerer han til i midterdelen?
Svar: Chopin modulerer til cis-mol i midterdelen af sit Prelude nr. 15 i D-dur.
Spørgsmål: Hvorfor skifter Chopin til D-dur i midterdelen af sit Fantaisie-Impromptu?
Svar: Chopin skifter til D-dur i midterdelen af sit Fantaisie-Impromptu, fordi cis-mol har for mange skraveringer, hvilket gør det upraktisk at bruge.
Spørgsmål: Hvilken toneart skifter Antonín Dvořák i sin symfoni fra den nye verden til i det betydningsfulde afsnit i den langsomme sats?
Svar: Antonín Dvořák skifter til cis-mol til den betydningsfulde del af den langsomme sats i sin symfoni fra den nye verden.
