Cis-dur
C♯-dur (eller Cis-dur) er en durskala baseret på C♯. Dens toneart har syv skråtoner.
Dens relative mol er A♯-mol, og dens parallelle mol er C♯-mol. Dens enharmoniske ækvivalent er D♭dur.
Når en harpe er stemt til C-dur, har den alle pedalerne i den nederste position. Fordi alle strengene er gjort kortere på denne måde, giver det den mindre resonans.
De fleste komponister foretrækker at bruge den enharmoniske ækvivalent D-dur, fordi den kun har fem flats. Johann Sebastian Bach valgte imidlertid Cis-dur til præludium og fuga nr. 3 i begge bøger af den veltempererede klaver. I den ungarske rapsodi nr. 6 skifter Franz Liszt toneart fra D-dur til Cis-dur i begyndelsen af stykket. Maurice Ravel brugte Cis-dur som tonart i Ondine fra sin klaversuite Gaspard de la nuit.
Louis Vierne brugte cis-dur i det sidste stykke af Messe solennelle.
Stigende og faldende Cis-dur skala.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er C♯ major?
A: C♯-dur (eller C-dur) er en durskala baseret på C♯. Dens toneart har syv skråtoner.
Sp: Hvad er det relative mol af C♯-dur?
Svar: Den relative mol til C♯-dur er A♯-mol.
Spørgsmål: Hvad er C♯-dur's parallelle mol?
Svar: Den parallelle mol til C♯-dur er C♯-mol.
Sp: Hvad er den enharmoniske ækvivalent til Cis-dur?
Svar: Den enharmoniske ækvivalent til Cis-dur er D♭-dur.
Spørgsmål: Hvordan påvirker det lydkvaliteten at stemme en harpe til at spille i denne toneart?
A: Når en harpe er stemt til at spille i denne toneart, er alle pedalerne placeret i den nederste position, hvilket gør den mindre resonant, da alle strenge er gjort kortere.
Spørgsmål: Hvorfor foretrækker de fleste komponister at bruge D-dur i stedet?
Svar: De fleste komponister foretrækker at bruge D-dur i stedet for at bruge D-dur, fordi den kun har fem b-moldaj, sammenlignet med syv skråtoner for den samme tone i C-dur.
Spørgsmål: Er der nogen kendte værker, der er skrevet specielt til denne toneart?
A: Ja, Johann Sebastian Bach skrev Præludium og Fuga nr. 3 fra begge bøger af Well Tempered Clavier i denne toneart, Franz Liszt ændrede tonearten fra D-dur til denne i begyndelsen af sin Ungariske rapsodi nr. 6, Maurice Ravel brugte den som tonart til Ondine fra sin klaversuite Gaspard de la nuit, og Louis Vierne brugte den som afslutning til Messe solennelle.
