Gis-dur (G♯-dur) – definition, skala og klassiske eksempler
Gis-dur (G♯-dur): definition, skala og klassiske eksempler — fra enharmonisk As-dur til brug hos Bach og Chopin. Lær struktur, akkorder og repertoire.
Gis-dur er en durskala baseret på tonen Gis. Teoretisk set har tonearten seks skarpe i nøgletegnet og kræver én dobbeltskarp (F𝄪) for at danne den syvende trin (ledetonen), hvorfor man ofte siger at Gis-dur har “seks skarpe og en dobbeltskarp”.
Skala og toneindhold
Den teoretiske skala i Gis-dur lyder (i stavemåde): Gis, Ais, H♯ (B♯), Cis, Dis, Eis (E♯) og F𝄪 (F dobbeltisskarp). På grund af behovet for H♯ og F𝄪 er Gis-dur meget upraktisk at skrive og læse i almindelig notation.
Af den grund bruges den næsten altid som den enharmoniske pendant As-dur (A♭-dur) i daglig notation. As-dur er langt mere læsevenlig, fordi den benytter fire b (B, Es, As, Des) i stedet for dobbelte krydser.
Benyttelse i repertoiret
Selvom Gis-dur er upraktisk, optræder tonearten som sekundært toneartsfelt i enkelte værker — især i musik, der ellers er skrevet i skarpe tonearter. Et eksempel er nogle af Bach’s modulationer i Das wohltemperierte Klavier. I bog 1 optræder Gis-dur som et kortvarigt område i forbindelse med præludium og fuga i Cis-dur (Cis-dur er tæt beslægtet med Gis-dur gennem delte toner og nærliggende modulationer). Derudover slutter præludium og fuga i gis-mol fra samme sæt med en pikardisk terts i Gis-dur — altså en lille-mol-sætning, der afrundes med dur-akkord på tonikaen.
Gis-dur bruges også kortvarigt i flere af Chopins nocturner i cis-mol, hvor den optræder som en lysere modulering eller som en kortvarig dur-afslutning.
Relativ og parallel toneart
Den relative moltoneart til Gis-dur er Eis-mol (E♯-mol), hvilket er teoretisk set korrekt, men også sjældent brugt i praksis på grund af det ualmindelige notebillede; den enharmoniske ækvivalent er F-mol. Den parallelle mol er Gis-mol (G♯-mol), som hyppigt forekommer i repertoiret og ofte benyttes i sammenhæng med Gis-dur i moduleringer.
Praktiske kommentarer
- Notation: På grund af dobbeltskarpen og usædvanlige krydser foretrækker komponister og udgivere ofte at skrive i As-dur i stedet for Gis-dur for at lette læsning og indspilning.
- Analyse: Når man analyserer harmonier eller modulationer, er det dog nyttigt at kunne tænke i Gis-dur som en teoretisk mulighed, især i værker der allerede befinder sig i skarpe tonearter (fx Cis-dur, Gis-mol o. lign.).
- Spilleteknik: For udøvere kan korte passage i Gis-dur opfattes som “lysere” end i As-dur, selv om de er enharmonisk ækvivalente. Valget mellem enharmonisk skrivemåde kan også påvirke stemmeføring og akkordnavne ved analyse og reduktion.
Samlet set er Gis-dur en interessant teoretisk toneart — praktisk set dog sjælden i udgivelser, og oftere brugt i analytiske sammenhænge eller som kortvarig modulering i værker af komponister som Bach og Chopin.
Skalaer og tonearter
| Diatoniske skalaer og tonearter | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Tabellen viser antallet af skarpe eller flade toner i hver skala. Mindre skalaer er skrevet med små bogstaver. | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er Gis-dur?
A: Gis-dur er en durskala baseret på noden Gis.
Spørgsmål: Hvor mange skarpe og dobbeltskarpe er der i dens tonearter?
Svar: Dens grundtone har seks skarpe og en dobbeltskarpe.
Spørgsmål: Skriver man den normalt som As-dur?
Svar: Ja, for at gøre læsningen lettere skrives Gis-dur normalt som sin enharmoniske pendant til As-dur.
Spørgsmål: Hvor optræder den ellers?
Svar: Den optræder som et sekundært tonearterræn i flere værker i skarpe tonearter, f.eks. i præludium og fuga i Cis-dur fra Bachs Velsempereret klaver, bog 1. Præludium og Fuga i gis-mol fra samme sæt slutter med en pikardisk terts i gis-dur.
Spørgsmål: Er den brugt af Chopin?
Svar: Ja, Gis-dur bruges kortvarigt i flere af Chopins nocturnes i cis-mol.
Søge