As-mol (A♭-mol): toneart, syv flats og enharmonisk ækvivalent (gis-mol)
As‑mol (A♭-mol): lær om tonearten med syv flats, dens relationer til C-dur og gis‑mol, og hvorfor den sjældent bruges som hovedtone.
As-mol er en molskala, der starter på A♭. Dens toneart har syv flats (B♭, E♭, A♭, D♭, G♭, C♭, F♭) i fortrækningsrækkefølgen.
Skala og form
Den naturlige A♭-moll skala er typisk skrevet som: A♭ – B♭ – C♭ – D♭ – E♭ – F♭ – G♭. I praksis forekommer også de følgende former:
- Harmonisk moll: A♭ – B♭ – C♭ – D♭ – E♭ – F♭ – G♮ (den VII. grad hæves til G♮ som fører-tone)
- Melodisk moll: Ascenderende: A♭ – B♭ – C♭ – D♭ – E♭ – F♮ – G♮; Descenderende: A♭ – G♭ – F♭ – E♭ – D♭ – C♭ – B♭ – A♭ (nedad vender man normalt tilbage til den naturlige form)
Dens relative dur er C-dur (korrekt i teorien: C♭-dur, som deler samme fortrækningsbillede med As-mol), og dens parallelle dur er As-dur. Dens enharmoniske ækvivalent er gis-mol, som ofte foretrækkes i praksis, fordi gis-mol har en enklere signatur (fem krydser) sammenlignet med As-mol's syv flader.
Toneartens karakteristika og brug
A♭-mol opfattes i teorien som en mørk og særligt karakterfuld toneart, men den bruges sjældent som hovedtoneart i større værker. Årsagen er praktisk: de mange C♭- og F♭-navne (og dermed notationen med syv flader) gør læsning og skrivning mindre overskuelig for udøvere og udgivere. Derfor vælger komponister ofte den enharmoniske gis-mol ved behov.
I nogle partiturer kan man bemærke, at placeringen af fortræknings- og fortegnsymbolerne afviger mellem diskant- og basnøglen. For eksempel kan fladen for F i basnøglen stå på anden linje fra toppen, hvor placeringen i diskantnøglen er forskellig — dette er blot et spørgsmål om notationskonventioner i de to nøgler.
Som følge af den komplekse notation findes der relativt få værker skrevet udelukkende i As-mol; når komponister ønsker den samme klangfarve, skriver de ofte i gis-mol eller benytter moduleringer.
Kort opsummeret:
- Tonalitet: As-mol (A♭ minor)
- Fortrin: 7 flader (B♭, E♭, A♭, D♭, G♭, C♭, F♭)
- Relative dur: C♭-dur (samme fortrækning)
- Parallel dur: As-dur
- Enharmonisk ækvivalent: gis-mol (bruges oftere i praksis)
I noder og analyser er det nyttigt at være opmærksom på de forskellige notationsformer (naturlig, harmonisk, melodisk) og på, at mange udøvere og udgivere foretrækker den enharmoniske form for praktisk læsbarhed.
I klassisk musik
- Begravelsesmarch i Ludwig van Beethovens Klaversonate nr. 12, op. 26
- Et tidligt afsnit af sidste sats af Beethovens Klaversonate nr. 31, op. 110 (selvom tonearten i dette afsnit kun bruger 6 b, ikke 7)
- Johannes Brahms' Fuga for orgel (ca. 1857)
- Max Bruchs koncert for to klaverer og orkester, op. 88a (selv om mindst én transskription af denne koncert for to klaverer bruger en 6-dur signatur, ligesom Beethovens op. 110)
- Evocación fra bog I af Isaac Albéniz' Iberia
- Isaac Albéniz' La Vega (ca. 1897)
- Leoš Janáček bruger den til sin violinsonate og orgelsoloen i sin Glagolitiske messe.
- Moritz Moszkowski brugte den til sin klaverstudie, opus 72 nummer 13.
- Også Polonaise i a-mol, Chopin
I populærmusik
As-mol er også brugt i Frederick Loewes partitur til musicalshowet My Fair Lady fra 1956; det andet tjenerkor er sat i as-mol.
Et andet eksempel på populær musik i a-mol er Walkin' on the Sun af Smash Mouth.
Skalaer og tonearter
| Diatoniske skalaer og tonearter | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Tabellen viser antallet af skarpe og flade toner i hver skala. Mindre skalaer er skrevet med små bogstaver. | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Spørgsmål og svar
Sp: Hvad er a-mol-mol?
Svar: As-mol er en molskala, der starter på A♭. Dens toneart har syv flats.
Spørgsmål: Hvad er den relative dur til a-mol?
A: Den relative dur til a-mol er C-dur.
Spørgsmål: Hvad er den parallelle dur til a-mol?
Svar: Den parallelle dur til a-mol er a-dur.
Sp: Hvad er den enharmoniske ækvivalent til a-mol?
Svar: Den enharmoniske ækvivalent til a-mol er gis-mol.
Spørgsmål: Er det almindeligt at bruge As-mol som hovedtoneart i et musikstykke?
Svar: Nej, det er ikke almindeligt at bruge a-mol som hovedtone i et musikstykke.
Spørgsmål: Hvorfor findes der kun få værker i As-mol?
A: Der findes kun få værker i As-mol, fordi værker i en mol-mode, der har A♭ som tonika, oftere er skrevet i den enharmoniske toneart, gis-mol, som har en enklere tonearter.
Sp: Hvordan kan et F angives med en "As-mol"-nøgle i basnøglen?
Svar: I nogle partiturer kan et F angives med en "a-mol-mol"-basnøgle ved at placere flade-tegnet på anden linje fra toppen.
Søge