F-dur
F-dur er en durskala baseret på F-dur. Dens grundtone har otte flats.
Dens relative mol er d-mol, og dens parallelle mol er f-mol, som normalt erstattes af e-mol.
I en del af Richard Strauss' Metamorphosen anvendes F-dur, som en kommentator har kaldt "en bitter enharmonisk parodi" på de tidligere udtryk for E-dur i stykket.
For at gøre det nemmere at læse og skrive noder skrives F-dur normalt som den enharmoniske pendant til E-dur.
Skalaer og tonearter
Diatoniske skalaer og tonearter | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tabellen viser antallet af skarpe og flade toner i hver skala. Mindre skalaer er skrevet med små bogstaver. |
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er F-dur?
A: F-dur er en durskala baseret på F-dur.
Spørgsmål: Hvor mange flats har dens toneartssignatur?
Svar: Dens toneart har otte flats.
Sp: Hvad er det relative mol til F-dur?
Svar: Det relative mol til F-dur er d-mol.
Sp: Hvad er F-dur's parallelle mol?
Svar: F-dur's parallelle mol er normalt erstattet af e-mol.
Spørgsmål: Findes der et eksempel på et stykke, hvor F-dur anvendes?
Svar: I en del af Richard Strauss' Metamorphosen anvendes F-dur.
Spørgsmål: Hvordan har en kommentator beskrevet denne brug i Metamorphosen?
Svar: En kommentator har kaldt det "en bitter enharmonisk parodi" på de tidligere manifestationer af E-dur i stykket.
Spørgsmål: Er der en nemmere måde at læse og skrive musik med denne toneart på?
Svar: For at gøre det lettere at læse og skrive musikken skrives F-dur normalt som sin enharmoniske pendant til E-dur.