Dur (durskala): Definition, C-dur-eksempel og jonisk skala

Lær dur (jonisk skala): definition, enkel C-dur-eksempel og praktisk forklaring af tonerne Do–Re–Mi. Perfekt for begyndere og musikinteresserede.

I musikteori er den store skala eller den joniske skala en af de diatoniske skalaer. Den består af syv separate toner plus en ottendedel, som er den samme som den første en oktav højere. I solfege svarer disse toner til stavelserne "Do, Re, Mi, Fa, Sol, La, Ti/Si, Do". Den enkleste durskala at skrive eller spille på klaveret er C-dur, den eneste durskala, der ikke kræver skarpe eller flade, og som kun bruger de hvide tangenter på klaverets tastatur:

C-dur skala

Hvad er en dur (jonisk) skala?

En durskala — også kaldet den joniske skala — er en diatonisk skala med en særlig rækkefølge af hel- og halvtoner. Denne rækkefølge giver durens karakteristiske lyd, som ofte opleves som lysere eller mere "glad" end molskalaer (selvom følelsen altid afhænger af konteksten).

Intervalstruktur

Dur-skalaens mønster af trin målt i heltoner (T) og halvtoner (H) er:

• T – T – H – T – T – T – H
• Alternativt angivet som: 2–2–1–2–2–2–1 halve toner

Skalaens trin og navne

De syv trin i dur-skalaen har både nummersystem og traditionelle funktionsnavne:

• 1. trin — tonic (prim / Do)
• 2. trin — supertonic (sekund / Re)
• 3. trin — mediant (ters / Mi)
• 4. trin — subdominant (kvart / Fa)
• 5. trin — dominant (kvint / Sol)
• 6. trin — submediant (sekst / La)
• 7. trin — leading tone / subtonic (septim / Ti/Si)
• 8. trin — oktav (samme som 1. trin en oktav højere)

C-dur: et konkret eksempel

I C-dur er tonerne:

• C – D – E – F – G – A – B – C

Da C-dur følger dur-mønsteret uden behov for skarpe eller flade, bruges kun klaverets hvide tangenter. Key-signaturen for C-dur har derfor ingen krydser eller b'er.

Relativ moll til C-dur er A-mol (samme toner, starter på A). Parallel moll er C-mol (samme tonic, men anden toneskala/alterationer).

Diatoniske akkorder i dur

Hvis man bygger treklange (treklange) på hvert trin i dur-skalaen, får man følgende akkordkvaliteter:

• I — dur (f.eks. C)
• ii — mol (Dmin)
• iii — mol (Emin)
• IV — dur (F)
• V — dur (G)
• vi — mol (Amin)
• vii° — formindsket (Bdim)

Typiske og meget anvendte akkordprogressioner i dur er f.eks. I–IV–V, ii–V–I og vi–IV–I–V. Dominantakkorden (V) har stærk funktion mod tonic (I) og skaber den mest almindelige opløsning i vestlig harmoni.

Anvendelse og betydning

Dur-skalaen er grundlæggende i vestlig musik fra klassisk, folkemusik til pop og jazz. Den bruges både som melodisk udgangspunkt og som basis for harmoniske strukturer. Selvom dur ofte beskrives som "lystig" og mol som "melankolsk", er følelsen kulturelt og musikalsk betinget — kontekst, instrumentation og harmoni ændrer oplevelsen.

Kort opsummering

• Dur = jonisk skala = diatonisk skala med mønsteret T–T–H–T–T–T–H.
• C-dur er den simpleste dur, ingen # eller b i tegnsættet.
• Diatoniske akkorder i dur følger et fast mønster af dur, mol og formindskede treklange.
• Relativ moll (A-mol til C-dur) har samme toner, men starter på 6. trin.

Shape

En durskala er et sæt trin i rækkefølgen "hel:hel:halv:hel:hel:hel:hel:hel:halv" (tone, tone, halvtone, tone, tone, tone, tone, halvtone). Vestlige skalaer springer ikke nogen linje eller noget mellemrum over på noten, og de gentager ikke nogen tone med en anden tilfældighed. Det betyder, at skalaens toneartssignatur kun vil indeholde skarpe eller flade toner.

Navne på skalaens grader

• 1. - Tonika - grundtone
• 2. - Supertonic
• 3. - Mediant
• 4. - Subdominant
• 5. - Dominant
• 6. - Submediant
• 7. - Ledende tone
• 8. - Tonika (eller oktav)

Cirkel af femtedele

Femtecirklen blev første gang beskrevet i 1728 af Johann David Heinichen i sin bog Der General-bass. Den er blevet brugt lige siden som en måde at vise sammenhængen mellem skalaer på.

Tallene inden for cirklen viser antallet af skarpe eller flade toner i tonearten, hvor de skarpe toner går med uret og de flade toner mod uret fra C-dur (som ikke har skarpe eller flade toner). Cirklen afhænger af de enharmoniske forhold i cirklen, som er seks skarpe eller flade toner for de store tonearter F♯ = G♭ og D♯ = E♭ for de små tonearter (Drabkin 2001). Syv skarpe eller flade laver dur-toner (C♯-dur og C♭-dur), der er lettere at stave med fem flade eller skarpe (som D♭-dur eller B-dur).

Mønster af hele og halve trin

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er den store skala?

Spørgsmål: Hvor mange toner er der i en durskala?

Sp: Hvilke stavelser bruges til at repræsentere hver tone i en durskala?

Sp: Hvad er den enkleste durskala at skrive eller spille på et klaver?

Sp: Hvordan identificerer man C-dur på et klaverklaviatur?

Spørgsmål: Er der andre måder at identificere C-dur på et klaverklaviatur på?

Søg efter bogstav