Dis-Mol er
Dis-mol er en molskala, der er baseret på D ♯. For den harmoniske mol er C♯ hævet til C
. Dens toneart har seks skraveringer.
Es-mol er dens enharmoniske pendant. Dens relative dur er Fis-dur, og dens parallelle dur er D-dur. Dette erstattes normalt af Es-dur, fordi D-dur's to dobbelt skarpe dias gør det upraktisk at bruge.
Da dis-mol og dets enharmoniske pendant begge har en toneart med seks accidentals, er det ikke klart, at ingen af dem bruges i stedet for den anden. Det er
f.eks. meget vanskeligt at
bruge den melodiske mol-version af dis-mol på harpe. B-pedalen kan sættes på den skarpe position, men der er ingen dobbeltskarp position at sætte C-pedalen på. I Bog I af Den veltempererede klaver valgte Bach at skrive det ottende præludium i es-mol, men den ledsagende fuga i dis-mol. (I Bog II skrev Bach både ottende præludium og fuga i dis-mol).
Musik skrevet i denne toneart anses for at være meget svær at læse, hvilket betyder, at der i den klassiske æra kun blev skrevet lidt musik i denne toneart. Es-mol-mol er lettere for mange messing- og træblæsere.
Det mest berømte værk i denne toneart er Skrjabins berømte Etude Op. 8, nr. 12. Den russiske komponist Lyapunov må også have været glad for tonearten, for han skrev den anden etude i sit Op. 11-sæt i denne toneart, og femten år senere skrev han også sine Variationer over et russisk tema, Op. 49. Hans tidlige klaverkoncert nr. 1, op. 4, var også i den enharmoniske toneart es-mol.
I nogle få partiturer er 6-dur-nøglesignaturer i basnøglen skrevet med det skarpe A på den øverste linje. Dette gøres ikke ofte, fordi det er anderledes end i diskantskel.
Denne toneart bruges ikke ofte i orkestermusik, men mere i klavermusik. Når man arrangerer denne klavermusik for orkester, anbefaler nogle at transponere musikken til d-mol eller e-mol. Hvis d-mol skal bruges, bør B-blæserne have deres partier skrevet i f-mol i stedet for es-mol.
Skalaer og tonearter
| Diatoniske skalaer og tonearter | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Tabellen viser antallet af skarpe og flade toner i hver skala. Mindre skalaer er skrevet med små bogstaver. | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er dis-mol?
Svar: D-skarpt-mol er en molskala baseret på D♯. Den har seks skraveringer i sin toneart og dens enharmoniske ækvivalent er Es-mol-mol.
Sp: Hvad er den relative dur til d-mol?
Svar: Den relative dur til d-mol er f-dur.
Sp: Hvad er den parallelle dur til dis-mol?
Svar: Den parallelle dur til dis-mol er normalt erstattet af Es-dur, fordi dis-dur's to dobbelt skarpe dias gør det upraktisk at bruge.
Spørgsmål: Hvorfor skriver Bach det ottende præludium i es-mol, men den ledsagende fuga i diskant-mol?
Svar: Bach valgte at skrive det ottende præludium i es-mol, men den ledsagende fuga i dis-mol, fordi musik skrevet i denne toneart blev anset for at være meget vanskelig at læse, så der blev ikke skrevet meget musik hovedsageligt i denne toneart i den klassiske æra.
Spørgsmål: Hvem skrev Etude Op 8 nr. 12?
Svar: Etude Op 8 nr. 12 blev skrevet af den russiske komponist Scriabin.
Spørgsmål: Hvor mange stykker komponerede Lyapunov med en af de to versioner af denne toneart?
Svar: Ljapunov komponerede tre stykker med en af disse to tonearter - hans anden etude fra sit Op 11-sæt, Variationer over et russisk tema, Op 49, og Klaverkoncert nr. 1, Op 4.
Spørgsmål: Hvordan skal blæseinstrumenter noteres, hvis de spiller musik skrevet for klaver i denne toneart?
Svar: Hvis blæseinstrumenter spiller musik skrevet for klaver i denne toneart, skal deres stemmer skrives i f-mol i stedet for es-mol.
