A (musiknote): La, stemmetone og oktaver i musikteori
Opdag A (La) i musikteori: stemmetone, orkestrets standard, A-strengenes rolle og oktavers betydning fra A0 til A7 — klar guide til sangere og musikere.
La eller A er en grundlæggende tone i vestlig musikteori. I bevægelig solmisation (movable do) svarer la til den sjette trin i skalaen, mens man i fast-tonsystemet ofte omtaler selve tonearten A som la. I praksis bruges bogstavet A også som navn for den konkrete toneklasse.
A som stemmetone
Når et orkester eller en gruppe instrumenter stemmer, er det almindeligt, at oboen spiller et A (typisk A4). Oboens tone har en stabil klang og projicerer godt, hvilket gør den velegnet som reference. Resten af instrumenterne stemmer sig efter denne tonehøjde, og mange strygerinstrumenter har en A‑streng, som hver spiller bruger til at indstille resten af instrumentet.
- Typiske A‑strenge i orkestret: violinens åbne A er A4 (440 Hz i nutidig standard), violaens åbne A er A3, celloens åbne A er A2 og kontrabasens A typisk A1 (afhængigt af stemningen).
- Orkestre kan stemme til forskellige referencefrekvenser: standarden i moderne koncerter er ofte A4 = 440 Hz, men mange ensembler bruger også A = 442 eller 443 Hz for en lysere klang, og historiske opførelser kan bruge A ≈ 415 Hz (barokpitchen).
- Som stemmemærke er A ikke et universelt "mål" for alle sangere på samme måde som f.eks. tenor C for tenorer, men bestemte oktaver af A kan være krævende for bestemte stemmetyper.
A på klaveret og oktaver
På et standardklaver er A0 den laveste A og svarer til frekvensen cirka 27,5 Hz. Oktaverne fortsætter A1, A2 osv. efter den videnskabelige (internationale) notationspraksis, hvor A4 almindeligvis er 440 Hz. Nogle nyttige referencepunkter:
- A0 ≈ 27,5 Hz (laveste A på standardklaveret)
- A1 ≈ 55 Hz
- A2 ≈ 110 Hz
- A3 ≈ 220 Hz
- A4 = 440 Hz (ofte brugt som orkestertuning)
- A5 ≈ 880 Hz
- A6 ≈ 1760 Hz
- A7 ≈ 3520 Hz (benævnt i teksten som et par tonehøjder lavere end C8; C8 er omkring 4186 Hz og er klaverets højeste tone)
Praktisk betydning og tips
Tuning: Udover oboens A kan man bruge tuninggafler, elektroniske tunere eller apps til at finde et præcist A. Orkestre og ensembler bør aftale, hvilken referencefrekvens (f.eks. 440 Hz eller 442 Hz) de stemmer efter.
For sangere: Arbejde med åndedræt, støtte og vokalteknik hjælper til at ramme A i forskellige oktaver. Højere A‑toner (fx A5 eller højere for sopraner) kræver ofte justering af vokalform og resonans; lavere A‑toner kræver støtte og plads i brystregisteret.
For instrumentalister: Brug af åbne A‑strenge som reference er almindeligt på strygeinstrumenter. Tjek oktaver og relative intervaller (fx kvinter og oktaver) for at sikre, at instrumentet er i tæt stemning med resten af ensemblet.
Historiske og notationsmæssige bemærkninger
Frekvensen der betegnes som "A" har ændret sig historisk. Barokinstrumenter og periodisk stemning brugte ofte lavere pitchen (fx ≈415 Hz), mens moderne orkestre normalt anvender omkring 440–444 Hz. I nodebilledet findes A på både klaver-, violin- og basnøgler afhængigt af oktaven; tonen har ingen enharmonisk forskydning i sig selv (A♯/B♭ er en anden tone).
Samlet set er A (la) både et praktisk referencepunkt for stemning og en central tone i teori og udførelse. Dens nøjagtige betydning afhænger af kontekst: som skala‑trin i solmisation, som konkret frekvens i tuning, og som en række oktaver med forskellig teknisk udfordring for musikere og sangere.
Betegnelse efter oktav
| Videnskabelig betegnelse | Helmholtz-betegnelse | Oktavnavn | Standardfrekvens (Hz) |
| A9 | a′′′′′′ | Seks linjer | 14080 |
| A8 | a′′′′′ | Fem-linet | 7040 |
| A7 | a′′′′ | Fire-linet | 3520 |
| A6 | a′′′ | Tre-linet | 1760 |
| A5 | a′′ | To-linet | 880 |
| A4 | a′ | Enforet | 440 |
| A3 | a | Lille | 220 |
| A2 | A | Stor | 110 |
| A1 | A͵ eller ͵A | Contra | 55 |
| A0 | A͵͵ eller ͵͵͵A | Underleverandør | 27.50 |
| A-1 | A͵͵͵ eller ͵͵͵͵͵A | Subsubcontra | 13.75 |
Almindelige skalaer, der begynder på A
Relaterede sider
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er A eller La i musik?
A: A eller La er den sjette tone i solfège og en musikalsk tone.
Q: Hvilken betydning har tonen "A", når man stemmer et orkester?
A: Når orkestret stemmer, spiller oboen et "A", og resten af instrumenterne stemmer efter den tone.
Q: Hvordan stemmer strygere deres instrumenter i et orkester?
A: Hvert strygeinstrument i orkestret har en A-streng, som hver spiller kan stemme resten af sit instrument ud fra.
Q: Hvad er den laveste tone på et standardklaver?
A: A0 er den laveste tone på et standardklaver.
Q: Hvad er de oktaver, der følger efter A1 på et standardklaver?
A: De oktaver, der følger efter A1 på et standardklaver, er A2, A3, A4, A5, A6 og A7.
Q: Hvad er den højeste tone på et standardklaver?
A: C8 er den højeste tone på et standardklaver.
Q: Er tonen "A" en milepæl eller et mærke, man skal ramme med stemmen?
A: Nej, tonen "A" anses ikke for at være en bestemt milepæl eller et mærke at ramme med stemmen, som f.eks. tenor C er, men den kan være ekstremt krævende i visse oktaver.
Søge