Daboia (Russells hugorm) – fakta om den giftige viper fra Indien

Daboia (Russells hugorm) — fakta om Indiens giftige viper: udseende, adfærd, bidrisiko, dødelighed, forebyggelse og behandlingstips for sikkert ophold i område.

Forfatter: Leandro Alegsa

Daboia er en monotypisk slægt af giftige hugorme fra den gamle verden. Slægten blev oprettet for arten "Daboia Russelii", også kendt som "Russell's Viper". Den blev opkaldt efter Patrick Russell (1726-1805). Patrick Russell var en skotsk herpetolog, som studerede mange indiske slanger. Navnet Daboia er et hindi (Indiens hovedsprog) ord, der betyder "den, der ligger skjult". Russells hugorm er ikke blot en af de fire mest giftige slanger i Indien, men den forårsager også flest dødsfald blandt alle giftige slanger. Der findes i øjeblikket én underart, som ikke omfatter den nominerede underart.

Udseende og kendetegn

Russells hugorm er en kraftigt bygget viper med en karakteristisk mønstring. Almindelig længde ligger ofte omkring 1–1,2 meter, men individer kan vokse større. Hovedet er trekantet og tydeligt afsat fra halsen, og pupillerne er aflange (lodrette). Dorsalt ses en række store, ovale pletter — typisk mørkere end baggrunden — ofte med en lys kant og adskilt af en lysere grundfarve. Farvenuancer varierer regionalt fra gulbrun til rødbrun eller gråbrun.

Udbredelse og habitat

Arten findes over store dele af det indiske subkontinent: Indien, Pakistan, Bangladesh, Sri Lanka, Nepal og dele af Myanmar samt enkelte områder i Sydøstasien. Den foretrækker åbne landskaber såsom græsområder, landbrugsarealer, krat og kanten af skovområder, men kan også findes i tæt bebyggede områder tæt på menneskelig beboelse, hvilket øger antallet af menneske-slange-konflikter.

Adfærd og føde

Russells hugorm er hovedsageligt terrestrisk og kan være både dag- og nataktiv afhængigt af temperatur og sæson. Den lever af små pattedyr (rotter og mus), fugle og til tider padder. Når den jager, benytter den sig af gift for at immobilisere byttet. Arten er kendt for at være temperamentsfuld — den kan blive aggressiv og false eller bide, hvis den føler sig truet.

Giftens virkning og medicinsk betydning

Giften fra Russells hugorm indeholder en blanding af hæmolytiske, koagulationspåvirkende og cytotoksiske komponenter. Klinisk kan bid resultere i:

  • Koagulopati: forstyrrelser i blodets evne til at størkne, hvilket kan føre til blødninger.
  • Akut nyresvigt: et alvorligt og hyppigt problem efter bid, som kan kræve dialyse.
  • Lokale skader: smerte, hævelse, nekrose og vejledende vævsødelæggelse omkring bidstedet.
  • Systemiske symptomer: blodtrykssvækkelse, svimmelhed, kvalme og i svære tilfælde multiple organsvigt og død.

Der er variation i symptombilledet mellem populationer, og i nogle regioner er neurotoksiske træk også rapporteret.

Bidbehandling

Ved mistanke om bid af Russells hugorm er følgende principper vigtige:

  • Førstehjælp: Hold personen i ro og begræns bevægelse. Immobilisering af den ramte lem med spjelke eller bandage for at reducere venøs tilbagevenden er acceptabelt; brug ikke snævre turnikéer eller forsøg på at suge giften ud.
  • Søg straks læge: Transport til hospital hurtigst muligt — antivenombehandling bør igangsættes efter vurdering af symptomer og laboratorieprøver.
  • Antivenom: Polyvalent antivenom, der dækker de indiske giftige slanger, er standardbehandling og kan redde liv, hvis givet i rette dosis og til tiden.
  • Understøttende behandling: intravenøs væsketerapi, behandling af koagulationsforstyrrelser, blodtransfusioner efter behov og dialyse ved akut nyresvigt.
  • Tetanusprofylakse og sårpleje: forebyggelse af sekundære infektioner og korrekt sårbehandling er vigtig.

Forebyggelse og sikkerhed

  • Vær forsigtig i områder med højt græs, lagre af halm eller kompost og ved nattetid, hvor rottepopulationer kan tiltrække hugorme.
  • Hold boliger og omgivelser ryddelige for at reducere skjulesteder for både slanger og de små pattedyr, de jager.
  • Brug lommelygte om natten, bær sko og lange bukser ved færdsel i områder med kendt slangeaktivitet.
  • Undgå forsøg på at opsamle eller dræbe slanger uden passende erfaring og udstyr — kontakt lokale autoriteter eller dyreeksperter.

Taxonomi og bemærkninger

Der har gennem årene været stor debat om inddelingen af Russell's viper-komplekset. Nogle autoriteter har beskrevet flere underarter eller nærtstående arter (f.eks. populationer i Sydøstasien), mens andre mener, at Daboia er monotypisk med variation inden for arten. Taxonomiske revisioner og genetiske undersøgelser kan ændre den nøjagtige opdeling over tid, så kilder kan variere.

Bevaringsstatus

Russells hugorm er almindelig i store dele af sit udbredelsesområde og tolererer ofte menneskeskabte habitattyper som landbrug, men lokale populationer kan påvirkes af forfølgelse og tab af byttedyr. På grund af dens rolle i menneske-/dyrekonflikter er det vigtigt med oplysning og sikre behandlingsmuligheder i områder med høj forekomst.

Afsluttende bemærkning

Russells hugorm er en af de mest medicinsk betydningsfulde giftige slanger i det indiske subkontinent pga. sin udbredelse, giftighed og hyppighed af biddet. Hurtig adgang til sundhedsvæsenet og korrekt antivenombehandling er afgørende for at reducere dødelighed og senfølger.

Beskrivelse

Russell-ormene kan blive op til 166 centimeter lange, men de er normalt omkring 120 centimeter lange. Russell's Viper er normalt mørkegul eller brun i farven med mange sorte pletter.

Hvor de bor

Russell-ormen findes i Indien, Pakistan, Sri Lanka, Bangladesh, Nepal, Myanmar, Thailand, Cambodja, Kina (Guangxi, Guangdong), Taiwan, Indonesien (Endeh, Flores, øst Java, Komodo, Lomblen). Men nogle siger, at den også findes i Vietnam, Laos og på den indonesiske ø Sumatra.

Levesteder

Russell's Viper findes i åbne græs- og buskede områder, landbrugsarealer, kystnære lavlandsområder, sletter og bakker.

Fællesnavne

  • engelsk er de kendt som "Russell's Viper", "Chain Viper", "Seven pacer snake" og "Scissors snake".
  • urdu, hindi, hindustani og punjabi er de kendt som "Daboia".
  • orientalsk er de kendt som "Chandan Boda".
  • kashmiri er de kendt som "Gunas".
  • Sindhi er de kendt som "Koraile".
  • bengalsk er de kendt som "Bora" eller "Uloo Bora".
  • gujarati er de kendt som "Chitalo" eller "Khadchitalo".
  • marathi er de kendt som "Ghonas".
  • telugu er de kendt som "Katuka rekula paamu".
  • thai er de kendt som "Ngu maew sao".
  • burmesisk er de kendt som "Mwe lewe".
  • På tamilsk er de kendt som "Kannadi viriyan".

Adfærd

Russell's Viper er terrestrisk (lever på jorden) og er normalt nataktiv, men i køligt vejr er den dagaktiv. Når den trues, løfter den hovedet og laver en hvæsende lyd, som siges at være højere end andre slanger. Dens bid kan nogle gange være et simpelt knæk, eller nogle gange hænger kæberne fast i fjenden i et par sekunder. Voksne siges at være langsomme og sløve, men når de forstyrres, bliver de aggressive. På grund af dens aggressivitet og giftighed er mange dyr og mennesker bange for denne slange. Derfor efterligner en anden slange, Rough-scaled Sand Boa, Russell's Viper's farvemønster, så den ligner Russell's Viper, men den er faktisk harmløs. Voksnes giftkirtler indeholder omkring 21-268 mg gift, mens ungernes giftkirtler indeholder omkring 8-79 mg gift.

Fodring

Russell's Viper spiser stort set alt; den spiser gnavere som rotter, mus og egern, landkrabber, øgler, spidsmus, skorpioner og andre leddyr. Unge Russell's Viper siges at være kannibaler, hvilket betyder, at de spiser hinanden.

Reproduktion

Russells hugorm er viviparous, hvilket betyder, at de føder levende. De parrer sig tidligt på året, og hunnen er gravid i omkring seks måneder, inden hun føder sine unger i maj til november, men normalt i juni eller juli. En hun føder omkring 20-40 unger ad gangen, og ungerne er omkring 215-260 millimeter lange, når de bliver født. En russelsk hugorm bliver kønsmoden efter ca. 2-3 år.

Underart

Hvis man ser bort fra den nominelle underart, den indiske Russell-øje (D. r. russelii), findes der kun én underart, den østlige Russell-øje (D. r. siamensis).

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er Daboia?


A: Daboia er en giftslange fra den gamle verden.

Q: Hvorfor er den opkaldt efter Patrick Russell?


A: Den blev opkaldt efter Patrick Russell til ære for hans arbejde som herpetolog, især hans studier af indianske slanger.

Q: Hvem var Patrick Russell?


A: Patrick Russell var en skotsk herpetolog.

Q: Hvad er Russells hugorm?


A: Russells hugorm er en type giftslange, der findes i Indien.

Q: Er Russells hugorm dødelig?


A: Ja, Russells hugorm er en af de fire mest giftige slanger i Indien, og den forårsager flest dødsfald af alle de giftige slanger i det område.

Q: Hvordan bidrog Patrick Russell til studiet af slanger?


A: Patrick Russell studerede mange indiske slanger som herpetolog.

Q: Hvor finder man Russells hugorm?


A: Russells hugorm findes i Indien.


Søge
AlegsaOnline.com - 2020 / 2025 - License CC3