Vandnymfer (Zygoptera) — små guldsmede: biologi, livscyklus og kendetegn
Vandnymfer (Zygoptera): Opdag deres biologi, livscyklus og kendetegn — farvestrålende små guldsmede, nymfer, adfærd og udbredelse.
Vandnymfer (Zygoptera) er insekter i ordenen Odonata. De ligner guldsmede, men hører til en adskilt underorden, Zygoptera. Globalt findes der omkring 20 familier af vandnymfer, afhængigt af, hvordan man klassificerer dem. Nogle arter kaldes på almindeligt sprog også "demoiseller".
Udseende og kendetegn
Vandnymfer er typisk mindre og slankere end de såkaldte ægte guldsmede (Anisoptera). De har to par vinger, hvor for- og bagvinger ligner hinanden i form og størrelse, og mange arter holder vingerne foldet sammen langs kroppen eller let samlet over bagkroppen, når de hviler. Øjnene er adskilte fra hinanden med en afstand, der ofte er større end øjets egen diameter—det adskiller dem tydeligt fra mange guldsmede, hvis øjne sidder tæt sammen.
Farverne kan være meget stærke og varierede: metallisk blå, grønne, rødbrune eller mere matte jordfarver. Nogle arter udviser tydelig kønsdimorfi, hvor hanner og hunner har forskellig farve eller mønster. Trods deres farverige udseende er vandnymfer ofte svære at få øje på i skyggefuld bevoksning, fordi de hurtigt folder vingerne sammen og sidder stille.
Levevis og adfærd
Vandnymfer er gode jægere både som nymfer og som voksne. De æder små insekter som myg, fluer og andre småbysser, og nogle gange også mindre vandlevende krebsdyr, når de er i larvestadiet. Som voksne lever de ofte tæt på det vandløb, hvor de er klækket, og mange arter er territoriale; hanner forsvare et lille område, hvor de søger hunner til parring.
De er ikke i stand til at gå med benene som mange andre insekter; de kan alene lande og afsætte sig fra overflader. Deres øjne er særligt følsomme over for bevægelse, så de reagerer hurtigt på forstyrrelser og flyver hurtigt væk ved nærgående fare, hvilket gør dem svære for rovdyr at fange.
Livscyklus
Vandnymfers livscyklus er hemimetabol (ufuldstændig forvandling). Hunnen lægger æg i eller på vegetationen i vandet, på mudder eller direkte i vandet afhængigt af arten. Æggene klækker til vandlevende nymfer, som lever i vandet i alt fra nogle få måneder til flere år, afhængigt af art og klima. Nymferne er kødædende og fanger bytte med hurtige bevægelser af kæberne.
Nymfer går igennem flere hudskifter (instarer) og vokser gradvist. Når nymfen er klar til at blive voksen, kravler den op på en plante eller sten nær vandet, hvor den fælder sin hud og gennemgår den sidste forvandling (emeting/ekdyse) til en flyvende voksen. Dette stadie kaldes udklækning eller eklosion, og den fremvoksne guldsmed skal ofte vente på, at dens vinger tørrer og hærder, før den kan flyve.
Udbredelse og evolution
Vandnymfer har eksisteret siden det sene Karbon (tidlige former placeres nogle gange i Protozygoptera), og i dag findes de på alle kontinenter undtagen Antarktis. De foretrækker stillestående eller langsomt strømmende vand som søer, damme, moser og rolige dele af floder, ofte med rig vandplanter, hvor nymferne kan gemme sig og jage.
Økologi, betydning og trusler
Vandnymfer spiller en vigtig rolle i økosystemet som rovdyr af små insekter både i vand og i luften, og de udgør samtidig føde for fisk, fugle og større insekter. Deres tilstedeværelse og artssammensætning kan være gode indikatorer for vandkvalitet og økosystemets sundhed, fordi mange arter kræver rent eller klart vand og veludviklet vegetation.
Trusler mod vandnymfer omfatter ødelæggelse og opfyldning af vådområder, forurening, ændret vandføring, invasive arter og klimaændringer. Bevarelse af levesteder, forbedring af vandkvalitet og beskyttelse af kyst- og sumpområder er centrale tiltag for at bevare lokale vandnymfe-puljer.
Praktiske tips til observation
- Se efter dem ved bredden af damme, søer, kanaler og langs rolige flodstrækninger, især hvor der er vandplanter.
- De er ofte mest aktive i solrigt, stille vejr. Morgen- og formiddagstimer kan være gode for fotografering, når de hviler og tørrer vinger.
- Hold afstand når du iagttager parring eller udklækning — forstyrrelser kan få nymfer eller voksne til at forlade området.
Alle vandnymfer er rovdyr; både nymfer og voksne spiser andre insekter og bidrager dermed til at kontrollere bestande af små skadedyr som fx myg. Deres ofte prangende farver og elegante flugt gør dem også populære blandt naturinteresserede og fotografer.

Hoved af en damselfly. Læg mærke til øjnene: de er langt fra hinanden.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er et andet navn for damsøgere?
A: Et andet navn for damselvfluer er "Demoiselle".
Q: Hvordan ser vingerne på de fleste damselflies ud, når de hviler?
A: Vingerne hos de fleste dambrugsfluer holdes langs og parallelt med kroppen, når de er i hvile.
Spørgsmål: Hvad adskiller dambrugsfluer fra guldsmede?
A: Damselflies er normalt mindre og svagere flyvere end guldsmede. Deres øjne er også godt adskilt med mere end deres egen diameter, og deres for- og bagvinger ligner hinanden, hvilket ikke er tilfældet hos ægte guldsmede.
Sp: Hvornår fandtes dambrugsfluer for første gang?
A: Damselflies har eksisteret siden det senere Karbon (nogle autoriteter placerer tidlige former i Protozygoptera).
Spørgsmål: Hvor kan man finde dem?
A: Skyllefluer kan findes på alle kontinenter undtagen Antarktis.
Spørgsmål: Hvordan adskiller deres livscyklus sig fra libellers?
A: Ikke alene vokser deres nymfer i floder, men de voksne dyr holder sig normalt tæt på floden og lever i farverige små grupper. De fleste dambrugsfluer lever deres liv inden for en kort afstand fra det sted, hvor de blev udklækket.
Spørgsmål: Hvad spiser både nymfer og voksne? A: Alle damselflies er rovdyr; både nymfer og voksne spiser andre insekter.
Søge