Yangtze-støren (Acipenser dabryanus), også kaldt Dabry-støren, tilhører familien Acipenseridae og ordenen Acipenseriformes. Det er en gammel gruppe benfisk med karakteristiske benskæl (scutes), en lang snude og fire følgebarrer (barbler) foran munden.

Arten menes at have eksisteret i millioner af år og bliver af og til omtalt som et levende fossil på grund af sin primitive kropsbygning og lange artslinie. I Kina er Yangtze-støren omhyggeligt beskyttet og udnævnt til en national skat, på linje med den store panda.

Udseende og størrelse

Yangtze-støren kan blive meget stor: rapporter angiver eksemplarer mellem 2 og 4 meter i længde og en vægt på flere hundrede kilo. En voksen stø r kan veje over 450 kg under gunstige forhold. Den har en slank, torpedolignende krop med et heterocerkalt halefinne, fem rækker af benskæl langs kroppen, en avlang snude og fire sensoriske barbels foran munden, som hjælper med at finde føde i bunden.

Udbredelse og habitat

Arten er oprindeligt hjemmehørende i Yangtze-flodens opland og forekommer også langs kystnære områder ved Qiantang-floden, Minjiang-floden og Pearl-floden. Den lever især i store flodstrækninger og mundingsområder med dybere vand og bundkontakt, hvor den søger føde.

Levevis og ernæring

Yangtze-støren er hovedsageligt bentisk: den søger føde på bunden og lever af bundlevende organismer som orme, krebsdyr, småfisk og andre bundlevende ryggradsløse dyr. Den er anadrom, hvilket betyder, at den normalt gyder i ferskvand og vandrer mellem fersk- og saltvand som led i sit livscyklussystem. Mange moderne forandringer i flodsystemerne har dog ændret disse migrationsmønstre.

Reproduktion og livscyklus

Størene bliver kønsmodne sent sammenlignet med mange andre fiskearter — ofte flere årtier for de største individer — og gyder i hurtigstrømmende, grusede flodområder. Hunner producerer mange æg, som klekkes efter nogle dage til uger afhængigt af temperatur. Den sene kønsmodning og specialiserede gydesteder gør arten særlig sårbar over for habitatforandringer.

Trusler og bevarelsestiltag

Yangtze-støren er udsat for en række alvorlige trusler:

  • Udfiskning og illegal fangst.
  • Opstemninger og dæmningsbyggeri (bl.a. Three Gorges-projektet), som blokerer migrationsruter og ødelægger gydesteder.
  • Habitatforringelse gennem sandindvinding, ændret vandføring og øget sedimentation.
  • Forurening fra landbrug, industri og byområder, som forringer vandkvaliteten.

Som følge heraf er arten i kritisk tilbagegang og er klassificeret som kritisk truet af internationale bevarelsesorganisationer; i nogle områder er vilde bestande formodentlig uddøde eller ekstremt reducerede. For at redde arten arbejder kinesiske myndigheder og forskningsinstitutioner med:

  • Opdræt i fangenskab og udsætningsprogrammer.
  • Fiskeriforbud og strengere håndhævelse mod ulovlig fangst.
  • Beskyttelse af vigtige gydesteder og forsøg på habitatgenopretning.
  • Overvågning, forskning i biologi og genetik samt internationale samarbejder om bevarelse.

Kulturel betydning

Ud over sin biologiske værdi har Yangtze-støren en stor symbolsk betydning i Kina. Den er officielt beskyttet og omtales som en national skat på linje med andre ikoniske arter. Bevarelsen af støren ses både som et naturmangfoldighedsprojekt og et spørgsmål om kulturarv.

Fremtidsudsigter

Fremtiden for Yangtze-støren afhænger af fortsat og målrettet bevarelse: effektivt opdræt og udsætning kan hjælpe, men uden forbedringer i habitatkvalitet, fjernelse af adgangsbarrierer og reduktion af forurening er chancerne for en bæredygtig vild bestand begrænsede. Kombinationen af juridisk beskyttelse, videnskabelig forskning og lokalt engagement er afgørende for, at arten kan overleve i naturen.

Yangtze-støren er en af de store størarter i verden og sammenlignes ofte med andre store arter som den atlantiske stør både i størrelse og biologiske karaktertræk. Dens rolle i økosystemet og som kulturelt symbol gør bevarelsen vigtig på flere niveauer. For mere information om Yangtze-flodens økologi og bevarelse, se også Yangtze-flodens oplysninger.