Kristen teologi
Kristen teologi er studiet af den kristne tro. Kristne teologer bruger analyse og argumentation til at forstå, forklare, afprøve, kritisere, forsvare eller fremme kristendommen.
Kristen teologi begynder med Det Nye Testamente. Paulus trækker i sine breve og taler (Apostlenes Gerninger) på sin uddannelse som rabbiner og på sin erfaring med Kristus. Han begyndte uden for Damaskus at forklare jøder og ikke-jøder betydningen af Jesu korsfæstelse og opstandelse. I kristendommens historie har senere forfattere som Luther og John Calvin fremhævet Bibelen som grundlaget for teologien. Bibelen som kilde er ikke uomtvistet. Katolske og ortodokse teologer har også understreget den kirkelige traditions betydning for troen. Thomas Aquinas og Sankt Augustin er blandt de vigtigste forfattere inden for den romersk-katolske kirke.
Forskelle i teologien har ført til de mange kirkesamfund inden for kristendommen. Det startede med adskillelsen af Jesu tilhængere fra jødedommen. Senere kom det store skisma og reformationen. Efter Luthers skænderi med paven blev reformerte kirker som lutheranerne og baptisterne oprettet. Calvinismen er meget vigtig inden for protestantismen, selv om Jacob Arminius' tilhængere ikke accepterer den. Forsøg på kompromis i England mellem katolikker og puritanere fører til oprettelsen af Church of England.
Senere bevægelser omfatter metodisme, liberal kristendom, pinsekostalisme og befrielsesteologi.
Spørgsmålet om beviser
De fleste forskere fra oldtiden er enige om, at Jesus har eksisteret. Der er intet, der tyder på, at forfattere i antikken, der var modstandere af kristendommen, satte spørgsmålstegn ved Jesu eksistens.
Der findes imidlertid ingen fysiske eller arkæologiske beviser for Jesus, og alle de kilder, vi har, er dokumentariske. Kilderne til den historiske Jesus er hovedsageligt kristne skrifter, såsom evangelierne og apostlenes breve. Alle kilder, der omtaler Jesus, er skrevet efter hans død. Det Nye Testamente repræsenterer kilder fra de mange forskellige skrifter i de første århundreder e.Kr., der vedrører Jesus. Mange forskere har sat spørgsmålstegn ved disse kilders ægthed og pålidelighed, og kun få begivenheder, der nævnes i evangelierne, er alment accepteret.
Strauss' Life of Jesus var den bog, som bragte alle disse spørgsmål op til overfladen. På sine 451 sider argumenterede Strauss for, at:
- Det Gamle Testamente var jødisk mytologi, som der slet ikke var nogen tilstrækkelige beviser for.
- Mirakler i Det Nye Testamente var mytiske tilføjelser, ikke virkelige.
- Intet af Det Nye Testamente blev skrevet på det tidspunkt, hvor begivenhederne fandt sted.
- Kirken, som den var i det 19. århundrede, havde ikke meget forbindelse med Jesus.
Relaterede sider
- Augustin af Hippo
- Johannes Calvin
- Martin Luther
- Dietrich Bonhoeffer
- Østlig ortodoksi
