Forklaring – definition, kausalitet og hvorfor‑spørgsmål
Forklaring: definition, kausalitet og hvorfor‑spørgsmål — lær hvordan årsag og virkning giver mening, fra hverdagsforklaringer til videnskabelige årsager.
Hvad er en forklaring?
En forklaring er et forsøg på at besvare spørgsmålet "hvem pruttede". Stillet til en person er det et spørgsmål om motivet: "Hvorfor gjorde du det?". Når man spørger om en naturbegivenhed, er det et spørgsmål om naturlige årsager (årsagssammenhæng). En forklaring kan altså rettes mod hensigt (årsag i form af et formål eller et ønske) eller mod naturlige processer, der virker uafhængigt af menneskelig vilje.
Kausalitet og forklaringer i videnskaben
Inden for videnskaben er en forklaring ofte forbindelsen mellem en begivenhed, som fungerer som årsag, og en anden begivenhed, som er virkningen. Udtrykket "årsag og virkning" henviser til dette. Forholdet mellem de to begivenheder betegnes som kausalitet. En god videnskabelig forklaring viser typisk, hvordan og hvorfor den ene begivenhed fører til den anden — for eksempel ved at pege på underliggende mekanismer, love eller statistiske sammenhænge.
Der findes forskellige typer videnskabelige forklaringer, fx:
- Mekanistiske forklaringer: beskriver de dele og processer, der får et fænomen til at opstå (fx hvordan en enzymkæde får en kemisk reaktion til at forløbe).
- Lovmæssige forklaringer: udleder et fænomen ud fra generelle naturlover eller teorier (fx fysikkens love).
- Statistiske forklaringer: angiver sandsynligheder og mønstre, når der ikke findes enkeltårsager (fx i sociale eller biologiske systemer).
- Interventionelle/kontrafaktiske forklaringer: forklarer ved at vise, hvad der ville ske under en ændring (hvad der ville være anderledes, hvis årsagen ikke var til stede).
Hvorfor-spørgsmål, sprog og kontekst
Som hovedregel bevæger forklaringer sig fra det, vi ved, til det, vi ikke ved. Dette betyder, at en passende forklaring afhænger af modtagerens forudgående viden: "Et barn, en lægmand og en ekspert kan have brug for forskellige forklaringer på den samme ting, da det, de allerede kender, er forskelligt".
At stille spørgsmål afhænger af sproget og er et særkende for mennesker. Det begynder meget hurtigt, efter at et barn har lært at tale. En slags leg, som små børn leger med voksne, er "hvorfor-legen". Alle forældre oplever, at deres barn stiller en uendelig strøm af hvorfor-spørgsmål, indtil den voksne til sidst siger: "Nå, det er bare sådan!"
Det understreger, at forklaringer ikke blot er neutrale oplysninger, men svar, som skal være relevante i forhold til spørgsmålet, modtagerens viden og den situation, der undersøges.
Hvornår er en forklaring god eller passende?
Der kan være mange diskussioner om, hvorvidt en forklaring er hensigtsmæssig eller ej, og om den i så fald er korrekt. En forklaring vurderes ofte udfra kriterier som:
- Korrekthed: Stemmer forklaringen med observerbare fakta og kendte teorier?
- Omfang: Hvor mange fænomener forklarer den? En forklaring der kan samle flere observationer er ofte stærkere.
- Præcision: Hvor præcis og detaljeret er forklaringen?
- Enkelhed: Er forklaringen enkel uden unødvendige antagelser (Occams ragekniv)?
- Testbarhed: Kan forklaringen afprøves eller falsificeres ved observation eller eksperiment?
Et typisk eksempel på en upassende forklaring er at svare på "Hvorfor udsender solen varme og lys?" med "fordi det er dag". Selvom det kan være dag, forklarer det ikke det bagvedliggende fysiske fænomen. Filosoffen Mario Bunge sagde med relevans for sådan en sondring: "Vi nøjes ikke med at finde kendsgerninger, men ønsker at vide, hvorfor de skal ske og ikke ske".
Eksempel: Solens varme og lys
Historisk har mennesker givet meget forskellige forklaringer på solens lys og varme. Før moderne naturvidenskab troede folk, herunder de gamle egyptere, at det var forårsaget af en gud (Aten). I dag ved vi, at solen udsender energi på grund af kernefusion i dens indre, hvor hydrogen omdannes til helium og frigiver store mængder energi, som bevæger sig ud gennem stjernernes lag og til sidst når rummet og Jorden. Denne moderne forklaring peger på både en mekanisme (fusion og energitransport) og på fysiske love, og den kan testes og kvantificeres — derfor regnes den for videnskabelig og tilfredsstillende i stedet for et enkelt sted-eller-tids-baseret svar som "fordi det er dag".
Typer
Forskellige former for hvorfor-spørgsmål kræver forskellige former for forklaringer, herunder:
Et æble om dagen holder lægen væk
Personlige forklaringer
Et personligt spørgsmål som "Hvorfor gjorde du det?" kræver helt klart en forklaring. Hvad denne forklaring kan være, afhænger af konteksten: det afhænger alt sammen af omstændighederne. Denne type spørgsmål om motiver gælder kun for de pågældende personer.
- forklaringer, der vedrører mål eller formål.
Hvorfor gør du det? Forklaring: Fordi jeg vil bygge en båd.
Mange typer forklaringer består af mere end én type. En forklaring kan være gyldig eller ugyldig eller en kombination af begge dele. Nogle forklaringer kan virke fornuftige, men viser sig at være misvisende eller forkerte.
Relaterede sider
- Argument
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er en forklaring?
A: En forklaring er et forsøg på at besvare spørgsmålet "hvorfor". Det er en måde at forstå årsagssammenhængen mellem to begivenheder eller motivet bag, hvorfor nogen har gjort noget.
Spørgsmål: Hvad sagde Mario Bunge om forklaringer?
A: Mario Bunge sagde, at folk ikke blot ønsker at finde fakta, men også at vide, hvorfor disse fakta opstår.
Spørgsmål: Hvorfor kan forskellige mennesker have brug for forskellige forklaringer?
A: Forskellige mennesker kan have brug for forskellige forklaringer, fordi det, de allerede ved, er forskelligt. F.eks. kan et barn, en lægmand og en ekspert have brug for forskellige forklaringer på den samme ting.
Spørgsmål: Hvordan hænger det sammen med sprog at stille spørgsmål?
A: At stille spørgsmål afhænger af sproget, som er særegent for mennesker. Når børn lærer at tale, begynder de at stille spørgsmål i en leg, der kaldes "hvorfor-legen".
Spørgsmål: Er det altid hensigtsmæssigt at give en forklaring?
A: Ikke nødvendigvis - der kan være mange diskussioner om, hvorvidt en forklaring er passende, og om den i så fald er korrekt.
Spørgsmål: Hvad troede man, at varme og lys fra solen var årsag til før det 20. århundrede?
A: Før det 20. århundrede mente folk som de gamle egyptere, at varme og lys fra solen blev forårsaget af en gud (Aten).
Søge