Richard Wagner (22. maj 1813 i Leipzig - 13. februar 1883 i Venedig) var en tysk operakomponist. Han var en af de vigtigste operakomponister i Tyskland i den romantiske periode. Bortset fra noget musik, som han skrev som studerende, skrev han ti operaer, som alle bliver opført regelmæssigt på operahuse i dag. De fleste af hans operaer handler om historier fra den tyske mytologi. Han skrev altid selv teksten.

Wagner ændrede folks opfattelse af, hvad operaer skulle være. Han mente, at dramaet (den historie, der bliver fortalt med alle dens spændinger) var meget vigtigt, og han valgte selv sangerne til sine operaer, så han kunne oplære dem i sin tankegang. Musikken i hans operaer gav ikke publikum mulighed for at klappe efter store soloer, som det havde været tilfældet i det 18. århundrede: den fortsætter hele akten igennem. Han fik sin musik til at fortælle historien ved at bruge det, han kaldte "ledemotiver". Det var melodier eller korte musikalske fraser, som hørte til bestemte personer i operaen eller til bestemte idéer. Han havde større indflydelse på andre komponister end nogen anden i sin tid, især på grund af hans harmonier, som blev mere og mere kromatiske (med mange skarpe og flade) og med mange tonearter. Han byggede et operahus efter sit eget design i den tyske by Bayreuth. Næsten alle musikere i Europa forsøgte at rejse til Bayreuth for at høre Wagners musik. Wagnerfestivalen finder stadig sted hvert år der.

Tidlige år og livsforløb

Wagner voksede op i Leipzig og studerede først jura, før han helt gik over til musik. I sine unge år skrev han bl.a. operaerne Die Feen og Das Liebesverbot, og hans tidlige succes med værker som Rienzi bragte ham til større operascener. Han deltog politisk i opstanden i Dresden i 1849 og måtte senere gå i eksil i en periode. I løbet af sit liv boede han i flere europæiske byer — blandt andre Paris, Zürich og London — indtil han modtog støtte fra kong Ludwig II af Bayern, hvilket gjorde det muligt for ham at realisere større projekter.

Vigtige værker

Wagner skrev store, sammenhængende operacykler og enkelte værker, som stadig er centrale i operarepertoiret. De mest kendte inkluderer:

  • Der Ring des Nibelungen (Ringen): et firedeleprojekt bestående af Das Rheingold, Die Walküre, Siegfried og Götterdämmerung. Cyklen tog årtier at færdiggøre og havde verdenspremiere i Bayreuth 1876.
  • Tristan und Isolde (1865): berømt for sin grænseoverskridende harmonik og det såkaldte Tristan-akkord, som blev et nøglepunkt i musikalsk modernisering.
  • Die Meistersinger von Nürnberg (1868): en stor, tysk komisk-episk opera med stærk national farve.
  • Tannhäuser og Lohengrin: vigtige tidlige værker, der blander mytisk stof med romantisk følelsesdrama.
  • Parsifal (1882): Wagners sidste sceniske værk, skrevet til Bayreuth og præget af religiøse og filosofiske temaer.

Ledemotiver og musikalsk stil

Et af Wagners mest varige bidrag er brugen af ledemotiver — kortere melodiske eller harmoniske figurer, som knytter sig til personer, genstande, følelser eller idéer i dramaet. Disse motiver optræder og udvikles gennem hele værket og hjælper lytteren til at følge det dramatiske forløb uden afbrydelser i form af adskilte arier. Wagner søgte et Gesamtkunstwerk — et ’totalværk’ hvor musik, tekst, scene, kostume og skuespil er uløseligt forbundne.

Hans harmonik blev stadigt mere kromatisk og tonalt udfordrende; især Tristan und Isolde har påvirket senere harmonisk udvikling i det 19. og 20. århundrede. Han brugte en stor orkesterbesætning, nyskabende instrumentation og krævede ofte specielle stemmetyper — f.eks. den såkaldte Wagner-tenor eller heldentenor — til sine hovedroller.

Bayreuth og Festspielhaus

Wagner fik opført sit eget operahus, Bayreuth Festspielhaus, specielt indrettet efter hans ideer om scene og akustik. Hovedtræk var den skjulte orkestergrube (så orkestret ikke stjal scenens visuelle fokus), en planlagt publikumsplacering for bedre teaterillusion og lange, uafbrudte opførelser. Den første komplette opførelse af Ringen fandt sted i 1876 ved åbningen af huset. Bayreuthfestivalen, som Wagner selv grundlagde, eksisterer stadig og er et centrum for fortolkning og forskning i hans værker.

Kontroverser og politisk holdning

Wagner var en kompleks person: udover at være komponist var han essayist og politisk engageret i sine unge år. Han skrev også stærkt kontroversielle tekster, blandt andet artikler med antisemitisk indhold (Das Judenthum in der Musik), som har bidraget til et omstridt eftermæle. Senere er hans musik og idéer blevet både beundret og kritiseret — ikke mindst fordi dele af hans æstetik blev approprieret af nationalistiske strømninger i det 20. århundrede. Samtidig peger musikforskere på den store kunstneriske betydning af hans musikalske nyskabelser.

Indflydelse og arv

Wagners harmoniske sprog, orkestrering, dramatiske struktur og brug af ledemotiver har haft enorm indflydelse på komponister som Gustav Mahler, Richard Strauss, Anton Bruckner — og i videre forstand på udviklingen mod modernisme hos komponister som Debussy og Schoenberg (både som inspiration og noget, de reagerede imod). Han ændrede også opfattelsen af, hvad opera kan være, og hans idéer om totalkunst har påvirket teater, film og scenekunst generelt.

Hvordan høre Wagner i dag

  • Begynd med enkelte værker som Lohengrin, Tannhäuser eller Tristan und Isolde, før du kaster dig over hele Ring-cyklussen.
  • Vælg optagelser eller live-opførelser med opmærksomhed på dirigentens og instruktørens tilgang: Wagner-tolkninger kan variere meget i tempi, klang og scenisk fortolkning.
  • Besøg Bayreuth, hvis muligt, eller følg festivalens udgivelser og forskning for at forstå historisk kontekst og moderne perspektiver.

Afsluttende bemærkning

Richard Wagner er både en af romantikkens store genier og en af de mest kontroversielle skikkelser i musikhistorien. Hans musikalske opdagelser har ændret kompositionens og opførelsens landskab; samtidig må man erkende og diskutere de problematiske sider af hans forfatterskab i historisk og etisk perspektiv. Hans operaer fortsætter med at provokere, røre og inspirere publikum verden over.