Oboen – træblæserinstrument: definition, opbygning, lyd og historie
Oboen – lær om dette koniske træblæserinstrument: opbygning, dobbelt rørblad, karakteristisk lyd og historien fra shawm til orkesterets soloinstrument.
En obo er et træblæserinstrument med et dobbelt rørblad. Den ligner meget klarinetten og kan forveksles med den, men hvor klarinettens form forbliver cylindrisk, har oboen en konisk krop, hvilket er en vigtig årsag til forskellen i klang. Oboens karakteristiske lydbillede opstår ved, at luft presses gennem det dobbelte rørblad i instrumentets øverste ende, så de to rørblade vibrerer mod hinanden. En obo består normalt af fire dele: klokken, det nederste led, det øverste led og rørøret (det øverste stykke, hvor røret og rørbladet sidder). En person, der spiller på obo, kaldes en oboist. Et typisk orkester har oftest to oboer, nogle gange tre; derudover kan der indgå et engelskhorn, som lyder en femtedel lavere, og mere sjældent en basobo, som lyder omtrent en oktav lavere end oboen. Gustav Holst brugte en sådan basobo i sin suite "The Planets".
Opbygning og materialer
Moderne professionelle oboer er ofte lavet af hårdt træ som grenadilla (afrikansk sorttræ) eller andre hårde træsorter; studiemodeller kan være fremstillet af kunststof eller resin for større robusthed. Nøglerne er typisk lavet i metal (ofte nikkelsølv) og kan være forgyldt eller nikkelbelagt. Instrumentets indre bore er konisk; denne form og rørbladets konstruktion er afgørende for oboens klang. Rørbladene laves primært af græsarten Arundo donax, men der findes også syntetiske alternativer til begyndere og for udendørs brug.
Spilleteknik, stemning og rækkevidde
Spilleteknik på oboen kræver en præcis embouchure (læbe- og mundstilling), god åndedrætskontrol og konstant arbejde med rørbladet. Oboisten blæser med forholdsvis lille, kontrolleret luftstrøm; vibrato og frasering er centrale dele af instrumentets udtryk. Det er almindeligt, at orkestre bliver stemt til tonen A, som oftest spilles af orkestrets solooboist — typisk omkring A = 440 Hz, men nogle orkestre bruger A = 442 Hz eller andre standarder.
Oboens praktiske omfang er omkring to og en halv til tre oktaver; en typisk gennemgående rækkevidde beskrives som cirka b♭3 (b b under midter-C) til g6, mens professionelle oboister ofte når højere toner ved behov.
Rørbladet (reed)
Rørbladet er helt centralt for oboens klang og intonation. Mange oboister laver deres egne rørblade eller tilpasser købte rør for at få den ønskede respons og tone. Processen omfatter trimming, formning, bindning og justering af åbningen mellem de to bladstykker. Rør skal ofte udblødes før spil, og de er følsomme over for temperatur og fugtighed — derfor påvirkes intonation og lyd af både vejr og spillerens teknik.
Variationer i obofamilien
- Koranglais (engelskhorn): Et instrument i F, der typisk lyder en femtedel lavere end oboen og har en varmere, mere mørk klang.
- Oboe d'amore: En barok/moderne variant i A, lyder en lille ters lavere end oboen og blev brugt af komponister som Bach.
- Basobo (også kaldet heckelphone i visse varianter): Lyder omkring en oktav lavere end oboen og anvendes sjældent, men soms i orkestrale farveeffekter.
- Barokoboer: Tidligere konstruktioner med enklere nøglemekanik og en lysere, mindre fokuseret klang, brugt i autentisk opførelse af barokmusik.
Historie og repertoire
Oboen stammer fra shawm, et kraftigt dobbelt-rørbladsinstrument fra middelalderen og renæssancen. I baroktiden udviklede shawm'en sig gennem flere modificationer til den moderne obo, og instrumentet fik hurtigt en betydelig rolle i både orkester- og kammermusik. Bach og Händel benyttede oboen ofte i deres orkestrering, og adskillige italienske komponister, ikke mindst Antonio Vivaldi, skrev solokoncerter for oboen. I takt med instrumentbyggernes arbejde i 17.–19. århundrede (bl.a. forbedring af nøglesystemer) blev oboen lettere at spille i kromatiske toner og i de skarpe/flade nøgler.
Senere komponister, der skrev betydende værker for oboen som soloinstrument, omfatter Mozart (bl.a. obokoncerten i C), Weber, Richard Strauss (Oboenkonzert), Vaughan Williams og Francis Poulenc (sonate for obo). Oboen bruges i dag i symfoniorkestre, kammermusik, operarer og i nogle tilfælde i solo- og koncertsammenhænge.
Roller i orkesteret
I orkestret har oboen flere vigtige funktioner: den stemmer orkestret ved begyndelsen af en koncert, spiller ofte bærende melodiske partier og fungerer som soloinstrument i adskillige satssektioner. På grund af sin klare, gennemtrængende klang træder oboen frem tydeligt gennem orkestret, hvilket gør den velegnet til både lyriske soloer og markante motifiske udsagn.
Vedligeholdelse og læring
Vedligeholdelse af en obo omfatter regelmæssig rengøring, oliebehandling af træ (på træinstrumenter), udskiftning og indstilling af rørblade samt justering af nøglemekanik. At lære obo kræver tålmodighed — især konstruktion og tilpasning af rørblade er en kunst i sig selv — men giver til gengæld adgang til et udtryksfuldt og særligt orkesterinstrument.
Navnet obo kommer fra fransk hautbois, der betyder "højt træ" eller "højt klingende træ", en beskrivelse af instrumentets klare, bærende tone.
Et obo-rør.
En obo (uden rørblad)
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er en obo?
A: En obo er et træblæserinstrument med et dobbelt rørblad. Den har en konisk krop og frembringer lyd, når der blæses luft gennem dobbeltrøret i den øverste ende af instrumentet, hvilket får de to rørblade til at vibrere sammen.
Sp: Hvem spiller på obo?
Svar: En person, der spiller på obo, kaldes en oboist.
Spørgsmål: Hvor mange oboer er der typisk i et orkester?
Svar: Der er typisk to eller tre oboer i et orkester. Lejlighedsvis kan der også være en cor anglais, som lyder en kvint lavere end oboen, og meget sjældent kan der være en basobo, som lyder en oktav lavere end den almindelige obo.
Spørgsmål: Hvilke komponister har skrevet musik til solistopførelse på obo?
A: Blandt de komponister, der har skrevet musik til soloopførelser på obo, kan nævnes Mozart, Weber, Richard Strauss, Vaughan Williams og Francis Poulenc.
Spørgsmål: Hvad betyder "hautbois" på fransk?
A: Hautbois kan oversættes til "high wood" på engelsk og henviser til dens høje lyd som træblæserinstrument.
Spørgsmål: Hvor kommer oboen oprindeligt fra?
A: Oboen stammer oprindeligt fra shawm, som var populær i middelalderen og renæssancen. Den blev mere populær i barokperioden, hvor Bach og Händel brugte den ofte i deres orkestermusik, og Antonio Vivaldi skrev koncerter til den.
Spørgsmål: Hvad er det normalt, at en principalboist gør, inden han spiller i et orkester?
A: Det er normalt for solooboister at spille tone A, før de spiller, så de andre instrumenter kan stemme deres instrumenter derefter.
Søge