Nordisk mytologi | tro og legender af det skandinaviske folk

Norsk eller skandinavisk mytologi er det skandinaviske folks tro og legender. Den nordiske mytologi er en version af den ældre germanske mytologi og blev senere erstattet af kristendommen for størstedelen.

Den nordiske mytologi er en række trosretninger og historier, der deles af nordgermanske stammer. Den blev ikke overleveret fra guderne til de dødelige. Den havde ingen skrifter. Mytologien blev videregivet fra generation til generation i form af poesi. Den fortsatte med at blive overleveret på denne måde frem til vikingernes tid. Den oprindelige tro var for længst gået tabt. Vores viden om den er hovedsagelig baseret på Eddas og andre middelalderlige tekster. Disse blev nedskrevet, mens og efter at de gik over til kristendommen.


  De nordiske guder var dødelige. Kun ved at spise Iðunns æbler kunne de håbe på at leve indtil Ragnarök. Billede af J. Penrose, 1890.  Zoom
De nordiske guder var dødelige. Kun ved at spise Iðunns æbler kunne de håbe på at leve indtil Ragnarök. Billede af J. Penrose, 1890.  

Kosmologi

I den nordiske mytologi troede man, at universet havde 9 riger eller "verdener". Asgård er det sted, hvor guderne boede. Asgård kunne kun nås ved at gå over regnbuen (Bifröstbroen). Frostkæmperne boede et sted kaldet Jötunheimr. Jötunheimr betyder jætterige rige.

Et koldt, mørkt sted kaldet Niflheim blev regeret af Hel. Hun var datter af Loke. Dette var det endelige hjemsted for de fleste af de døde. Et sted i syd lå det brændende rige Muspelheim, som var hjemsted for ildkæmperne.

Mellem Asgård og Niflheim lå Midgård, menneskenes verden.

Overnaturlige væsener

Der er tre "klaner" af guder, Æsirerne, Vanerne og Jötnarerne (kaldet jætter i denne artikel). Efter en lang krig sluttede Æsir og Vanir fred og sluttede sig sammen.

Æsirerne og Vanirerne er fjender af Jötnarerne eller jætterne. Æsirerne er efterkommere af Jötnar. Både Æsir og Vanir gifter sig med dem. Der findes to slags jætter: frostjætter og ildjætter.

Der findes mange andre overnaturlige væsener. Disse omfatter:

  • Fenrir, den gigantiske ulv
  • Jörmungandr, havslangen, der er viklet rundt om verden.
  • Hugin og Munin (tanke og hukommelse), de to ravne, som holder Odin orienteret om, hvad der sker på jorden.
  • Ratatosk, egernet, der kravler rundt i Yggdrasils grene.


 Thor kæmpede ofte mod jætterne.  Zoom
Thor kæmpede ofte mod jætterne.  

Moderne påvirkninger

Dag (norsk)

Oprindelse

Søndag

Solens dag

Mandag

Månens dag

Tirsdag

Tyr's dag

Onsdag

Odins dag

Torsdag

Thor's dag

Fredag

Freyja eller Frigg's dag

Lørdag

Saturns dag (engelsk og nederlandsk), badedag (svensk og dansk), sabbat (tysk)

De germanske guder har påvirket elementer af det vestlige hverdagsliv i de fleste lande, der taler germanske sprog. Et eksempel er nogle af navnene på ugedagene. Dagene blev opkaldt efter romerske guder på latin (opkaldt efter sol, måne, Mars, Merkur, Jupiter, Venus og Saturn). Navnene for tirsdag til fredag blev erstattet med germanske versioner af de romerske guder. På engelsk blev Saturn ikke erstattet. Lørdag er opkaldt efter sabbaten på tysk og kaldes "vaskedag" i Skandinavien.

Moderne populærkultur

J.R.R.R. Tolkiens Ringenes Herre var påvirket af nordeuropæernes myter. Efterhånden som den blev populær, flyttede dele af dens fantasiverden ind i den måde, som folk ser fantasygenren på. I næsten alle moderne fantasy-romaner kan du finde nordiske væsner som elvere, dværge og jætter.


 Andre websteder

  • W. Wagners e-bog "Asgård og gudernes hjem" Arkiveret 2006-10-17 på Wayback Machine
  • Peter Andreas Munchs "Norsk mytologi": Legender om guder og helte" e-bog Archived 2006-10-17 at the Wayback Machine
  • heimskringla.no Oldnordisk prosa og poesi
  • Tidløse myter - Nordisk mytologi - Information og fortællinger fra den nordiske og germanske litteratur
  • Nordiske guder, gudinder, jætter, dværge og troldmænd Arkiveret 2017-10-30 på Wayback Machine
  • CyberSamurai Encyclopedia of Norse Mythology Archived 2011-01-28 at te Wayback Machine

Nordisk mytologi

Guddomme
helte
figurer

Æsir

  • Baldur
  • Bragi
  • Dellingr
  • Forseti
  • Heimdall
  • Hermóðr
  • Höðr
  • Hœnir
  • Ítreksjóð
  • Kvasir
  • Lóðurr
  • Loki
  • Meili
  • Móði og Magni
  • Odin
  • Óðr
  • Thor
  • Týr
  • Ull
  • Váli
  • Víðarr
  • Vili og Vé

Ásynjur

  • Bil
  • Eir
  • Frigg
  • Fulla
  • Gerðr
  • Gefjun
  • Gná
  • Hlín
  • Ilmr
  • Iðunn
  • Jörð
  • Lofn
  • Nanna
  • Njörun
  • Rán
  • Rindr
  • Sága
  • Sif
  • Sigyn
  • Sjöfn
  • Skadi
  • Snotra
  • Sól
  • Syn
  • Thrud
  • Vár
  • Vör

Vanir

  • Freyja
  • Freyr
  • Njord
  • Søster-kone til Njörðr
  • Gullveig

Andre

  • Spørg og Embla
  • Borr
  • Búri
  • Dís
  • Dværge
  • Einherjar
  • Elver
    • Mørke elvere (Dökkálfar)
    • Lysalfer (Ljósálfar)
    • Sortalfer (Svartálfar)
  • Fenrir
  • Hel
  • Irpa
  • Jörmungandr
  • Jötnar
  • Mímir
  • Níðhöggr
  • Norns
  • Sigfried
  • Þorgerðr Hölgabrúðr
  • Skjoldkvinde
  • Valkyrie
  • Vættir
  • Völundr
  • Skinfaxi og Hrímfaxi

Steder

  • Álfheimr
  • Asgård
  • Bifröst
  • Fólkvangr
  • Ginnungagap
  • Hel (rige)
  • Jotunheim
  • Midgard
  • Múspellsheimr
  • Niðavellir
  • Niflheim
  • Valhalla
  • Vanaheimr
  • Vígríðr
  • Wells
    • Mímisbrunnr
    • Hvergelmir
    • Urðarbrunnr
  • Yggdrasil

Begivenheder

  • Æsir-Vanir-krigen
  • Fimbulvetr
  • Ragnarök

Kilder

  • Gesta Danorum
  • Den Poetiske Edda
  • Prosa Edda
  • Runestones
  • Sagaer
  • Tyrfing-cyklus
  • Völsung-cyklus
  • Oldnordisk sprog
  • Ortografi
  • Senere indflydelse

Samfund

  • Blót
  • Félag
  • Germansk kalender
  • Heiti
  • Hörgr
  • Kenning
  • Mead hall
  • Nīþ
  • Norsk hedensk tilbedelse
  • Tal
  • Hellige træer og lunde i den germanske hedenskab og mytologi
  • Seiðr
  • Skald
  • Vikingetiden
  • Völva

Se også

  • Nordiske guder
  • Mytologiske nordiske personer, genstande og steder
  • Germansk hedenskab
  • Hedenskab (ny religiøs bevægelse)


 

Spørgsmål og svar

Sp: Hvad er nordisk eller skandinavisk mytologi?


A: Norsk eller skandinavisk mytologi er det skandinaviske folks tro og legender. Det er en version af den ældre germanske mytologi og blev senere erstattet af kristendommen for størstedelen.

Spørgsmål: Hvordan blev den nordiske mytologi overleveret fra generation til generation?


A: Den nordiske mytologi blev overleveret fra generation til generation i form af poesi. Den fortsatte med at blive overleveret på denne måde frem til vikingernes tid.

Spørgsmål: Hvad skete der med de oprindelige forestillinger om den nordiske mytologi?


A: De oprindelige overbevisninger er for længst gået tabt, så vores viden om den er hovedsageligt baseret på Eddas og andre middelalderlige tekster, der blev skrevet ned, mens og efter at de gik over til kristendommen.

Spørgsmål: Hvornår gik skandinaverne over til kristendommen?


Svar: Skandinaverne gik over til kristendommen, mens og efter at de nedskrev Eddas og andre middelalderlige tekster om nordisk mytologi.

Spørgsmål: Hvad er Eddas?


A: Eddas er middelalderlige tekster, der indeholder oplysninger om nordisk mytologi, som blev nedskrevet, mens og efter at skandinaverne gik over til kristendommen.

Spørgsmål: Hvem har skrevet disse tekster? A: Disse tekster blev skrevet af folk, der levede under eller efter at skandinaverne konverterede til kristendommen.

Spørgsmål: Hvordan er vores forståelse af den nordiske mytologi sammenlignet med den oprindelige tro? A: Vores forståelse af den nordiske mytologi er hovedsageligt baseret på Eddas og andre tekster fra middelalderen, så den adskiller sig fra den oprindelige tro, da den er gået tabt med tiden.

AlegsaOnline.com - 2020 / 2023 - License CC3