Tristan und Isolde – Wagners opera: handling, musik og historisk betydning

Første akt

Isolde, en irsk prinsesse, og hendes tjenestepige, Brangaene, er på Tristans skib, der skal sejles til kong Markes land i Cornwall, hvor Isolde skal giftes med kongen. Operaen åbner med en ung sømand, der synger om en "vild irsk jomfru". Isolde tror, at han synger om hende. Hun er rasende og ønsker, at havet skal rejse sig og sænke skibet, så alle om bord bliver dræbt. Hun er især rasende på Tristan, ridderen, som skal føre hende til kongen. Hun beder sin tjenestepige om at hente Tristan, men han vil ikke komme, fordi han styrer skibet. Hans håndlanger, Kurwenal, taler grimt til Brangaene og minder hende om, at Isoldes tidligere forlovede, Morold, blev dræbt af Tristan, og at hans hoved blev sendt tilbage til Irland.

Brangaene vender tilbage til Isolde for at fortælle hende om det, der blev sagt. Isolde fortæller hende sørgeligt, at efter Morold var død, var en mand ved navn Tantris blevet bragt til hende, fordi han var alvorligt såret, og at hun havde gjort ham rask ved hjælp af sine helbredende kræfter. Hun fandt dog derefter ud af, at hans rigtige navn var Tristan. Han var Irlands værste fjende, og det var ham, der havde dræbt Morold. Isolde havde forsøgt at dræbe ham med et sværd, men da Tristan havde set hende i øjnene, var hendes hjerte blevet fyldt af kærlighed, og hun havde tabt sværdet. Tristan havde fået lov til at rejse tilbage til Cornwall. Men nu havde han tilsyneladende fortalt sin onkel, kong Marke, alt om den smukke Isolde og var kommet for at hente hende, så hans onkel kunne gifte sig med hende. Brangaene forsøger at få Isolde til at indse, at Tristan gør en ærefuld ting ved at gøre hende til dronning af Irland, men Isolde vil ikke lytte. Hun er rasende og vil have ham til at drikke en drik, som hendes mor havde tiltænkt kong Marke og Isolde som en kærlighedsdrik, men for Tristan ville det være døden.

Kurwenal dukker nu op og siger, at Tristan alligevel har indvilget i at se Isolde. Da han ankommer, fortæller Isolde ham, at hun nu ved, at han var Tantris, og at han skylder hende sit liv. Tristan indvilliger i at drikke trylledrikken, som nu er tilberedt af Brangaene, selv om han ved, at den kan slå ham ihjel. Mens han drikker, snupper Isolde resten af trylledrikken fra ham og drikker den selv. De tror begge, at de er ved at dø, og de erklærer deres kærlighed til hinanden. Kurwenal kommer og fortæller, at kong Marke er på vej. Isolde spørger Brangaene, hvilken drik hun har lavet, og får at vide, at det ikke var dødsgiften, men en kærlighedsdrik. Udenfor byder sømændene kong Markes ankomst velkommen.

Anden akt

En gruppe er på jagt om natten. Kong Markes slot er tomt bortset fra Isolde og Brangaene, som står ved en tændt fakkel. Isolde bliver ved med at tro, at jagthornene er langt nok væk til, at hun kan slukke flammerne og give tegn til Tristan om at slutte sig til hende. Brangaene advarer Isolde om, at en af kong Markes riddere, Melot, har set Tristan og Isolde kigge kærligt på hinanden. Isolde tror imidlertid, at Melot er Tristans bedste ven, og i desperat trang til at se Tristan slukker hun flammerne. Brangaene går op på slottets mure for at holde udkig, da Tristan ankommer.

Tristan og Isolde kan nu fortælle hinanden, at de er vildt forelskede. De opdager ikke, at natten er ved at slutte, og Melot fører Marke til de to elskende i hinandens arme. Marke er fortvivlet ked af det, fordi Tristan er blevet forrådt, men også fordi han selv er kommet til at elske Isolde.

Tristan spørger nu Isolde, om hun vil følge ham igen ud i natten, og hun siger ja. Melot og Tristan kæmper, men Tristan kaster sit sværd til siden og bliver alvorligt såret af Melot.

Tredje akt

Kurwenal har bragt Tristan hjem til sit slot i Kareol i Bretagne. En hyrde spiller en sørgmodig melodi på sin pibe og spørger, om Tristan er vågen. Kurwenal siger, at kun Isoldes ankomst kan redde Tristan. Hyrden siger, at han vil holde vagt og fløjte en glad melodi for at markere et skibs ankomst. Tristan vågner nu op og er ked af, at det er blevet dagslys. Hans tristhed bliver til glæde, da Kurwenal fortæller ham, at Isolde er på vej. Han spørger, om hendes skib er i sigte, men kun hyrdens sørgmodige melodi høres.

Tristan synker tilbage igen. Han husker, at hyrdens melodi er den, han hørte, da hans far og derefter hans mor døde. Han falder sammen. Hyrden spiller nu på Isoldes skibs ankomst, og da Kurwenal skynder sig at møde hende, river Tristan i sin begejstring bandagerne af sine sår. Da Isolde ankommer til hans side, dør Tristan, mens han siger hendes navn.

Isolde falder sammen ved siden af ham, da et andet skib bliver annonceret. Kurwenal ser Melot, Marke og Brangaene ankomme og angriber rasende Melot, fordi han har dræbt Tristan. I kampen bliver både Melot og Kurwenal dræbt. Marke og Brangaene når endelig frem til Tristan og Isolde. Marke er forfærdelig ked af det. Han forklarer, at han har hørt om kærlighedsdrikken fra Brangaene, og at han var kommet, fordi han havde besluttet, at Tristan og Isolde skulle forenes. Isolde synes at vågne, men dør af sorg i en sidste arie, hvor hun beskriver sin vision af Tristan genopstået (Liebestod).

Den allerførste akkord i stykket er meget berømt. Den er blevet kendt som Tristan-akkorden. Selv om den var blevet brugt før, var den måde, som Wagner brugte den på her, helt ny. Det gør harmonien meget sløret, og lytteren ved i mange takter ikke, hvilken toneart musikken er i. Det skaber en stor spænding. Der er mange andre øjeblikke som dette i operaen. Spændingen går hele vejen gennem operaen. Historien fortæller om en spænding, der kun kan komme til ro gennem døden.

Præludium og Liebestod er en koncertudgave af åbningen og Isoldes arie i 3. akt, arrangeret af Wagner, som blev opført første gang i 1862, før selve operaen blev opført første gang i 1865. Liebestod kan enten opføres i en ren orkesterversion eller med en sopran, der synger Isoldes vision af Tristan, der er vakt til live.