Tannhäuser und der Sängerkrieg auf Wartburg er en opera i tre akter med tekst og musik af Richard Wagner. Det var Wagners femte opera. Han arbejdede på den mellem 1842 og 1845. Den blev uropført på Dresdens kongelige opera den 19. oktober 1845 med Wagner som dirigent. Operaen blev en succes. Den blev enormt populær i Tyskland.

I 1859 var Tannhäuser den første Wagner-opera, der blev opført i USA. I 1861 var operaen blevet opført mange gange i Tyskland, da Wagner blev bedt om at revidere værket til Paris-operaen. Trods sine bedste anstrengelser mislykkedes det Wagner. Han var ikke populær. Der udbrød anti-Wagner-opstande. Han trak værket tilbage. Det blev ikke opført igen i Frankrig før 1895. I mellemtiden åbnede operaen den anden sæson af Metropolitan Operaen i New York i november 1884.

Baggrund og komposition

Wagner skrev Tannhäuser i årene 1842–1845. Historien bygger på middelalderlige legender om minnesangeren Tannhäuser og den mytiske sangkonkurrence på Wartburg. Operaen kombinerer romantiske elementer, tysk national følelse og Wagners tidlige forsøg på at skabe et samlet drama, hvor musik og tekst er tæt forbundne. Den første version, uropførelsen i Dresden 1845, sikrede Wagners gennembrud i Tyskland.

Handling (kort)

Handlingen drejer sig om Tannhäuser, en ridder og trubadur, som har levet i nydelsens og sanselighedens rige i Venusberget med gudinden Venus. Plaget af anger vender han tilbage til Wartburg og søger forsoning. Der følger en sangkonkurrence mellem korsangere og trubadurer, og en konflikt mellem den verdenlige kærlighed (repræsenteret af Venus) og den åndelige, uselviske kærlighed (repræsenteret af Elisabeth). Tannhäuser søger tilgivelse i Rom, men hans forsøg på at få fuld syndsforladelse mislykkes; han vender hjem og dør, mens Elisabeths bøn og offer åbner for håb om forløsning.

Revisioner og Paris‑skandalen

Wagner reviderede Tannhäuser til en særlig franciseret udgave for Paris-operaen i 1861. For at imødekomme Pariserpublikums vaner indførte man blandt andet en ballet i operaens første akt (i stedet for som i den tyske version i anden akt), hvilket skabte problemer med teatrenes sociale protokoller og publikums forventninger. Opførelsen vakte voldsomme protester og afvisning fra dele af Paris’ kulturelle elite, hvilket førte til det berømte offentlige opgør og Wagners trækken tilbage af opsætningen.

Musikalske højdepunkter

  • Venusberg-scenen: Evocerende, sensuel orkestrering, som skildrer Tannhäusers tid i Venus’ rige.
  • Sangerkrigen på Wartburg: En dramatisk sammensmeltning af soloer og kor, hvor konkurrence og konflikt kommer til udtryk musikalsk.
  • Pilegrimskoret (Pilgrim’s Chorus): Et af operaens mest berømte korafsnit, ofte anvendt ved opførelser og koncerter.
  • Wolframs aftenstjerne-aria "O du mein holder Abendstern": Et af de mest meditative og sangbare numre i værket.

Væsentlige roller og stemmetyper

  • Tannhäuser – tenor
  • Elisabeth – sopran
  • Venus – sopran eller mezzo-sopran (ofte behandlet som dramatisk rolle)
  • Wolfram von Eschenbach – baryton
  • Landgraf Hermann – bas eller baryton

Modtagelse, opførelser og betydning

Siden sin uropførelse har Tannhäuser været en central del af Wagners repertoire og spillet en vigtig rolle i udviklingen af romantisk opera. Værket viser Wagners tidlige stiltræk: tematiske ledemotiver, tæt integration af drama og musik og store følelsesmæssige konflikter mellem krop og ånd. Trods modstanden i Paris har operaen opnået international anerkendelse og indgår fast i mange operahuses repertoire verden over.

Praktiske oplysninger

En opførelse varer typisk omkring 2½–3 timer afhængig af tempi og udgaver. Dirigentens valg mellem Dresdens-udgaven og Paris-udgaven påvirker både scenisk forløb og længde, især på grund af ballettelementet i den parisiske version.

Konklusion: Tannhäuser er både et produkt af sin tid og et nøgleværk i Wagners udvikling som operakomponist. Operaen kombinerer middelalderlig mytologi, religiøse temaer og stærke musikalske billeder og har haft vedvarende betydning for operalandskabet i Europa og internationalt.