Tannhäuser

Baggrund

Wagner var i Paris for at færdiggøre Den flyvende hollænder, da han begyndte at tænke på at skrive en ny opera. En ven foreslog Tannhäuser som et emne. Wagner kunne ikke lide fortællingen. Tilbage i Tyskland samlede han imidlertid materiale af Tieck, Heine og andre om Tannhäuser. Under en ferie i Bøhmen ændrede han mening. Han begyndte at forberede en skitse til Tannhäuser. Da han vendte hjem til Dresden, fordybede han sig i eventyret. Han færdiggjorde operaen i oktober 1845. Han dirigerede den første opførelse samme måned på Det Kongelige Operahus.

Hans Venus sagde: "Du er et geni, men du skriver så excentriske ting, at det er umuligt at synge." Hans Tannhäuser var fuldstændig forvirret. Publikum var forvirret. Modtagelsen var lunken. Wagner begyndte straks at lave om på det. Den anden opførelse spillede for et næsten tomt hus. I 1859 tilbød Wagner Tannhäuser til Paris-operaen. De ville have den sunget på fransk. De ville også have en ballet i anden akt. Dette, så Jockey Club havde tid til at spise færdig og ankomme til Opéra lige i tide til at glo på danserne. Wagner nægtede at flytte balletten fra første akt til anden akt. Der blev klaget. Jockey Club-medlemmer afbrød forestillingen, når det var muligt. Det var en katastrofe.

Operaen forsvandt fra den franske scene i 34 år. Nogle få år efter hændelsen i Jockey Club begyndte Wagner at revidere den parisiske udgave. Han lavede en sofistikeret lydversion, der var bedre end det første udkast. Selv om der er flere kulisser i operaen, er operaen tættere på Wagners vision om fuldstændig uafhængighed af sådanne kulisser. Tannhäuser er på tærsklen til ledemotivet og til nedtoning af orkestrets lydkraft til fordel for det sungne ord.

Premiere på Richard Wagners opera Tannhäuser den 19. oktober 1845 med Joseph Tichatschek som Tannhäuser og Wilhelmine Schröder-Devrient som Venus. Tegning af F. Tischbein (1845).

Roller

• Tannhäuser, en ridder og Minnesanger - tenor
• Venus - sopran
• Elisabeth, landgrevens niece - sopran
• Hermann, landgreve af Thüringen - bas
• Wolfram von Eschenbach, ridder og Minnesanger - baryton
• Walther von der Vogelweide, ridder og Minnesanger - tenor
• Biterolf, en ridder og Minnesanger - bas
• Heinrich der Schreiber, ridder og Minnesanger - tenor
• Reinmar von Zweter, ridder og Minnesanger - bas
• Ung hyrde - sopran
• Fire ædle sider - trebles

Sidste scene, Bayreuth Festspielehaus, 1930

Historien om operaen

Historien handler om kampen mellem hellig kærlighed og profan kærlighed og om forløsning (frelse) gennem kærlighed. Historien er baseret på den historiske person Tannhäuser, som man kun kender meget lidt til, bortset fra myterne om ham. Den handler også om myten om Venus, men også om den middelalderlige Minnesanger (spillemand). Halvdelen af operaen foregår i en historisk ramme, og halvdelen foregår i det mytologiske Venusberg.

Første akt. Med kristendommens indførelse blev de gamle guder og gudinder i den gamle verden spredt. Venus har boet i Venusbjerget i Tyskland. Tannhäuser, en spillemand, har tilbragt sin tid sammen med hende. Han er blevet træt af sit overbærende og afstumpede liv. Han længes efter at vende tilbage til verden ovenpå. Venus løslader ham, men forudsiger, at han en dag vil vende tilbage til hende. Spillemanden befinder sig i Wartburg-dalen, hvor hans tidligere kærlighed Elisabeth bor. Han bliver opdaget under bøn af landgreven og hans riddere. De byder ham velkommen. Han vender tilbage til slottet med dem.

Anden akt. Elisabeth træder glad ind i slottets sangsal. Hun er begejstret over, at Tannhäuser er vendt tilbage. Hun fornyer sit kærlighedsløfte med ham. Wolfram, Tannhäusers ven, ser sørgeligt til. Han elsker også Elisabeth. Landgreven udskriver en sangkonkurrence. Gæsterne fylder salen. Sangerne skal synge om kærlighedens sande natur. Mens de andre synger om kysk og ren kærlighed, synger Tannhäuser om profan kærlighed. Gæsterne er chokerede. Elisabeth forsvarer Tannhäuser. Landgreven beordrer Tannhäuser til at tage til Rom og bede paven om tilgivelse. Spillemanden slutter sig til en gruppe pilgrimme og rejser.

Tredje akt. Der er gået flere måneder. Tannhäuser er ikke vendt tilbage med pilgrimmene. Elisabeth er sønderknust. Wolfram synger til aftenstjernen. Wolfram finder Tannhäuser på en sti til slottet. Paven har ikke tilgivet ham på grund af hans tid med Venus. Tannhäuser er fortvivlet. Venus viser sig i et syn og beordrer Tannhäuser til at vende tilbage til sit gamle liv. Wolfram hvisker Elisabeths navn. Synet forsvinder. En procession dukker op med den døde Elisabeth. Tannhäuser kaster sig over hendes lig og dør. Pilgrimme dukker op og bebuder et mirakel. Pavens træstav er sprunget ud i blomst. Tannhäuser er blevet tilgivet.

Den historiske Tannhäuser i Codex Manesse fra det 15. århundrede

Kritik

Kritikerne tog Wagner til indtægt for hans historiske unøjagtigheder. For det første var den rigtige Tannhauser kun en dreng på det tidspunkt, hvor sangkonkurrencen skulle finde sted. For det andet betragtede de Wagners Elisabeth med foragt: Wagner havde gjort figuren til en sammensmeltning af flere historiske kvinder.

Lotte Lehmann som Elisabeth

Produktion

Der blev næsten øjeblikkeligt skåret i originalen, fordi sangerne ikke var i stand til at forstå og dermed spille deres roller. Forspillet til 3. akt blev skåret fra 155 til 92 takter. I den oprindelige slutscene dukkede hverken Elisabeth eller Venus op på scenen. Publikum var forvirret.

Den oprindelige slutscene blev bibeholdt indtil den 13. forestilling i 1847. Wagner omarbejdede derefter de sidste sider, så Venus blev synlig på scenen. Venusbjerget blev dog ikke vist. Denne nye slutning forstyrrede publikum, fordi de var vant til den ældre version. Wagner havde også skåret pilgrimskoret væk, hvilket gjorde publikum endnu mere utilfreds. Der blev lavet en anden version, hvor koret blev genindsat.

Tidlige produktioner

Den første opførelse uden for Dresden fandt sted i Weimar. Denne produktion viste de små teatre, at de kunne opføre operaen. Andre opførelser fandt sted i Schwerin, Breslau, Prag, Wiesbaden og andre små huse. Operaen blev opført i New York i 1859. Den blev opført i London (på italiensk) i 1876. I Wien opførte Johann Strauss uddrag i 1853. Den første østrigske opførelse fandt sted i Graz i 1854. Wien opførte operaen i 1857. Operaen blev opført på Wiens hofopera i 1875. I 1860 ønskede Pariseroperaen værket i en revideret udgave på fransk. Wagner foretog omfattende revisioner til Paris.

Populære numre i de første år

• Tannhäuser's sang til ære for Venus
• Pilgrims' kor
• Wolframs bøn til Tannhäuser om at vende tilbage til Minnesangerne
• Indgang for gæsterne
• Wolframs sang til aftenstjernen