Kongresdistrikter i USA er valgkredse til valg af medlemmer af Repræsentanternes Hus i USA. Der er nu 435 stemmeberettigede pladser i Repræsentanternes Hus. Hvert sæde repræsenterer ca. 711.000 mennesker. Der har været 435 stemmeberettigede pladser siden 1913, bortset fra en midlertidig forøgelse til 437 pladser efter optagelsen af Alaska og Hawaii. Det samlede antal statsmedlemmer er begrænset af Reapportionment Act of 1929. Desuden sender hvert af de fem beboede amerikanske territorier og det føderale distrikt Washington, D.C. en delegeret uden stemmeret til Repræsentanternes Hus.
Definition og funktion
Et kongresdistrikt er en geografisk enhed inden for en stat, som vælger ét medlem til Repræsentanternes Hus. Formålet er at sikre repræsentation i forhold til befolkningens størrelse: hver vælger har én stemme til at vælge en repræsentant i huset. Distrikterne varierer i størrelse fra store, tyndt befolkede områder i vest til små, tætbefolkede områder i øst, men skal som udgangspunkt have nogenlunde lige mange indbyggere for at opfylde princippet "one person, one vote".
Folketælling og fordeling
Bureau of the Census tæller antallet af mennesker i USA hvert tiende år. Dette kaldes den tiårige folketælling. Tallene fra folketællingen bruges til at regne ud, hvor mange repræsentanter hver stat får. Denne proces kaldes apportionment eller på dansk ofte "fordeling". I praksis anvendes den såkaldte metode for lige proportioner (Method of Equal Proportions) til at fordele de 435 pladser mellem staterne.
Valget i 2012 var det første valg, der blev baseret på kongresdistrikterne, som blev defineret på grundlag af den amerikanske folketælling i 2010. Efter hver folketælling foretages ny fordeling, som kan ændre antallet af distrikter pr. stat afhængigt af befolkningsudviklingen.
Omdeling og tegning af distrikter (redistricting)
Hver stat er ansvarlig for omfordelingen af distrikterne i deres stat. Omfordelingen (redistricting) sker normalt efter folketællingen og apportionment, men kan også finde sted på andre tidspunkter, hvis der er domstolsafgørelser eller betydelige demografiske ændringer. Formålet er at sikre, at distrikterne har nogenlunde lige befolkningstal og følger lovgivningens krav.
Der findes forskellige måder at tegne distrikter på:
- Statslige lovgivende forsamlinger udformer ofte kortene og vedtager dem som lov.
- Nogle stater bruger uafhængige eller bipartiske kommissioner til at reducere politisk indflydelse.
- Domstole kan pålægge nye kort, hvis et vedtaget kort findes ulovligt (fx ved overtrædelse af Voting Rights Act eller princippet om lige befolkning).
Krævede kriterier og overvejelser inkluderer lige befolkningsstørrelse, kontinuitet, ofte kompaktheden og hensyn til "communities of interest". Tegningen af distrikter er politisk følsom og fører ofte til gerrymandering, hvor partitilknytning eller særinteresser forsøger at maksimere valgfordele.
At-large distrikt og mindre stater
Nogle stater har kun ét medlem i Repræsentanternes Hus og vælges dermed at-large for hele staten (fx Wyoming, Vermont, Alaska, North Dakota, South Dakota, Delaware og Montana i perioder afhængigt af apportionment). Når en stat mister eller får mandater ved fordeling, kan antallet af distrikter ændres, og stater med et enkelt repræsentantsæde fortsætter med én at-large-valgkreds.
Ikke-stemmeberettigede delegationer
Ud over de 435 stemmeberettigede medlemmer sender nogle områder en delegeret uden stemmeret til Repræsentanternes Hus. Disse repræsentanter kan ofte deltage i udvalg, tale på gulvet og fremføre borgeres interesser, men de har ikke fuld stemmeret i plenarsalen. De områder omfatter:
- Puerto Rico (Resident Commissioner — valgt for en fireårig periode)
- Guam
- De Amerikanske Jomfruøer (U.S. Virgin Islands)
- Amerikansk Samoa (American Samoa)
- Northern Mariana Islands
- Washington, D.C. (en delegeret uden fuld stemmeret)
Disse delegationer er nævnt som "uden stemmeret" i forbindelse med Repræsentanternes Hus' sammensætning, men de spiller stadig en rolle i lovgivningsprocessen gennem udvalg og lobbyvirksomhed.
Historik og nøgleoplysninger
- 435 pladser har været fastsat siden 1913; Reapportionment Act of 1929 fastsatte det maksimale antal. Undtagelsen var i 1959, da optagelsen af Alaska og Hawaii midlertidigt hævede antallet til 437, indtil næste fordeling genindførte grænsen på 435.
- Gennemsnitsbefolkningen pr. kongresdistrikt ændrer sig over tid med befolkningsvækst; det angivne tal på ca. 711.000 stammer fra fordelingen baseret på 2010-folketællingen.
- Redistricting og apportionment påvirker politisk repræsentation og kan have stor betydning for partipolitisk balance i Repræsentanternes Hus.
Liste og opdateringer
Følgende er (i originalkilden) en komplet liste over de 435 nuværende kongresdistrikter for Repræsentanternes Hus og over 200 forældede (ikke længere anvendte) distrikter samt de seks nuværende og en forældet delegation uden stemmeret. Listen opdateres typisk efter hver folketælling og efter eventuelle domstolsafgørelser, så for de mest aktuelle oplysninger bør man konsultere officielle kilder eller den pågældende stats sekretær/valgkontor.
Hvis du ønsker, kan jeg tilføje et kortfattet overblik over, hvilke stater vandt eller mistede pladser ved de seneste apportionments (f.eks. efter 2010 og 2020), beskrive konkrete eksempler på redistricting-ændringer, eller indsætte en vejledning til, hvor man finder den fulde, opdaterede liste over distrikter.
.png){kind=small}
