USA's føderale retsvæsen er en af de tre ligeværdige grene af USA's føderale regering, der er organiseret i henhold til USA's forfatning. Forfatningens artikel III kræver, at der oprettes en højesteret, og giver kongressen mulighed for at oprette andre føderale domstole og sætte begrænsninger på deres kompetence. De amerikanske forbundsdommere i henhold til artikel III udnævnes af præsidenten med Senatets samtykke og fungerer indtil de træder tilbage, bliver anklaget og dømt, går på pension eller dør.

Struktur og hovedinstanser

Det føderale retsvæsen består overordnet af tre niveauer:

  • Højesteret (Supreme Court) — den øverste domstol, som fastsætter endelig retspraksis i føderale spørgsmål. Højesteretten består for tiden af ni dommere, hvoraf én er Chief Justice. Højesteretten tager primært sager efter ansøgning om certiorari (diskretionær appel), men behandler også visse typer tvangsafgørelser og præcedenssager.
  • Appelinstanserne (Courts of Appeals) — 13 regionale og specialiserede appelsdomstole (12 regionale kredse + United States Court of Appeals for the Federal Circuit). De behandler appel fra distriktsdomstolene og er normalt sidste instans i de fleste føderale sager, når Højesteret ikke tillader videre appel.
  • District Courts (U.S. District Courts) — omkring 94 distriktsdomstole, som er førsteinstans for de fleste føderale civil- og straffesager. Her føres bevisførsel, afholdes retssager og træffes afgørelser, som kan appelleres til appellationsdomstolene.

Kompetence og typer af sager

Føderale domstole har jurisdiktion over sager, der omfatter:

  • Spørgsmål om forfatningen og føderal lovgivning (federal questions).
  • Sager, hvor USA eller føderale myndigheder er part.
  • Tvister mellem stater eller mellem en stat og borger fra en anden stat.
  • Diverse specialområder som told- og skattesager, patenter, maritime (admiralty) sager og konkurssager (konkursbehandling foregår gennem særskilte, men føderale, domstole).

Højesteretten udøver i praksis betydelig indflydelse gennem princippet om stare decisis (retligt præcedens) og ved udøvelse af judicial review, dvs. retten til at underkende love eller regeringshandlinger, der strider mod forfatningen.

Dommerudnævnelse, embedsperiode og beskyttelse

Som nævnt udnævnes forbundsdommere af præsidenten med Senatets samtykke. Nomineringen starter normalt med en høring i Senatets Justitsudvalg, efterfulgt af afstemning i hele Senatet. Artikel III-dommere sidder "under god opførsel" — i praksis betyder det livsvarigt embede, medmindre de skifter job, går på pension, dør eller bliver fjernet ved impeachment. Impeachment-processen foregår i to skridt: House of Representatives kan anklage (impeach), og Senatet afholder retssag og kan dømme med et krav om to tredjedeles flertal for at fjerne en dommer fra embedet.

Forbundsdommeres løn er også beskyttet mod reduktion under deres embedsperiode, hvilket er en del af den forfatningsmæssige sikring af domstolenes uafhængighed.

Andre føderale domstole og embedsfunktionærer

Udover artikel III-domstolene findes flere specielle føderale domstole og embedsmænd:

  • Magistrate Judges — hjælpefunktion i distriktsdomstolene, udpeget af distriktsdommerne for tidsbestemte perioder (typisk 8 år for fuldtidsmagistrater). De håndterer bl.a. forberedende civile og strafferetlige procedurer, mindre sager og kan træffe afgørelser i visse tilfælde.
  • Bankruptcy Courts — særskilte føderale domstole, som håndterer konkursbehandling; dommerne er ikke artikel III-dommere og udnævnes for begrænsede perioder.
  • Article I og Article IV domstole — visse specialdomstole (fx militære domstole, domstole for internationale handels- og offentlige krav) er oprettet under andre forfatningsbestemmelser og har særlige ansættelses- og kompetenceregler.

Appelproces og Højesterets rolle

Sager indbringes typisk først for en distriktsdomstol, kan appelleres til den regionale Court of Appeals, og kan i sidste ende anmodes om behandling i Højesteret via en ansøgning om certiorari. Højesteret tager kun en lille andel af de sager, der begæres, og vælger ofte sager, der rejser vigtige forfatningsmæssige eller nationale spørgsmål eller løser modsætninger mellem kredsdomstolene.

Appelinstanser kan afholde sager i en banc (hele panelet af kredsdommere) i særligt vigtige eller komplekse sager i stedet for kun en mindre komité af dommere.

Retspleje, administration og tilsyn

Det føderale retsvæsen administreres overordnet af administrative organer såsom Administrative Office of the U.S. Courts og Judicial Conference, som rådgiver om retsadministration, budget og praksis. Domstolenes arbejde supplereres af føderale anklagere (U.S. Attorneys) fra Justitsministeriet og af offentlige forsvarere eller udpegede forsvarsadvokater i straffesager.

Betydning og formål

Det føderale retsvæsens rolle er at fortolke forfatningen og føderal lov, beskytte enkeltpersoners rettigheder, løse tvister mellem parter i forskellige stater og sikre, at den udøvende og lovgivende magt handler inden for rammerne af forfatningen. Livsvarige dommerembeder, beskyttelse af løn og den konstitutionelle mulighed for impeachment udgør tilsammen et system, der søger at balancere uafhængighed med ansvarlighed.