Politik i USA
USA er en føderal forfatningsmæssig republik, hvor USA's præsident (statsoverhoved og regeringsleder), Kongressen og retsvæsenet deler de beføjelser, der er forbeholdt den nationale regering, og hvor den føderale regering deler suverænitet med delstatsregeringerne.
I USA's forfatning er der fastsat en magtfordeling mellem tre grene. Den udøvende magt handler hovedsagelig om præsidenten og er uafhængig af den lovgivende forsamling. Den lovgivende magt ligger hos Kongressens to kamre, Senatet og Repræsentanternes Hus.
Den juridiske gren (eller retsvæsenet), der består af Højesteret og lavere føderale domstole, fokuserer på den juridiske magt (eller retsvæsenet). Retsvæsenets hovedfokus er at fortolke betydningen af USA's forfatning og føderale love og regler. Dette omfatter at løse problemer mellem den udøvende og den lovgivende magt.
Politisk system i USA under den amerikanske forfatning
Politiske partier
To politiske partier, det demokratiske parti og det republikanske parti, har været de vigtigste aktører i amerikansk politik siden den amerikanske borgerkrig. Der findes også mindre partier som det libertære parti, det grønne parti og forfatningspartiet. Whig-partiet, det føderalistiske parti og det demokratisk-republikanske parti var vigtige partier for mange år siden.
Politiske forskelle
Der er store forskelle mellem USA's politiske system og de fleste andre udviklede demokratier. Disse forskelle omfatter større magt i den lovgivende forsamlings overhus, et større magtområde for Højesteret, adskillelse af magten mellem den lovgivende og den udøvende magt samt dominans af kun to store partier. Tredjepartier har mindre politisk indflydelse i USA end i andre udviklede demokratier i andre udviklede lande.
Det føderale objekt, der blev oprettet ved den amerikanske forfatning, er det vigtigste element i det amerikanske regeringssystem. De fleste mennesker er dog også underlagt en delstatsregering, og alle er underlagt forskellige lokale forvaltningsenheder. Sidstnævnte omfatter amter, kommuner og særlige distrikter.
Den føderale regering blev oprettet af staterne, der som kolonier blev oprettet hver for sig og regerede sig selv uafhængigt af de andre. Kolonierne oprettede lokale forvaltningsenheder til at varetage forskellige statslige funktioner. Efterhånden som landet udvidede sig, optog det nye stater, der tog udgangspunkt i de eksisterende stater.
Statslige ledere
USA er en føderal union af halvtreds stater. De har guvernører og lovgivende forsamlinger til at styre og lave deres love. Hver stat har også to senatorer, som repræsenterer deres stat i USA's Senat. Der er også repræsentanter, som repræsenterer deres lokale distrikt i USA's Repræsentanternes Hus.
Præsident for De Forenede Stater
USA's præsident er USA's statsoverhoved. De vælges af de amerikanske borgere hvert fjerde år ved demokratiske valg. De udnævner også folk, der skal arbejde i forskellige afdelinger, som fokuserer på særlige områder for landet.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvilken type regering har USA?
A: USA er en føderal forfatningsmæssig republik.
Spørgsmål: Hvem er statsoverhoved og regeringschef i USA?
A: USA's præsident er stats- og regeringschef i USA.
Spørgsmål: Hvad er de tre grene i den amerikanske forfatning?
Svar: De tre grene i den amerikanske forfatning er den udøvende, den lovgivende og den dømmende magt.
Spørgsmål: Hvad fokuserer den udøvende magt på?
Svar: Den udøvende magt fokuserer mest på præsidenten og er uafhængig af den lovgivende magt.
Spørgsmål: Hvem udgør Kongressen?
Svar: Kongressen består af to kamre - Senatet og Repræsentanternes Hus.
Spørgsmål: Hvad er retsvæsenets hovedfokus?
A: Retsvæsenets hovedfokus er at fortolke betydningen af den amerikanske forfatning og føderale love og regler samt at løse problemer mellem den udøvende og den lovgivende magt.
Spørgsmål: Hvor mange lavere domstole er der under Højesteret?
A: Der er lavere føderale domstole under Højesteret.
