Valgkreds: Definition, typer og eksempler fra Storbritannien, USA og Norden

Valgkreds: Forklaring, typer og konkrete eksempler fra Storbritannien, USA og Norden — lær, hvordan distrikter, valgsystemer og repræsentation fungerer.

Valgkreds (ofte også kaldet valgområde, valgsted eller distrikt) er det geografiske område eller den gruppe af vælgere, hvorfra én eller flere repræsentanter vælges til et valgt organ. En vælger er et stemmeberettiget medlem af et fællesskab eller en organisation og har beføjelse til at udpege eller vælge. Vælgere har også beføjelse til at afsætte deres repræsentant fra den stilling, som de har udpeget ham eller hende til. Alle vælgere, der er registreret til at stemme, kaldes vælgerskaren.

Typer af valgkredse og valgsystemer

Valgkredse kan opdeles efter antal repræsentanter og efter det valgsystem, der anvendes:

• Enkeltmandsvalgkredse: Én repræsentant vælges fra hver kreds (typisk ved "først forbi målstregen" / first-past-the-post). Eksempel: mange underhusvalg i Storbritannien.
• Flermandsvalgkredse: Flere repræsentanter vælges fra samme område, enten ved forholdstalsvalg (listesystem) eller ved systemer som enkelt overførbar stemme (STV).
• At-large / landsdækkende lister: Hele landet betragtes som én valgkreds for nogle pladser (bruges i blandede systemer eller til fordelingsmandater).
• Blandede systemer: Kombinerer enkeltmandskredse og forholdstalsstemmestyring for at give både lokal repræsentation og proportionalitet (fx Additional Member System, AMS).

Valgsystemet påvirker, hvordan stemmer bliver omsat til mandater, og dermed også hvordan valgkredsene tegnes og hvor store de er. Eksempler på valgsystemer: "first-past-the-post" (FPTP), forholdstalsvalg (list PR), Single Transferable Vote (STV) og Mixed-Member Proportional eller Additional Member System (MMP/AMS).

Eksempler fra Det Forenede Kongerige

I Det Forenede Kongerige er en parlamentsvalgkreds et distrikt, der vælger et parlamentsmedlem. Det kaldes undertiden et parlamentssæde eller en afdeling. Valgkredse til kommunalvalg kaldes enten Wards eller valgafdelinger.

Fra 2020 er der 650 underhusvalgkredse i Storbritannien:

• Liste over parlamentsvalgkredse i Det Forenede Kongerige
• De parlamentsmedlemmer, der blev valgt ved parlamentsvalget i Det Forenede Kongerige i 2005, indeholder en liste over valgkredsene efter dette valg.

I regionerne er systemerne varierede:

• Nordirland har 18 valgkredse, som hver især vælger seks medlemmer til den nordirske forsamling under systemet med en enkelt overførbar stemmeafgivning (STV). STV giver vælgerne mulighed for at rangordne kandidater og er et proportionalt system i flermandskredse.
• Det skotske parlament har 73 enkeltmandskredse, der vælges efter princippet "først til mølle", mens de resterende 56 pladser i parlamentet vælges efter systemet med ekstra medlemmer (Additional Member System, AMS). Siden vedtagelsen af loven om det skotske parlament (valgkredse) fra 2004 er de skotske parlaments valgkredse ikke længere identiske med underhusets valgkredse.
• Nationalforsamlingen for Wales har 40 valgkredse, der vælges ved først-past-the-post og som er identiske med de walisiske valgkredse i Underhuset. De resterende 20 pladser vælges ved AMS.
• London Assembly har 14 valgkredse, der vælges ved urafstemning. De resterende 11 pladser vælges ved AMS.

Eksempel fra USA

Repræsentanternes Hus i USA har 435 valgkredse (congressional districts), hvor hver valgkreds vælger ét medlem til Repræsentanternes Hus. Disse distrikter tegnes af delstaterne og justeres ved folketælling hvert 10. år; processen har ofte ført til debat om gerrymandering, hvor linjerne tilpasses politiske formål.

Valgkredse i Norden

I de nordiske lande (Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island og de nordiske afhængigheder) er det almindeligt at bruge flermandsvalgkredse kombineret med forholdstalsvalg. Det betyder typisk:

• Flere repræsentanter vælges i hver valgkreds, hvilket øger sandsynligheden for proportional repræsentation af partier.
• Der anvendes ofte åbne eller lukkede partilister, og mange lande har udligningsmandater for at sikre national proportionalitet.
• Valgkredsernes geografiske inddeling følger ofte administrative enheder som regioner eller amter, og størrelserne tilpasses befolkningstallet.

Disse løsninger prioriterer typisk både lokal repræsentation og en samlet, proportionel fordeling af mandater mellem partier.

Praktiske konsekvenser og overvejelser

• Repræsentationsform: Enkeltmandskredse giver tæt lokal repræsentation, men kan føre til skævfordeling mellem stemmeandel og mandatfordeling. Forholdstalsvalg søger at mindske denne skævhed.
• Kredsgrænser: Hvordan grænserne trækkes, har betydning for konkurrence, minoritetsrepræsentation og politisk fairness.
• Størrelse og antal: Jo større en valgkreds (i antal pladser), desto mere proportionalt kan resultatet blive ved PR-systemer; jo mindre, desto større fordel til større partier i FPTP.
• Valgadministration: Registrering af vælgere, folketælling og regelmæssig revision af kredsgrænser er nødvendigt for retfærdige valg.

Afsluttende bemærkning

Begrebet "valgkreds" dækker over mange modeller og praksisser rundt om i verden. Valgkredsernes opbygning og de valgsystemer, som anvendes, har stor betydning for, hvordan samfundets politiske præferencer omsættes til pladsfordeling i repræsentative forsamlinger. Udtrykket er almindeligt i mange lande, især i Commonwealth of Nations, men formerne og detaljerne varierer fra land til land.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er en konstituent?

Q: Hvad kaldes alle en repræsentants vælgere?

Spørgsmål: Hvem er vælgerne?

Spørgsmål: Hvor mange underhusvalgkredse er der i Storbritannien fra 2020?

Spørgsmål: Hvor mange parlamentsmedlemmer vælger hver valgkreds i Nordirland?

Spørgsmål: Hvor mange enkeltmandskredse har Skotland til sit parlament?

Spørgsmål: Hvad er et andet navn for kongresdistrikterne i USA's Repræsentanternes Hus?

Søg efter bogstav