Frøspredning
Frøspredning er den måde, hvorpå frøene kommer væk fra moderplanten til et nyt sted. "Spredning" betyder at sprede eller sprede sig. Den grundlæggende idé er som følger. Planter kan naturligvis ikke flytte sig, når de har sat rødder. Det er derfor en evolutionær fordel at få frøene væk fra moderplanten. Hvis frøene slår rod i nærheden, vil de konkurrere med hinanden og med moderplanten. Desuden er der større sandsynlighed for, at en art overlever, når dens medlemmer er vidt spredt. Det skyldes, at lokale katastrofer stadig efterlader planter andre steder.
Fra de første landplanter i silurperioden i 300 millioner år til den nedre kridttid er næsten al transport af sporer og frø foregået mekanisk. For de fleste plantetyper blev både befrugtning og spredning faktisk foretaget af vinden. Hvis det ikke var vinden, var det vand, der var midlet. Der skete en stor ændring med fremkomsten af blomstrende planter i kridttiden.
Historien om blomster og insekter er et af de bedste eksempler på co-evolution. Tarmindholdet, vingestrukturen og munddele fra fossiliserede biller og fluer tyder på, at de fungerede som tidlige bestøvere. Forbindelsen mellem biller og angiospermer i den nedre kridttid førte til parallelle udstrålinger af angiospermer og insekter i den øvre kridttid. Udviklingen af blomster i den øvre kridttid er et tegn på begyndelsen af mutualismen mellem hymenoptere og angiospermer.
Det, der gælder for befrugtning, gælder også for spredning. Sporer, de små produkter fra lavere planter, spredes næsten altid med vinden. Det samme gælder for mange frø. Nogle frø og deres senere udvikling, frugter, er tydeligvis "tilpasninger" til en verden fuld af dyr. Hvis de spredes ved at blive spist, er det en fordel, at de er næringsrige og gode at spise. Så sporer, frø og frugter kan spredes mekanisk eller af dyr:
Viola frø
Mekanisk spredning
Spredning ved vind
En vigtig detalje for et vindspredt frø er, at det er meget let. Det skal kunne flyde let i vinden, ellers vil det falde direkte til jorden. Der er "faldskærme" på toppen af nogle frø, som f.eks. mælkebøttefrø og mælkebøttefrø. Nogle frø er meget små og lette, næsten som støv. Sådan er orkidefrø og valmuefrø. Valmuefrø er inde i en lille kapsel, der har små åbninger i toppen. På en blæsende dag vil valmuekapslen svinge fra side til side og ryste de små frø ud gennem vinduerne som en saltbøsse.
En anden slags frugt, der kan spredes af vinden, er frugten fra ahorntræer. Ahorntræet har små skizocarper, som er tosidede vingede frugter. De kaldes også samaras. Deres lethed og "vinger" hjælper dem med at holde sig i luften, indtil de er nået frem til et nyt sted med masser af jord. Elm og birketræer har også samaras.
Eksplosiv handling
Nogle frugter kan smide deres frø væk, når de er modne. Dette er en form for hurtig plantebevægelse, hvor frugten kastes ud fra en lille "maskine".
Ærtebælg anvender ofte mekanisk spredning. Når frøene er klar, tørrer bælgen ud. Når bælgen tørrer, tørrer indersiden af bælgen hurtigere end ydersiden. Dette får bælgen til at vride sig indvendigt, pludselig flækker den voldsomt op og ruller sig ind i en lille spiral. Når denne rulning sker, får det frøene til at flyve ud af bælgen i alle retninger.
Impatiens - også kaldet "røre-mig-knopper" eller "juvelukrudt" - er en stor slægt af blomstrende planter. Når frøene er modne og klar, bliver de tørrede frugter til en udløser. Når et dyr eller menneske rører ved planten, springer den op og sprøjter frøene ud over det hele. Hvis jorden er våd, kan frøene spire lige der, hvor de lander, og de kan også klæbe til det væsen, der fik kapslen til at sprænge op. Det kan hjælpe dem med at blive båret til et nyt sted.
Violer og gorillaer bruger også mekanisk spredning. Når frøene er klar, åbner den sig med en høj "POP!"-lyd. En anden frugt, der kaldes sprøjteagurken, bruger også mekanisk spredning. Der er hundredvis af andre frugter, der bruger mekanisk spredning.
Spredning af vand
Disse planter vokser normalt i nærheden af vand. Når frøene falder i vandet, kan de blive båret langt væk, før de finder et sted at vokse.
Et godt eksempel er akelejen. Akelejens smukke blomster skaber en frugt, der flyder i vandet i et stykke tid og derefter synker til bunds for at slå rod på bunden af en dam. Frøene fra vandliljen kan spredes og spire i vandet.
Palmen, som vokser tæt på vandet, spreder også sine frø via vandet. Kraftige havstrømme, der forbinder kontinenterne, flytter palmens frø, kaldet kokosnødder, til deres nye hjem.
Mangrovetræet lever lige i vandet. Frøene falder ned fra træet og danner rødder, så snart de rører jorden. Hvis der er meget vand, kan de blive båret langt væk.
De fleste nødder, som f.eks. agern, valnødder og pekannødder, spredes både af vand og af dyr. De spredes først og fremmest via vand i forbindelse med oversvømmelser, eller hvis deres planter vokser i nærheden af en flod eller et vandløb. Mange nøddetræer vokser i nærheden af steder, der ofte oversvømmes. Selv om vand er vigtigt for nøddetræer, er det ikke så vigtigt som for andre planter, fordi mange træer har rødder, der kan vokse langt væk fra træet for at finde god jord og vand.
"Faldskærmene" på toppen af denne mælkebøtte hjælper dem med at blive båret væk af vinden.
Palmetræer bruger vand til at sprede deres kokosnødder
Spredning af dyr
Der er flere måder, hvorpå frø spredes af dyr. Et eksempel er de grater, der klæber til dine sokker og bukser, når du går gennem græsmarker. Moderplanten laver de små pigge fra blomsten. Disse grater bliver enten kastet af planten og ned på jorden, eller de bliver på planten, indtil et forbipasserende dyr (eller menneske) får graterne i sin pels, fjer eller sokker. Derefter bæres graten til et nyt sted, hvor dyrene som regel selv forsøger at få den af. Dyrene gnaver, kradser eller hakker i krattene for at få dem af. Herefter slipper de den på jorden, væk fra moderplanten. Mange græsfrø har overflader, som fanger de forbipasserende dyr. F.eks. har spydgræs spidse spidser, der kan sidde fast i forbipasserende dyr eller blive blæst af en stærk vind til et nyt sted.
En anden måde, hvorpå dyrene kan hjælpe med at sprede frøene, er ved at dyrene selv planter frøene. Dyr som mus, egern og fugle samler frugter og nødder i løbet af foråret og sommeren og gemmer dem til den kommende vinter. Mange gange gemmer de disse frugter og nødder ved at begrave dem i jorden - ofte mere end de har brug for. Når de kommer for at tage deres frugter og nødder med sig, efterlader de nogle få af dem begravet. Dem, der bliver begravet, bliver til planter.
Frøene spredes ofte i ekskrementer (lort). Dyr sluger frugt (herunder frø): de fordøjer den bløde frugt, men frøene kommer ud i deres ekskrementer. I nogle regnskove spredes næsten 90 % af træarterne af dyr. Dyr som flagermus - f.eks. den korthalede frugtflagermus i Sydamerika - kan sprede op til 60 000 frø på én nat.
Se de spidse "kroge" på graterne.
Denne sangfugl spiser bær, men frøene bliver ikke fordøjet. De kommer ud i fuglens ekskrementer.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er frøspredning?
A: Frøspredning er den måde, hvorpå frøene kommer væk fra moderplanten til et nyt sted. Det indebærer, at frøene spredes eller spredes, så de kan slå rod andre steder og ikke konkurrerer med hinanden eller moderplanten.
Spørgsmål: Hvordan spredte planter deres sporer og frø, før blomstrende planter opstod?
Svar: Før blomstrende planter dukkede op, foregik stort set al transport af sporer og frø ved hjælp af mekaniske midler som vind eller vand.
Sp: Hvilken type forhold har blomster og insekter?
A: Blomster og insekter har et co-evolutionært forhold, hvor de er afhængige af hinanden for at bestøve og befrugte hinanden.
Spørgsmål: Hvornår begyndte denne gensidige sameksistens mellem hymenoptere (bier) og angiospermer (blomstrende planter)?
Svar: Mutualismen mellem hymenoptere (bier) og angiospermer (blomstrende planter) begyndte i den øvre kridttid, da nektar begyndte at dukke op i blomsterne.
Spørgsmål: Hvordan spredes sporer?
Svar: Sporer spredes næsten altid med vinden.
Spørgsmål: Hvordan er frugter tilpasset til spredning?
A: Frugter er tilpasset til dyrenes spredning, så de skal være næringsrige og gode at spise for at blive spist af dyr, som derefter spreder dem andre steder.
