Elm (Ulmus) — træets kendetegn, udbredelse og frugt
Elm (Ulmus) — Lær om træets kendetegn, udbredelse og runde samara-frugt; løvfældende, asymmetriske blade, vindbestøvning og langsom vækst til modenhed.
Elm er løvfældende og halvt løvfældende træer, der findes på hele den nordlige halvkugle fra Sibirien til Indonesien, Mexico til Japan. De har vekslende, enkle, enkelt- eller dobbelt savtakkede blade, der normalt er asymmetriske ved basis og skarpt spidse i spidsen. Blade og grene viser tydelig netvening, hvor hovednerven ofte er fremtrædende. Barkens struktur varierer med alder og art, men er typisk grålig og kan være dybt furet eller blive glattere på unge træer.
Kendetegn
Elme varierer meget i størrelse fra mindre buskagtige former til store, brede træer. Kronen kan være rundet eller bredt udspilet, og flere arter udvikler markante, knudrede stammer. De fleste elme er hurtigvoksende i ungdommen, men når først modenhed kan væksten aftage. Livslængden er ofte lang — mange arter kan leve i årtier eller århundreder under gunstige forhold.
Blomster og frugt
Elmene er hermafroditiske og har perfekte blomster, som er uden kronblade, da de er vindbestøvede. Blomstring sker typisk tidligt om foråret, ofte før eller samtidig med de nye blade. Frugten er en rund, fladtrykt samara — en enfrøet, skiveformet frøstand med en omgivende membran eller vinge, som hjælper frøet med at blive blæst væk fra modertræet. Frøene modner i foråret eller tidligt på sommeren og spredes primært med vinden.
Udbredelse og habitat
Elmeslægten omfatter arter, der trives i meget forskellige habitater: fra fugtige floddale og næringsrige skove til tørre, stenede skråninger afhængigt af arten. Nogle elme foretrækker dybe, fugtige jorder, mens andre tåler mere tørre og sandede forhold. Den brede geografiske udbredelse på den nordlige halvkugle afspejler artsspecifik tilpasning til klima og jordbundsforhold.
Anvendelse, formering og trusler
- Anvendelse: Elme er værdsat som allé- og parktræer på grund af deres form og skyggegivende kroner. Deres træ har tidligere været brugt til møbler, bygningsmateriale og andre formål, hvor sejhed og holdbarhed var vigtige.
- Formering: Elme formeres både ved frø og vegetativt (stiklinge-, rod- eller podningsmetoder). Nogle kulturformer og sorter kopieres oftest ved podning for at bevare ønskede egenskaber.
- Sygdomme og skadedyr: En af de mest alvorlige trusler mod elm er den såkaldte hollandske elmesygdom (Dutch elm disease), forårsaget af svampe i slægten Ophiostoma, som spredes af barkbiller. Denne sygdom har udslettet store bestande i Europa og Nordamerika. Andre problemer omfatter elmbladbukke, bladlus og rodskader samt lokal udtynding grundet menneskelig aktivitet.
- Bevarelse: For at bekæmpe sygdomme arbejdes der med udvælgelse og avl af resistente kultivarer, hyppig overvågning, sanitet (fjernelse af smittede træer) og bekæmpelse af vektorer som barkbiller.
Det tager mange årtier at vokse til modenhed. For at sikre sunde og langlivede elme er korrekt plantning, jordpleje, passende beskæring og sygdomsforebyggelse vigtige elementer i både by- og skovbrug.
Spørgsmål og svar
Q: Hvilken type træ er en elm?
A: Elme er løvfældende og halvløvfældende træer.
Q: Hvor finder man elmetræer?
A: Elm findes på hele den nordlige halvkugle fra Sibirien til Indonesien, Mexico til Japan.
Q: Hvilken slags blade har elmetræer?
A: Ulme har alternerende, enkle, enkelt- eller dobbelt savtakkede blade, der normalt er asymmetriske ved basis og skarpt tilspidsede i spidsen.
Q: Er elme hermafroditiske?
A: Ja, elme er tvekønnede og har perfekte blomster.
Q: Hvordan bestøves elme?
A: Ulme er vindbestøvede.
Q: Hvad er frugten på en elm?
A: Frugten på en elm er en rund samara.
Q: Hvor lang tid tager det for elmetræer at vokse til modenhed?
A: Det tager mange årtier for elmetræer at vokse sig modne.
Søge