Megabat

Bestøvning og frøspredning

Når frugtflagermusene flyver fra plante til plante for at finde føde, bestøver de også de planter, de besøger. Desuden spreder de planternes frø, mens de spiser. Mange planter, herunder visse avocadoer, dadler, mangofrø og ferskner, er afhængige af disse flagermus til enten bestøvning eller frøspredning.

Sanser og kost

Frugtflagermus spiser mest frugtsaft og blomsternektar. De tygger frugten og spytter derefter kerner, skræl og frugtkød ud. Frugtflagermus bruger ligesom andre megachiropteriske flagermus lugtesansen til at finde deres føde, frugt og/eller nektar. Selv om de har store øjne og kan se godt, bruger frugtflagermus ikke synet som deres primære sans. Frugtflagermus spiser også andre ting.

Bærere af ebolavirus

Nogle megabats er smittebærere af farlige sygdomme. Det første registrerede udbrud af ebolavirus hos mennesker fandt sted i 1976, men kilden til virussen er stadig ukendt. Nylige tests har vist, at nogle arter af frugtflagermus, der er indsamlet under ebola-udbrud, viser, at flagermusene har viruset, men viser ingen tegn på det. Yderligere undersøgelser viser også, at ebola kan formere sig i frugtflagermus og andre flagermus i slægten "Tadarida". Det kunne betyde, at flagermusene er kilden til virussen. Marburg-virus, som er beslægtet med ebola, er også blevet fundet i frugtflagermus i Uganda.

En anden forklaring er, at frugtflagermus kan være en mellemvært på grund af usikkerheden om, at frugtflagermus er indekstilfælde for ebola. Det er også vigtigt at bemærke, at visse arter af frugtflagermus i Afrika er immune over for ebolaviruset, og at deres DNA eller RNA ligner Zaire-ebolaviruset. Dette kunne forklare spredningen til mennesker, da folk i denne region har en tendens til at spise frugtflagermus.

Bærere af andre vira

Flyvende ræve i Australien er kendt for at være bærere af to infektioner, som kan udgøre en alvorlig risiko for menneskers sundhed - Australian bat lyssavirus og hendravirus (Henipavirus). Disse flagermusbårne sygdomme, som kun findes i Queensland, er blandt de mest dødelige virus i den vestlige verden. Selv om disse sygdomme er sjældne, er de fortsat mystiske for lægerne. Disse flagermusbårne sygdomme er næsten altid dødelige. Menneskelige infektioner med disse virus er heldigvis meget sjældne.

Hendra-virus er en virus, der hovedsageligt inficerer megabats (store frugtflagermus eller "flyvende ræve"), som kan overføres til heste. Ligesom ebola og marburg er hendra en hæmoragisk feber med høj til meget høj dødelighed (50-90 %). Både ebola- og marburgvirus er blevet forbundet med megabats som smittebærere. Man mener, at heste smitter med hendra-virus ved at indtage mad eller vand, der er forurenet med inficerede megabats kropsvæsker og ekskrementer. Virussen kan være dødelig for både mennesker og heste. Når der ikke er nogen håndtering eller direkte fysisk kontakt med flyvende ræve, er der en ubetydelig risiko for folkesundheden.

Kun tre mennesker har overlevet den flagermusbårne Hendra-virus, der er overført af flagermus. Hidtil er over halvdelen af alle mennesker, der har fået Hendra-virus, døde inden for seks uger, men der har ikke været nogen overlevende af en anden flagermusbåren sygdom i Queensland. I 1994 blev lyssavirus - en nær slægtning til rabiesvirus - for første gang opdaget hos en flyvende ræv, der viste symptomer nær Ballina i NSW (som ligger på grænsen til Queensland). Lyssavirus har dræbt de eneste tre mennesker, der nogensinde har været smittet.

Relaterede sider

• Egyptisk flagermus