Frugtflagermus (Megachiroptera) – flyvende ræve, arter og levesteder

Frugtflagermus (Megachiroptera): Lær om flyvende ræve, 166 arter, deres skov-levesteder, store kolonier og natlig adfærd.

Megabats kaldes også for Old World-frugtflagermus. De tilhører underordenen Megachiroptera, familien Pteropodidae i ordenen Chiroptera (flagermus). Taksonomisk omfatter gruppen en række slægter, der på dansk ofte går under navnet flyvende ræve på grund af deres lange snude og store øjne.

Udseende og sanser

Frugtflagermus har generelt store øjne og veludviklet syn og lugtesans, som de bruger til at finde frugt og blomster om natten. De mangler som regel den komplekse laryngeale ekkolokation, som småflagermus (Microchiroptera) bruger; dog bruger nogle arter i slægten Rousettus en simpel klik-lyd dannet med tungen til at lokalisere huler. Størrelsen varierer meget mellem arterne: de mindste vejer kun nogle få titals gram, mens de største, som store flyvende ræve (f.eks. Pteropus-arter), kan få et vingefang på over 1,5 meter.

Føde og økologi

Som navnet antyder lever mange arter primært af frugt. Andre er specialiserede i nektar og pollen, og spiller en vigtig rolle som bestøvere og frøspredere i tropiske Økosystemer. Nogle vigtige økologiske funktioner:

• Frøspredning: Frugtflagermus transporterer frø væk fra modersplanten og bidrager til skovfornyelse over store afstande.
• Bestøvning: Nektarædere bestøver natblomstrende planter, blandt andet kommersielt vigtige frugter som durian på dele af Sydøstasien.

Adfærd og formering

Frugtflagermus er oftest nataktive eller crepuskulære og hviler om dagen i store grupper, som populært kaldes lejre eller kolonier. Under hvile hænger de ofte med hovedet nedad fra grene eller i huler. Social struktur kan variere fra små familiære grupper til meget store kolonier med tusinder af individer. Mange arter har en årlig reproduktionscyklus med én unge (pup) pr. hun per år; drægtighedsperioden er typisk flere måneder. De unge klamrer sig til moderen i begyndelsen, og flere arter danner særlige mødrekolonier i yngletiden.

Udbredelse og levesteder

Frugtflagermus findes hovedsageligt i tropiske og subtropiske områder i Afrika, Afrika, Asien og Australien, samt på mange øer i Det Indiske og Stillehavet. Der er også historiske og lejlighedsvise registreringer af enkeltfund nær Middelhavet, hvorfor Europa nogle gange nævnes, men de er ikke udbredt i det kontinentale Europa. Antallet af beskrevne arter er i størrelsesordenen omkring 166 arter, men dette tal kan ændre sig i takt med nye taksonomiske undersøgelser og opdagelser.

Trusler og bevarelse

Mange arter af frugtflagermus er påvirket af menneskelige aktiviteter. De største trusler er:

• Habitatstab: Hyttefældning og omdannelse af skov til landbrug mindsker fødegrundlaget og egnede hvilepladser.
• Jagt og fangst: I nogle områder jagtes frugtflagermus til føde eller som del af handelsaktiviteter.
• Konflikt med mennesker: I frugtplantager kan store kolonier opfattes som skadedyr, hvilket fører til forfølgelser.
• Klimaekstremer: Varmestress og tørkebetingede fødemangler kan forårsage masseudryddelser, som set ved ekstreme varmebølger i Australien.

Flere arter er vurderet som truede af IUCN, og bevarelsestiltag omfatter beskyttelse af levesteder, forvaltningsplaner i landbrug og oplysning for at reducere konflikter mellem mennesker og flagermus. Frugtflagermus kan også være reservoirer for vira (fx Hendra og Nipah i visse regioner); det er vigtigt at håndtere sådanne forhold med faglig, forsigtig sundhedspraksis frem for panik, både for menneskers og dyrenes skyld.

Interessant faktum: Mange frugtflagermus lever længe for deres kropsstørrelse — nogle arter kan nå 20–30 år i fangenskab, hvis de har passende pleje.

Samlet set er frugtflagermus vigtige nøgledyr i tropiske økosystemer på grund af deres rolle i bestøvning og frøspredning. Beskyttelse af deres levesteder og ansvarlig sameksistens med mennesker er afgørende for både naturbevarelse og økologisk sundhed.

Søg efter bogstav