Treblinka – nazistisk dødslejr i Polen (Holocaust 1942–1943)

Treblinka — nazistisk dødslejr i Polen 1942–1943: historie, ofre og vidnesbyrd om mindst 700.000–900.000 dræbte. Læs om Operation Reinhard og mindet om Holocaust.

Treblinka var en nazistisk dødslejr under Anden Verdenskrig. Den lå i det besatte Polen i en skov nordøst for Warszawa. Lejren bestod i praksis af to adskilte enheder: en arbejds- og fangelejr og en særskilt udryddelseslejr, hvor tilfangetagne mennesker blev myrdet systematisk som led i den nazistiske udryddelsespolitik.

Målet med dødslejre som Treblinka var at dræbe millioner af mennesker så hurtigt som muligt. Treblinka var åben fra 23. juli 1942 til 19. oktober 1943 som en del af Operation Reinhard, den mest dødbringende fase af Holocaust. I perioden myrdede nazisterne mindst 700.000 til 900.000 jøder og mindst 2.000 romaer. Kun Auschwitz har et højere dokumenteret antal jødiske ofre end Treblinka.

Hvordan Treblinka fungerede

Folk blev transporteret til Treblinka i lukkede godsvogne, ofte efter lange dage uden mad eller vand. Ved ankomsten blev de typisk beordret til at aflevere deres ejendele, få klippet håret og tvunget til at tage tøj af under påskud af "vask" eller "brusebad". Derefter blev de ført ind i gasrum, ofte udformet som tilsyneladende brusefaciliteter, hvor de blev dræbt ved giftige udstødningsgasser fra motorer. Drabene var organiseret for at være så hurtige og effektive som muligt.

Operation Reinhard og omfanget

Treblinka var en central del af Operation Reinhard, nazisternes kodename for den systematiske tilintetgørelse af jøder i Generalguvernementet (det tyske administrationsområde i det besatte Polen). Transporter til Treblinka kom fra mange polske byer og ghettoer, især under den såkaldte "Great Deportation" fra Warszawa i foråret og sommeren 1942. Lejren var designet til hurtigt at modtage og dræbe store antal mennesker.

Fangeoprør og lukning

I august 1943 opstod et væbnet oprør i udryddelseslejren. Fangerne satte dele af lejren i brand, angreb fangevogtere og forsøgte at flygte. Hundredvis blev dræbt under oprøret eller fanget igen, men et antal flygtede og overlevede ved at gemme sig i skoven eller blive befriet senere. Oprøret bidrog til nazisternes beslutning om at lukke, udgrave og delvis fjerne spor af lejren. For at skjule forbrydelserne blev ligene senere gravet op og brændt i en organiseret destruktionsaktion, kendt fra nazisternes forsøg på at slette beviser.

De ansvarlige og eftertid

Lejren blev drevet af nazistiske SS-personel samt hjælpere og vagtstyrker rekrutteret blandt fanger eller kollaboratører. Efter krigen er mange af gerningsmændene blevet identificeret og stillet for retter i forskellige retssager. Vurderingen af antallet af ofre bygger på overlevendes vidnesbyrd, tyske dokumenter og demografiske undersøgelser.

Mindesmærke og erindring

I dag er Treblinka et mindesmærke over ofrene for massedrabene. Stedet rummer monumenter, mindesmærker og et informationsområde, der fortæller om de begivenheder, der fandt sted dér. Mindet om Treblinka indgår i den bredere erindring om Holocaust og fungerer som advarsel mod antisemitisme, racisme og masseudryddelse.

Kilder til viden om Treblinka omfatter overlevendes vidnesbyrd, øjenvidneberetninger fra flygtede fanger, tyske administrative dokumenter, arkæologiske undersøgelser og efterkrigstidens historiske forskning. Disse kilder har hjulpet med at danne et så nøjagtigt billede som muligt af omfanget og karakteren af forbrydelserne ved Treblinka.

Søg efter bogstav