Runealfabet
Runer er meget gamle bogstaver, som de germanske folk brugte, før de begyndte at bruge latinske bogstaver i middelalderen. I bredeste forstand kan ordet runer betyde alle kryptiske bogstaver, men det betyder normalt de alfabeter, der blev brugt af skandinaviske folk fra omkring år 150 e.Kr. til middelalderen. Det ældste af disse kaldes den ældste Fuþark, der blev brugt fra ca. 150 til 800 e.Kr. Omkring år 800 blev runerne ændret til det yngre Fuþark, og disse blev brugt indtil omkring 1100, hvor det latinske alfabet erstattede dem. De angelsaksiske runer blev brugt omkring samme tid (400-1100) i Storbritannien. De skandinaviske runer kaldes "Fuþark", fordi de første seks bogstaver i det runiske alfabet er ᚠ ᚠ ᚢ ᚦ ᚨ ᚱ ᚲ (F U Þ A R K). De angelsaksiske runer kaldes "Fuþorc", fordi de er lidt anderledes.
Runer findes indgraveret i sten (kaldet runesten) mange steder i Skandinavien (Danmark, Norge og Sverige) og på de britiske øer, Island, Grønland, Færøerne og Frisland. Runer er blevet brugt til at skrive digte og gravtaler, og de bruges stadig nogle gange til at skrive koder. Runer blev også brugt af J. R. R. R. Tolkien i hans fantasyværker, som var baseret på germansk mytologi. På grund af deres tilknytning til germansk mytologi blev runer også brugt af nazisterne til at understøtte en ny mystik og en romantisk følelse af germansk arv. Runen ᚦ overlevede ind i middelalderen i det engelske sprog og til moderne tid på islandsk som bogstavet þ (udtales "th" som i ting). Efter den normanniske erobring blev dette bogstav erstattet af bogstaverne th, fordi det var ukendt for de fransktalende normanner. På samme måde blev bogstavet ð (udtales "th" som i dette) brugt på oldengelsk og bruges stadig på islandsk, men det stammer fra irsk og ikke fra runerne.
Da runerne blev brugt første gang, var de germanske sprog endnu ikke opdelt i deres moderne grene; der var kun ét samlet sprog (kaldet protogermanisk) med mange regionale dialekter. Hver rune havde et navn, ligesom vores moderne bogstaver har navne, men disse meget gamle navne er ikke længere kendt. Ved at de er blevet forbundet med senere bogstaver, er runernes gamle navne blevet rekonstrueret. [*] foran en runes protogermanske navn betyder, at dette er et rekonstrueret navn. Ikke alle runer blev dog tegnet på samme måde, og nogle af runerne og deres navne var forskellige nogle steder.
Rök Runestone, Sverige, 9. århundrede
Ældre Futhark
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er runer?
A: Runer er meget gamle bogstaver, som germanske folk brugte, før de begyndte at bruge latinske bogstaver i middelalderen. I bredeste forstand kan ordet runer betyde alle kryptiske bogstaver, men det refererer normalt til de alfabeter, der blev brugt af skandinaviske folk fra omkring 150 e.Kr. til middelalderen.
Spørgsmål: Hvad er den ældre Fuþark?
A: Elder Fuþark er et af de ældste runealfabeter og blev brugt fra ca. 150 til 800 e.Kr.
Spørgsmål: Hvad er det yngre Fuþark?
A: Omkring 800 e.Kr. ændrede runerne sig til det, der er kendt som det yngre Fuþark, og disse blev brugt indtil omkring 1100, hvor de blev erstattet af det latinske alfabet.
Spørgsmål: Hvor findes runer?
A: Runer kan findes indhugget i sten (kaldet runesten) mange steder i Skandinavien (Danmark, Norge og Sverige) og i Storbritannien, Island, Grønland, Færøerne og Frisland.
Spørgsmål: Hvordan er runer blevet brugt historisk set?
A: Historisk set er runer blevet brugt til at skrive digte og gravtaler samt til at kryptere. De blev også berømt for deres inddragelse i J. R. R. R Tolkiens fantasyværker baseret på germansk mytologi. Under Nazi-Tyskland blev de desuden brugt til at understøtte en ny mysticisme og et romantiseret syn på den germanske arv.
Spørgsmål: Hvordan har nogle af runenavnene overlevet til moderne tid? A: Runen ᚦ overlevede i middelalderens engelske sprog samt i moderne islandsk, hvor den udtales "th" som i thing eller this; men efter den normanniske erobring blev den erstattet med th, fordi den var ukendt for fransktalende normanner, mens ð (også udtalt "th") var et gammelt engelsk bogstav, der stadig findes i islandsk, men som faktisk stammer fra irsk og ikke fra selve runerne.
Spørgsmål: Hvilket sprog stammer alle disse tidlige versioner af runer fra? A: Alle de tidlige versioner af runer stammer fra det protogermanske sprog, som omfattede mange regionale dialekter på det tidspunkt; hver rune havde et navn, der lignede vores moderne bogstaver, men disse meget gamle navne kendes ikke længere, så deres tilknytning til senere bogstaver har gjort det muligt at rekonstruere dem med tiden.
