Madrigal
En madrigal er en særlig slags sang, som en lille gruppe mennesker skal synge. Madrigaler var populære i det 16. og 17. århundrede. Det var slutningen af renæssancemusikken og begyndelsen af barokperioderne. De startede i Italien og blev i en kort periode meget populære i England og Frankrig. Madrigalerne handler altid om verdslige (ikke-religiøse) ting, f.eks. om kærlighed.
Da de italienske komponister begyndte at skrive madrigaler, kendte de til frottolaen, motetten og den franske chanson (sang). De første madrigaler var for 2 eller 3 stemmer, men senere blev mange madrigaler skrevet for 4 eller 5 stemmer. Disse stemmer kunne være enkeltstemmer (en person til hver stemme) eller flere personer. Nogle gange blev linjerne også spillet af et instrument, men madrigalen synges normalt uden ledsagelse.
Madrigalen var den vigtigste verdslige musikform i sin tid. I Italien var den meget populær mellem ca. 1550 og 1630. I England var madrigalperioden fra ca. 1588 til 1620.
I 1533 blev en bog med titlen Primo libro di Madrigali (Første bog af madrigaler) samlet og udgivet af Philippe Verdelot i Venedig. Den gjorde madrigalerne meget populære. Jacob Arcadelt udgav flere bind med madrigaler, som var meget vigtige for deres udvikling. I 1588 udgav Nicholas Yonge i England en samling med titlen Musica Transalpina (Musik fra den anden side af Alperne). Der var tale om italienske madrigaler med oversatte tekster. Madrigalen blev pludselig meget populær i England og forblev det indtil efter 1620, hvor den gradvist mistede sin betydning.
Folk kunne lide madrigaler, fordi de var sjove. Når det var muligt, fik komponisten musikken til at lyde som det ord, der blev sunget. Et ord som "smile" blev sunget til hurtig musik, "sigh" blev sunget til en tone efterfulgt af en kort pause, som om sangeren sukkede, og "rise so high" blev sunget til musik, der steg meget højt. Denne slags ting blev kaldt "ordmaleri". Det kan også findes i religiøs musik, men den måde, det blev brugt på i madrigaler, var ny og spændende. Meget ofte var der et vers og et omkvæd, som ofte bare blev sunget til ord som "fa la la la la la la". Sangene handlede ofte om hyrder og hyrdinder, der forelskede sig i hinanden.
De vigtigste komponister af madrigaler i Italien var Giovanni da Palestrina, Luca Marenzio, Jacques Arcadelt, Adrian Willaert, Cipriano de Rore, Carlo Gesualdo, Giaches de Wert og Claudio Monteverdi. I England var det William Byrd, Thomas Morley, John Wilbye, Thomas Weelkes, John Dowland, Orlando Gibbons og Thomas Tomkins. Om de fransk-flemiske , Orlando di Lasso, Josquin des Prez . Om spanierne: Tomás Luis de Victoria, Mateo Flecha.
Opførelse af madrigaler
I renæssancen blev madrigaler opført enten som underholdning ved vigtige fester eller til afslappet underholdning af grupper af amatører i deres hjem, da madrigaler var en verdslig sangstil.
I dag synges madrigaler ofte af madrigalkorene på gymnasier og universiteter, ofte som underholdning efter middagen. Sommetider bærer sangerne renæssancekostumer.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er en madrigal?
A: En madrigal er en særlig slags sang for en lille gruppe mennesker at synge. Den var populær i det 16. og 17. århundrede under renæssancemusikken og begyndelsen af barokperioden. Ordene handler altid om verdslige (ikke-religiøse) ting, som f.eks. kærlighed.
Spørgsmål: Hvor stammer madrigaler fra?
Svar: Madrigalerne stammer fra Italien og blev i en kort periode meget populære i England og Frankrig.
Spørgsmål: Hvor mange stemmer blev der brugt, når man skrev madrigaler?
A: I begyndelsen blev madrigaler skrevet for 2 eller 3 stemmer, men senere blev de skrevet for 4 eller 5 stemmer. Disse stemmer kunne være enkeltstemmer (en person til hver stemme) eller flere personer, der sang sammen. Nogle gange spillede instrumenter også linjerne, men normalt blev de sunget uden ledsagelse.
Spørgsmål: Hvornår begyndte italienske komponister at skrive madrigaler?
Svar: I 1533 samlede og udgav Philippe Verdelot Primo libro di Madrigali (Første bog af madrigaler), hvilket gjorde dem meget populære. Jacob Arcadelt udgav derefter flere bind, som var med til at udvikle denne musikform yderligere.
Spørgsmål: Hvornår var madrigalernes popularitet i Italien på sit højeste?
Svar: Madrigalerne var mest populære i Italien mellem 1550 og 1630. I England var det fra 1588 til 1620.
Spørgsmål: Hvad fik folk til at holde så meget af madrigaler?
A: Folk kunne lide dem, fordi de var sjove; komponisterne brugte ofte ordmalingsteknikker, hvor musikken lød som det, der blev sunget, f.eks. hurtige toner med "smil" eller lange toner med "suk". De havde også vers og omkvæd, der ofte sluttede med "fa la la la la la la". Endelig indeholdt de typisk historier om hyrder og hyrdinder, der forelskede sig i hinanden, hvilket gjorde dem endnu mere charmerende.
Spørgsmål: Hvem er nogle vigtige komponister af madrigaler fra forskellige lande?
A: Nogle vigtige komponister fra Italien er Giovanni da Palestrina, Luca Marenzio, Jacques Arcadelt, Adrian Willaert, Cipriano de Rore, Carlo Gesualdo, Giaches de Wert og Claudio Monteverdi; William Byrd, Thomas Morley John Wilbye, Thomas Weelkes, John Dowland, Orlando Gibbons og Thomas Tomkins fra England; Orlando di Lasso og Josquin des Prez fra Frankrig og Flandern; Tomás Luis de Victoria og Mateo Flecha fra Spanien.
