Hvad er musica ficta?
Q: Hvad er musica ficta?
A: Musica ficta er et udtryk, der bruges i middelalder- og renæssancemusik, når musikere spiller eller synger musik, hvor de indsætter akkordtoner (store og små toner), som ikke er skrevet i musikken.
Q: Hvorfor brugte musikerne musica ficta?
A: Dengang brugte musikken tonearter i stedet for det moderne system med dur og mol. Nogle gange ville musikken ikke lyde rigtigt, medmindre en tone blev gjort skarpere eller fladere (hævet eller sænket en halv tone).
Q: Hvad er et eksempel på musica ficta?
A: At gå ned fra tonen B til et F ville have lydt dårligt, så F'et skulle være et fis. Komponisten, der skrev musikken ned, gad måske ikke sætte tegnet for fis.
Q: Hvorfor begyndte komponisterne at skrive præcis, hvilke toner de ville have?
A: Efterhånden blev det mere og mere nødvendigt for komponisterne at skrive præcis, hvilke toner de ønskede. Det moderne system af tonearter var under udvikling. De udviklede systemet med tonearter og fortegn (tonearter, som ikke er i tonearten, men som skrives, når der er brug for dem).
Q: Hvad skete der med udøvelsen af musica ficta?
A: Udøvelsen af musica ficta ophørte gradvist.
Q: Hvornår blev det moderne system med dur og mol udviklet?
A: Det moderne system med dur og mol blev udviklet i slutningen af det 16. århundrede.
Q: Hvad er tilfældigheder i musik?
A: Tilfældige toner i musik er toner, der ikke er i tonearten, men som skrives, når der er brug for dem.
