Johannes Ockeghem — Fransk-flamsk komponist og korleder (1410–1497)
Johannes Ockeghem — central fransk‑flamsk komponist og korleder (1410–1497). Banebrydende renæssancemusik og indflydelse mellem Dufay og Josquin — mester i vokalpolyfoni.
Johannes Ockeghem (født Saint-Ghislain, nær Mons, Belgien omkring 1410; død Tours, Frankrig, 6. februar 1497), var den mest berømte komponist fra den fransk-flamske skole (fra området omkring det nuværende Belgien) i sidste halvdel af det 15. århundrede, og han anses ofte for at være den vigtigste komponist mellem Dufay og Josquin des Prez. Han var en fremragende korleder og lærer. Han tilbragte det meste af sit liv med at arbejde for det franske kongehus.
Biografi og karriere
Johannes Ockeghem blev født omkring 1410 i Saint‑Ghislain i Hainaut‑området. Meget af hans liv menes at være knyttet til det franske kongekapel, hvor han var ansat i mange år og arbejdede for konger som Charles VII og Louis XI. I samtiden og i eftertiden blev han rost som både sanger, lærd musiker og kompetent leder af kirkemusik. Han tilbragte sine sidste år i Tours, hvor han døde i 1497. Ockeghems nøjagtige titel og embeder varierer i kilderne, men hans praksis som hofmusiker og kapelmester gjorde ham til en central skikkelse i den europæiske musikverden i slutningen af 1400‑tallet.
Musikalsk stil
Ockeghems musik kendetegnes ved en stor kunstfærdighed i kontrapunktet, fri omgang med rytme og mensuration samt en særlig sans for stemmeføring og harmonisk sammenhæng. Hans kompositioner viser ofte:
- brug af komplekse kanoner og mensurationsprincipper (fx stemmeforløb i forskellige taktarter samtidig),
- meget udstrakte melodiske linjer og lange fraser,
- en markant udnyttelse af den lave bastone, hvilket gav musikken en bred registerudstrækning,
- en tendens til tæt, sammenvævet polyfoni med subtile dissonansbehandlinger.
Værker
Selvom ikke alt, hvad Ockeghem skrev, er bevaret, kendes en række væsentlige værker inden for både liturgisk og verdslig genre. Blandt de mest betydningsfulde er:
- Requiem – ofte omtalt som et af de ældste overlevende polyfone requiemværker og et af hans mest berømte liturgiske værker,
- Missa prolationum – et teknisk mesterværk kendt for sine fuldstændige prolation‑kanoner (mensurationskanoner),
- Missa Mi‑mi – et massestykke med karakteristisk harmonisk og melodisk karakter, ofte nævnt blandt hans mest personlige værker.
Betydning og eftermæle
Ockeghem havde stor indflydelse på efterfølgende generationer af komponister i den fransk‑flamske tradition. Hans tekniske formåen og musikalske idiosynkrasier blev bemærket og rost af samtidige teorikere og senere musikere. Komponister som Josquin des Prez og andre fra slutningen af 1400‑tallet og begyndelsen af 1500‑tallet drog nytte af de idéer til melodisk sammenhæng og kontrapunkt, som Ockeghem havde videreudviklet.
Moderne reception
I de sidste to århundreder har tidlige musikforskere, udgivere og historiske udførere givet ny opmærksomhed til Ockeghem. Hans værker indgår i moderne kritiske udgaver, er ofte indspillet og opføres af vokalensembler, der arbejder med tidlig musik. Forskning i hans håndskrifter og principper har også bidraget væsentligt til forståelsen af overgangen fra middelalderlig til renæssancepolyfoni.
Ockeghem står fortsat som en af de store mestre i den vesteuropæiske musiktradition ved århundredeskiftet mellem middelalderens praksis og renæssancens formdyrkelse af polyfoni, både som komponist, lærer og kapelmester.
Life
Navnet Ockeghem findes med mange forskellige stavemåder i gamle dokumenter. Han blev næsten med sikkerhed født i byen Saint-Ghislain. Hans modersmål var sandsynligvis fransk.
Som mange komponister i denne periode begyndte han at lære musikken at kende ved at synge i et kirkekor, muligvis i Saint-Ghislain og derefter i Mons.
Hans første vigtige job var at arbejde for Charles I, hertug af Bourbon, i Moulins (Frankrig). I 1451 arbejdede han så for kong Karl VII af Frankrig. På dette tidspunkt var han kendt som sanger og komponist. Han arbejdede for det kongelige hof i mere end 50 år og blev belønnet med forfremmelser og hædersbevisninger. Karl VII gav ham vigtige opgaver. Efter Karl VII's død blev Ludvig XI konge. Han regerede i lang tid, og Ockeghem var i kongens gunst. Han rejste ofte med kongen og besøgte steder som Cambrai og endda så langt som til Spanien. Han mødte berømte mennesker, bl.a. komponisterne Dufay og Binchois. Han havde også andre job i Paris.
Ludvig XI døde i 1483. Vi ved ikke meget om, hvor Ockeghem tog hen efter det, men han døde sandsynligvis i Tours, da det var der, han efterlod sit testamente.
Musik og indflydelse
Ockeghem var ikke en komponist, der skrev meget musik, men det er svært at sige, da noget af det kan være gået tabt. Der er 14 messer bevaret og andre vokalværker. Hans Missa pro Defunctis er det tidligste overleverede polyfone Requiem. Ockeghem baserede mange af sine messer på kendte melodier på en måde, der kaldes "cantus firmus-teknik". Nogle gange satte han de lånte melodier i den laveste del (han sang selv bas). Dette var ret usædvanligt.
Ockeghems musik havde indflydelse på Josquin des Prez og andre komponister fra Flandern og Holland.
Da Ockeghem døde, komponerede Josquin Des Prez en motet kaldet La déploration de la mort de Johannes Ockeghem til ære for ham. Musikteoretikeren Johannes Tinctoris beskrev ham som en stor musiker og en af de bedste sangere, han kendte. Mange yngre komponister brugte nogle af Ockeghems melodier som grundlag for deres egne kompositioner. I renæssancen blev denne form for lån fra en anden komponists musik betragtet som en stor ære.
Søge